Åbent hus bacheloruddannelser forår 2013

Hvert forår afholder RUC åbent hus for alle, der overvejer at læse en bacheloruddannelse på RUC. Der afholdes to eftermiddagsarrangementer - et før kvote 2 fristen og et før kvote 1 fristen, typisk i februar og maj måned. De endelige datoer offentliggøres senest januar 2013.

I 2012 var det muligt at møde repræsentanter fra RUC's bacheloruddannelser og fag og høre oplæg om studiestruktur, projektarbejde, karriereperspektiver og optagelsesregler. Afslutningsvis åbner fredagsbaren, hvor der er mulighed for at møde studerende fra RUC.

I tidsrummet 12-16 er det muligt at tale med studievejledere og studerende fra hovedområder og fag. Her kan du spørge mere ind til det faglige indhold, studiemiljø, undervisningen etc., ligesom Studie- og Karrierevejledningen står klar til at svare på spørgsmål om optagelse, uddannelsesstruktur etc. Samtidig afholdes de forskellige oplæg flere gange dagligt, så du kan sammensætte dit eget program, alt efter hvad du har behov for og lyst til at høre mere om.

Efter det faglige program har du mulighed for at smutte forbi Fredagsbaren, som holder åbent både for studerende på RUC og Åbent Hus deltagere.

Du vil inden arrangementet kunne se det samlede program på denne side.

Der er ingen tilmelding, du dukker bare op. Selve arrangementet afholdes i Studenterkantinen i bygning 01. For kort over RUC samt information om, hvordan du kommer til RUC, se her.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: 46742000 / e-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
CVR-nr: 29 05 75 59
SE-nr: 29 05 75 59

Citat

“Hvorfor RUC? - Derfor RUC!“

Læs rapport af Cæcilie Saul & Søren Dupont her