CLIPS - Collaborative Innovation in the Public Sector
Deltag i Kommunernes Innovationsakademi!
CLIPS præsenterer nu programmet for den første workshop i Kommunernes Innovationsakademi (KIA) den 9. februar 2012 i Vejle. KIA arrangerer i alt fem workshops i løbet af 2012 og 2013 med forskellige temaer indenfor samarbejdsdrevet innovation i kommunerne. Læs mere og tilmeld dig herunder.
CLIPS er en forkortelse for 'Collaborative Innovation in the Public Sector', som kan oversættes til 'samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor'. Samarbejdsdrevet innovation defineres som skabelse og implementering af ny viden og kreative ideer genereret gennem gensidig læring fra interaktion mellem brugere, professionelle, offentlige ledere, politikere, konsulenter, interesseorganisationer og private virksomheder.
CLIPS skal igennem fire år (2009-2013) afdække drivkræfter og barrierer for samarbejdsdrevet innovation, og udvikle metoder til at organisere og lede samarbejdsdrevet innovation. Målet er at fremme innovation i den offentlige sektor, der kan forbedre den offentlige service og skabe nye offentlige politikker samt at belyse betydningen af institutionelt design og ledelse for innovationsprocesser.
Lige nu er fokus i CLIPS i høj grad rettet mod samarbejdsdrevet innovation i kommunerne, og i den forbindelse afholdes en række workshops i Kommunernes Innovationsakademi. Forskerne i CLIPS er desuden i fuld gang med at gennemføre ca. 30 casestudier i hele landet indenfor de politikområderne: Sundhed, Uddannelse, Planlægning og Sikkerhed.
CLIPS er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.
Læs mere om CLIPS
Nyt debatforum
Med den femte og sidste MIA-workshop veloverstået ser vi ingen grund til at debatten ikke skal fortsætte. CLIPS har oprettet et debatforum, hvor du kan holde debatten kørende ved at komme med nye inputs. Læs mere her.
