Af rektor, Ib Poulsen

Svaret på, hvad god forskning er, kan der næppe skabes enighed om. Nogle vil sige, at god forskning er noget, der kan bruges af samfundet, virksomhederne, organisationer eller grupper af mennesker. Andre vil sige, at god forskning er forskning, der befinder sig på et højt teoretisk, analytisk og metodisk niveau uanset emne eller brugsværdi, og at den form for forskning er et mål i sig selv.

Mit svar vil være, at god forskning har et mål, der er større end sig selv, at god forskning tjener en sag, der er større end sig selv. Forskning er for nogen eller for noget og ikke for forskningens eller forskernes egen skyld. Men det er ikke det samme som, at al forskning skal have en umiddelbar nytteværdi. Det vil være en alt for snæver betragtning, der vil udelukke, at man som forsker bevæger sig ud i ukendt land uden at vide, hvor forskningsprocessen fører en hen. Mange store opdagelser er netop gjort, fordi den enkelte forsker eller en gruppe af forskere har kastet sig ud på de halvfjerdsindstyve favne uden at have sikkerhed for, om det førte nogen steder hen.

I disse år skal alt måles og vejes. Det gælder også forskningen. Men kan god forskning måles og vejes? Til dels.

Det er selvfølgelig et vigtigt kriterium, at andre forskere er enige i, at der i det givne tilfælde er tale om god forskning ud fra rent videnskabelige præmisser, som det sker igennem de såkaldte peer-reviews, hvor ligemænd bedømmer forskningen. Og det kan også være et vigtigt kriterium, at andre forskere refererer til en given forskningspublikation, som det sker i de såkaldte citations-indekser, der angiver, hvor mange der refererer til en bestemt artikel.

Men udtømmende kriterier for god forskning bliver det aldrig. Dertil er begge procedurer for begrænsede, usikre og utilstrækkelige. God forskning skal have høj videnskabelig kvalitet – ingen tvivl om det – og det kan til en vis grad måles. Men den skal som sagt også tjene en sag, der er større end den selv, og det er langt sværere at måle

Af: Ib Poulsen, Rektor