Eksaminer

RUC præciserer alle regler i sin eksamensordning, som fastsætter de praktisk-administrative bestemmelser vedrørende eksaminer på RUC på tværs af fagene. Eksamensordningen findes i RUC’s regelsamling, hvor de studerende også kan finde oplysninger omkring klageproceduren.

Alle oplysninger om den konkrete eksamen (form, længde, eksamination, bedømmelse, censur) fastlægges i studieordningen fra uddannelsesreformen og fremefter.

Bedømmelser af præstationer efter 7-trins-skalaen skal foregå på grundlag af faglige læringsmål, der er fastsat for de enkelte fagelementer. Karakterer skal udtrykke graden af målopfyldelse, således at der gives en absolut vurdering af præstationen i forhold til de faglige læringsmål. Det tilstræbes endvidere at eksaminationsformen afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer.

Studienævnene skal sikre at der i studieordningen findes beskrivelser af de faglige læringsmål og præcise bedømmelseskriterier til vurdering af målopfyldelse for hvert enkelt af de fagelementer, som afsluttes med en prøve (karakterbekendtgørelsen § 10, stk. 2). Dette understreges i ESG 1.3: ” De studerende skal bedømmes ud fra offentligt tilgængelige kriterier, regler og procedurer der anvendes konsistent”.

Ph.d - uddannelsen

Bedømmelse af ph.d.-afhandlinger, forsvar og tildeling af ph.d.-graden fastsættes af ph.d.-bekendtgørelsen og RUC's fællesregler for ph.d.-uddannelsen.

Eksterne censorer

Der anvendes ekstern censur på minimum 1/3 af alle prøver. De eksterne censorer melder tilbage på eksamens afholdelse og øvrige forhold, ligesom censorformandsskabet årligt rapporterer om det samlede censorarbejde. Der arbejdes på at udnytte disse censorer bl.a. ved at inddrage dem som udtryk for et aftagersynspunkt.

Standarder

  • Eksamensordningen skal følges
  • Læringsmål og præcise beståelseskriterier fremgår af studieordningerne
  • Eksamensordningen og studieordninger findes i RUC's regelsamling

Kvalitetsværktøj

Man kan få hjælp til udvikling og kvalitetssikring hos en kvalitetsmedarbejder i Universitetsadministrationen eller en universitetspædagogisk medarbejder hos Unipæd.

Materialer om RUC's eksamensformer

Som et led i uddannelsesreformprocessen, er der udarbejdet materialer om eksamensformer på RUC, med henblik på at studienævnene skal have konkrete eksempler at arbejde ud fra i arbejdet med prøveformer i fagmodulbeskrivelserne, men også fremadrettet til revision. Det drejer sig om:

En overordnet tekst om prøveformer på RUC: Eksamensformer på RUC: Mål og Midler (pdf)

Et katalog med eksempler på RUC's prøveformer: Katalog med eksempler på prøveformer (pdf)

En grundlagstekst om forholdet mellem formål, mål, evaluering, prøve og eksamen (i forbindelse med projektgruppens arbejde): Fra formål til mål, evaluering, prøve og eksamen (pdf)

En rammevejledning til prøveformen ”undervisningsdeltagelse”: Rammevejledning til undervisningsdeltagelse.

Rammevejledning for gruppeprøver på RUC: Gruppeprøver

Idekatalog til prøveformer

 
Send corrections to webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4