Evaluering af uddannelse på RUC


"Evaluering må ikke være noget der kun foretages for at tilfredsstille eksterne aktører. Det skal være en integreret del af undervisningen og fungere som en del af et samlet kvalitetssystem."
Hanne Leth Andersen, prorektor, RUC.

Bachelor- master- og kandidatuddannelser

Et væsentligt led i RUC’s kvalitetssystem er evalueringer af uddannelserne og undervisningen, samt evaluering af det fysiske og psykiske studiemiljø på RUC. Vi evaluerer af flere årsager:

  1. Sikring af den løbende interne dialog om undervisning og læring, mellem underviser og studerende
  2. Udvikling af og opfølgning på kvaliteten i undervisningen og den samlede uddannelse
  3. Information til udenforstående om kvaliteten af RUC's uddannelser

Evaluering af undervisning og vejledning: fokus på dialog og opfølgning

Det enkelte studienævn tager stilling til hvilke evalueringsformer, der anvendes ud fra den vifte af muligheder, som er udviklet af UniPæd m.a. (Se Evalueringsmetoder længere nede på siden). Konkret procedure for behandling af undervisningsevalueringer, fastlægges ligeledes af de enkelte studienævn. Studienævnet offentliggør metodevalg på fag/uddannelsers intranet-sider til de studerende samt angiver disse i studielederrapporten.

Evaluering, herunder valg af evalueringsform, knyttes an til undervisningen og skal ske med inddragelse af de studerende. Den enkelte underviser vælger sammen med sit hold hvordan, der skal evalueres ud fra studienævnets fastsatte muligheder. Både evalueringsform og evalueringsopsamling tilbagemeldes til studienævnet.

Standarder for bachelor- master- og kandidatuddannelser

  1. Studieleder, uddannelsesleder og institutleder holder sig gensidigt orienterede og samarbejder om udvikling, herunder den overordnede pædagogiske udvikling af undervisningen.

  2. Studienævnet fastlægger anvendte evalueringsmetoder, som formidles på fagenes/uddannelsernes hjemmeside.

  3. Alle kurser og projektforløb evalueres løbende dialogisk, og der anvendes midtvejsevalueringer eller tilsvarende. Evalueringerne skal indeholde refleksioner over følgende forhold: Opfyldelse af læringsmål, undervisningens form og tilrettelæggelse samt vurdering af undervisningsaktiviteter og evt. forslag til forbedringer.

  4. Alle nye kurser evalueres skriftligt i tillæg til den løbende dialogiske evaluering, og der udfærdiges en skriftlig rapport.

  5. Alle kurser og projektforløb evalueres skriftligt hvert 3. år i tillæg til den løbende dialogiske evaluering, og der udfærdiges en rapport.

  6. Der skal ved rapportering til studienævnet obligatorisk indgå en redegørelse for, hvordan der følges op på den feedback/kritik der er kommet frem. Herefter kan studieleder og studienævn i behandlingen af samtlige tilbagemeldinger tage stilling til, om der er behov for yderligere opfølgning eller andre tiltag.

  7. Alle sager som vedrører enkeltpersoner, eksempelvis klager over undervisning el.lign., skal forelægges institutlederen. Institutlederen skal, som personaleansvarlig, følge op på sådanne henvendelser og diskutere den enkelte undervisers konkrete udfordringer og muligheder for at adressere dem.

  8. Generel pædagogisk udvikling af undervisningen og efteruddannelse af underviserne indgår som et fast led i MUS-samtaler.


Indspilsordning

Hensigten med undervisningsevaluering er at skabe dialog og fælles ansvar for god undervisning og vejledning. Der kan sideløbende være brug for at sikre at studerende, der vil pege på særlige problemer – eller som har gode ideer – kan nå til de relevante organer med deres henvendelse.

På RUC varetages sådanne henvendelser typisk gennem studenterrepræsentanten i studienævnet, hvortil de studerende har mulighed for at komme med indspil, feedback, kritik og ideer.

Desuden har de studerende også mulighed for at henvende sig direkte til studielederen, som et supplement til undervisningsevaluering og studienævnsarbejde.

Institutlederen orienteres om alle henvendelser til studienævn og studieleder, der direkte involverer personalet. Fx i forbindelse med klager.

Den formelle henvendelsespraksis formidles på fagenes/uddannelsernes hjemmeside, ligesom fagets studievejleder informerer om den.

Kvalitetsværktøjer

Bliv klogere på, hvordan vi på RUC arbejder med evaluering af uddannelse og undervisning.
På siderne herunder får du en introduktion til evalueringer på RUC og hvordan man bedst kommer i gang. 

Vil du udvikle dine evalueringskompetencer? UniPæd tilbyder løbende specialiserede kurser til underviser og studieleder.

Ph.d-uddannelser

Ph.d-skolerne er ansvarlige for at evaluere ph.d-uddannelsen i samarbejde med et enkelte ph.d-udvalg. alle ph.d.-studerende udarbejder en ph.d.-plan, som godkendes af ph.d.-skolelederen. Ph.d.-planen kan justeres løbende og indeholder som minimum:

  • En tidsplan
  • Aftale om vejledningens form og omfang
  • Plan for ph.d.-projektet
  • Plan for ph.d.-kurser og deltagelse i aktive forskningsmiljøer
  • Plan for undervisning eller anden form for vidensdeling
  • Evt aftale om ophavsret, hvis ph.d-uddannelsen gennemføres i samarbejde med flere parter
  • En finansieringsplan

Den ph.d-studerende kan revidere sin ph.d.-plan løbende og minimum hvert halve år skal den vurderes af hovedvejleder og den studerende i fællesskab, for at sikre fremdrift i forløbet. Udover at udarbejdelsen og drøftelsen af ph.d.-planen er med til at forventningsafklare den ph.d.-studerende, er den løbende vurdering af ph.d-planen et væsentligt led i kvalitetssikringen af ph.d.-uddannelsen, fordi der i den proces reflekteres og gøres status på arbejdsplan og afhandlingsprogression.

Formålet med vurderingen af ph.d.-planen tidligt i forløbet, er at stimulere en kritisk refleksion på niveau, indhold, retning, konsistens samt omfang - på et tidspunkt i afhandlingsforløbet, hvor det kan fungere kvalitetsudviklende. Vurderingen af ph.d.-planen fungerer således som udgangspunkt for en drøftelse mellem den ph.d.-studerende og vejleder om studieprogression, afvigelser og forbedringer.

Standarder for ph.d.-uddannelsen

  1. Ph.d.-skolerne er ansvarlige for at evaluere ph.d.uddannelsen i samarbejde med det enkelte ph.d. udvalg

  2. Alle ph.d.-studerende udarbejder en ph.d.-plan, som godkendes af ph.d.-skolelederen

  3. Minimum en gang årligt skal ph.d.-planen godkendes af ph.d.-skolelederen, der således er med til at sikre en uvildig vurdering af fremdriften

  4. Ph.d.-skolelederen er til enhver tid ansvarlig for at sikre, at evt. samarbejdsproblemer mellem vejleder og ph.d.-studerende adresseres
 
Send corrections to webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4