Projektportal i matematik og naturvidenskabelige fag

Udover de aktiviteter der bliver afviklet hos de 4 repræsentative gymnasieklasser, arbejder vi på at lave en projektportal som primært vil indeholde tværfagligt materiale centreret om matematik. Her vil det være muligt for f.eks. lærere på STX/HTX at finde projekter, emner og undervisningsforløb af tværfaglig karakter, enten til inspiration eller direkte brug i undervisningen. Derudover kan siden også bruges af elever til at søge inspiration til deres SRP-opgaver o.lign.

Hvorfor en projektportal?

Det øgede fokus på naturvidenskab har konkret givet afkast i flere initiativer der sigter mod undervisning af naturvidenskabelige fag i bl.a. gymnasieskolen. Eksempelvis er der blevet oprettet et nationalt center for undervisnings i natur, teknik og sundhed, nts-centeret, foruden et center for naturvidenskab i Sorø. Disse initiativer har dog ikke nogen eksplicit fokus på matematik, og det er hensigten med projektportalen at råde bod på dette. Dog vil vi, i modsætning til ovenstående initiativer, fokusere på gymnasieskolen.

Da vi hverken har ressourcer eller ekspertise til at lave tværfagligt materiale, vil sidens formål udelukkende være af formidlende art. Det er håbet at siden vil udgøre en platform for gymnasielærere (og andre med interesse for naturvidenskab i gymnasieskolen), der gerne vil dele deres erfaringer/idéer og materiale med deres kolleger. Måden vi vil gøre dette på, er ved at lave og vedligeholde en database, der kan rumme mange forskellige typer af materiale, som samtidig er nem og effektiv at søge i. På den måde kan vi favne bredt i materialetype samtidig med at fleksible søgemuligheder gør det nemt for brugerne at navigere i databasen. Vores rolle bliver dermed at lægge tingene online og katalogisere det på den mest fornuftige måde, samt sørge for et overordnet kvalitetscheck. Kort sagt: En service til publikation af lærernes eget undervisningsmateriale. Projektportalidéen passer med STAR-projektets overordnede sigte, og vi har derfor afsat ressourcer til udvikling og drift af en sådan projektportalsside, også efter STAR-projektet er afsluttet.

Design af database og søgning

Design af søgefunktionen er ikke endegyldigt fastlagt endnu, men indtil videre har vi følgende søgemuligheder i spil:Specifikke søgeord: Det kan være efter bestemte typer opgaver (eks: ”SRP”) eller emner (eks. ”Euklid”)

  • Specifikke søgeord: Det kan være efter bestemte typer opgaver (eks: ”SRP”) eller emner (eks. Euklid)
  • Detaljegrad: En filtrering af materialet efter dets omfang alt efter om man f.eks. leder en kort opgavebeskrivelse eller et detaljeret undervisningsforløb.
  • Fag. Det bliver muligt at filtrere søgningen efter et eller flere eventuelle kombinationsfag.
  • Forfatter. Mulighed for at søge på specifikke forfattere.

Derudover vil vi også bestræbe os på at give en kompakt men informationsrig præsentation af materialet, som gør det let for brugeren at få overblik over en given søgning. Hvert materiale bliver derfor påhæftet relevant information, foreløbig har vi flg. kategorier:

    • Titel der indikerer emne og type.
    • Forfatter o.lign. (hvis oplyst). Det kan også indbefatte eventuel e-mail/hjemmeside hvis dette ønskes.
    • Eventuelle kombinationsfag
    • Detaljegrad
    • En info-boks hvor yderligere information om materialet og dets ophav. Det kan f.eks. være en uddybende beskrivelse af materialet og dets ophav samt linkd mv.

    Vi håber det vil give den rette gennemskuelighed mht. materialets ophav og art, uden at gøre det uoverskueligt for brugeren.

    Foreløbigt udkast til projektportalen. Ved at klikke på teksten i eksempelboksen får man nærmere beskrivelse af de forskellige felter. Brugergrænsefladen til søgningen er ikke færdig, men her er et billede af prototypen for at give en idé om hvad vi har i tankerne.

    Indsamling/indsending af materiale

    Hvis en sådan portal skal have nogen gang på jorden, har vi brug for materiale at putte i databasen. Så hvis du sidder inde med tværfaglige forløb, SRP-formuleringer eller noget helt tredje som andre kunne få glæde af, så indsend det endelig til os sammen med den ophavsinformation o.lign., du ønsker skal tilknyttes til materialet. Du kan indsende materialet til lagran(at)ruc.dk. På forhånd tak.

    Derudover vil vi i opstartsfasen selv lede efter relevant materiale på internettet og henvende os til forfatterne for at høre om de vil publicere deres materiale på projektportalen. Det er vores indtryk at der eksisterer utrolig meget interessant materiale spredt rundt på internettet, og vi håber at dette kan blive centralt tilgængeligt på projektportalen til fordel for forfatterne samt potentielle brugere af materialet.

    Vi er selvfølgelig også interesserede i kritik, kommentarer og gode råd i forbindelse med projektportalen. Se ovenstående kontakt information.

     
    Send corrections to webmaster
     
     

    Find vej

    Roskilde Universitet
    Universitetsvej 1, Postboks 260
    4000 Roskilde
    Tlf: 46742000 / e-mail:ruc@ruc.dk
    EAN-nr: 5798000418110
    CVR-nr: 29 05 75 59
    SE-nr: 29 05 75 59

    Derfor RUC

    “RUC bliver 40 år - og det skal fejres“

    Vær med til at skabe festskriftet på derfor.ruc.dk