CLIPS - Collaborative Innovation in the Public Sector

CLIPS er en forkortelse for 'Collaborative Innovation in the Public Sector', som kan oversættes til 'samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor'. Samarbejdsdrevet innovation defineres som skabelse og implementering af ny viden og kreative ideer genereret gennem gensidig læring fra interaktion mellem brugere, professionelle, offentlige ledere, politikere, konsulenter, interesseorganisationer og private virksomheder.

CLIPS skal igennem fire år (2009-2013) afdække drivkræfter og barrierer for samarbejdsdrevet innovation, og udvikle metoder til at organisere og lede samarbejdsdrevet innovation. Målet er at fremme innovation i den offentlige sektor, der kan forbedre den offentlige service og skabe nye offentlige politikker samt at belyse betydningen af institutionelt design og ledelse for innovationsprocesser.  

CLIPS er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.

CLIPS afslutningskonference den 6. december 2013

Kom med, når vi markerer, at CLIPS projektet lakker mod enden med en stor afslutningskonference på RUC. Vi håber at se mange af jer, som igennem CLIPS' levetid har deltaget i Ministeriernes Innovationsakademi (MIA), Kommunernes Innovationsakademi (KIA), CLIPS forskningskonferencen og CLIPS' samarbejdspartnere fra både den offentlige og private sektor, såvel som forskningsverdenen og interesseorganisationer. Alle er velkomne!

Programmet byder på:

  • Paneldebat om innovation i den kriminalpræventive indsats. Med formanden for socialdirektørerne Ole Pass, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd Anna Karina Nickelsen, samt mentor og gadeplansmedarbejder i Odense Kommune Abdulahi B. Egal. Debatten tager udgangspunkt i professor Jacob Torfing og Andreas H. Kroghs nye bog om samarbejdsdrevet innovation i bandeindsatsen.
  • Foredrag ved professor Jean Hartley "Diffusing public innovation in practice"
  • CLIPS markedsplads, hvor du kan få en snak med CLIPS-forskerne om deres cases og projekter inden for sundhed, sikkerhed, planlægning og uddannelse
  • DACAPO kommer med et indspark om dilemmaerne ved spredning af innovation


Se det fulde program her.

Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig til Rose Friis på rosef(at)ruc.dk.
Oplys venligst navn, organisation og e-mail.

Tid og sted:
Fredag den 6. december 2013 kl. 9.00 - 16.00
Store Auditorium 01, Roskilde Universitet, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde

Kontakt: Rose Maja Friis, 4674 3196, rosef(at)ruc.dk

Sunrise Conference 2012

Roskilde Universitets årlige mega-konference SUNRISE havde i 2012 temaet "Transforming Governance, Enhancing Innovation", og lå i direkte forlængelse af CLIPS's forskningsfelt. Læs Roskilde Deklarationen som blev udmøntet på konferencen og se klip fra tre dage sprængfyldt med innovative bud på løsninger til samfundets wicked problems på www.sunrise.ruc.dk.

CLIPS' nyheds- brev

Nyhedsbrevet fra oktober 2012 er her. Læs bl.a. om CLIPS cases, om Kommunernes Innovations- akademi og om et innovativt bud på ny dansk forvaltningspolitik - Læs nyhedsbrevet her.

KIA

Fokus i CLIPS har i høj grad været rettet mod samarbejdsdrevet innovation i kommunerne, og der blev i 2012-2013 afholdt en række workshops i Kommunernes Innovationsakademi. Forskerne i CLIPS er desuden i fuld gang med at gennemføre ca. 30 casestudier i hele landet indenfor de politikområderne: Sundhed, Uddannelse, Planlægning og Sikkerhed. Resultaterne herfra vil blive præsenteret på afslutningskonferencen d. 6. december 2013.

Et andet spændende projekt, som CLIPS er engageret i, er udviklingen af læringsspillet CO-CREATOR, hvor man som deltager selv er med til at igangsætte og lede en samarbejdsdreven innovationsproces. Læs mere om spillet her.

Co-Creator

CLIPS har i samarbejdet med GameTools udarbejdet det innovative brætspil Co-Creator - et læringsspil om samarbejdsdrevet innovation. Læs mere om GameTools og Co-Creator gennem linket nedenfor.

 

 

 

 

 

                                                                                                                                                

 
Send corrections to webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4