Kapitel 1. Fagets formål og struktur

§ 1   Faget har til formål at kvalificere de studerende til selvstændigt at deltage i videnskabeligt og tværfagligt udviklingsarbejde samt varetage andre erhvervsfunktioner indenfor det datalogiske område. Der sigtes mod generelle og langsigtede kvalifikationer på et højt videnskabeligt niveau som kvalificerer den studerende til at påbegynde en forskeruddannelse i datalogi og til at følge med i og præge den faglige udvikling. Generelle begreber og generel forståelse prioriteres således højt og der lægges vægt på at den studerende behersker en selvstændig, kritisk og problemløsende datalogisk arbejdsform.

§ 2   Faget består af 3 faglige moduler af hver 1/2 års varighed

Stk. 2  I faget kan indgå et praktikmodul af 1/2 års varighed. Praktikmodulet er frivilligt og medfører ikke, at den normerede studietid forlænges med praktikperioden.

Stk. 3  Fagets moduler indgår i fagets bacheloruddannelse og fagets kandidatuddannelse.

§ 3   Bacheloruddannelsen består af en basisuddannelse, modul 1 (bachelormodulet) i datalogi og modul 1, fra et andet af universitetets kombinationsfag (tofags bachelor) eller en basisuddannelse, modul 1 (bachelormodulet) i datalogi og modul 2 (1. kandidatmodul), i datalogi (etfags bachelor).

Stk. 2  Kandidatuddannelsen består af fagets to kandidatmoduler og to kandidatmoduler fra et andet af universitetets kombinationsfag.

§ 4   Såfremt den studerende vil aflægge speciale i datalogi kan dette kun ske i modul 3 (2. kandidatmodul).

Kapitel 2. Normalforudsætninger for faget, særlige kompetencekrav m.v.

§ 5   Der er ikke fastsat obligatoriske normalforudsætninger for studerende fra den naturvidenskabelige basisuddannelse.

Stk. 2  De anbefalede normalforudsætninger for datalogi er følgende:

• Kurset Datalogi A (struktureret programmering) på den naturvidenskabelige basisuddannelse eller tilsvarende.

• Kendskab til datalogiske metoder og praktiske erfaringer med datalogisk projektarbejde, af et minimumsomfang svarende til et halvt semesters arbejde.

Stk. 3  Det anbefales, at studerende med den naturvidenskabelige basisuddannelse, inden de begynder datalogi har erhvervet sig de i stk. 2 nævnte forudsætninger. I den udstrækning disse forudsætninger ikke er opfyldt, må de studerende påregne studietidsforlængelse.

Stk. 4  Hvis den studerende har valgt to overbygningsfag inden for det naturvidenskabeligehovedområde, vælger den studerende, hvilket fag de obligatoriske normalforudsætninger opfyldes i.

Stk. 5  Det anbefales, at studerende med den samfundsvidenskabelige eller humanistiske basisuddannelse, inden de begynder datalogi, har erhvervet sig de i stk. 2 nævnte forudsætninger. I den udstrækning disse forudsætninger ikke er opfyld, må de studerende påregne studietidsforlængelse.

§ 6   Studerende der har gennemført en bacheloruddannelse, hvori datalogi indgår, kan optages på kandidatuddannelsen med datalogi. Bachelorer, der har bestået en anden bacheloruddannelse, kan optages efter en individuel vurdering.

Stk. 2  Studienævnet kan godkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelsen, evt. efter nærmere fastsat supplering.

§ 7   Såfremt den studerende skal foretage faglig supplering for at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen og hf, fastsætter studielederen efter drøftelse med den studerende, hvilken faglig supplering den studerende skal gennemføre. Suppleringsforløbet fastlægges ud fra en vurdering af, i hvilket omfang den studerende gennem sit hidtidige studieforløb opfylder de af undervisningsministeriet fastsatte faglige krav til undervisningskompetence i gymnasieskolen og hf.

Stk. 2  Studielederen træffer samtidig beslutning om eksamensfordringer, antallet af prøver, prøveformer, benyttelse af 13-skala eller "Bestået/Ikke bestået", evt. medvirken af ekstern censur ved prøverne, m.v. Studielederens afgørelse skal, så vidt det er muligt, følge de krav m.v. som er fastsat i studieordningen for fagets kandidatuddannelse.

Kapitel 3. Fagets indhold

§ 8   Modul 1 (bachelormodulet).

Modulet består af 3 kurser og et projekt.

Stk. 2  Modulet skal give de studerende erfaring i at planlægge, implementere, afprøve og dokumentere middelstore programmeringsopgaver ved anvendelse af et højere, generelt programmeringssprog.

Stk. 3  Projektarbejdet skal dække modulets hovedindhold som beskrevet i stk. 2.

Stk. 4  Modulets 3 kurser skal vælges fra gruppe 1 og 2 så den samlede betingelse fra § 12 stk. 2 kan opfyldes.

§ 9   Modul 2: Teknologimodulet (1. kandidatmodul).

Modulet består af 2 kurser og et projekt.

Stk. 2  Modulets hovedindhold er de systemer af programmel og maskinel som indgår i en moderne computer. Formålet er at give de studerende et samlet overblik over og forståelse af de generelle principper bag sådanne systemer og opnå en indsigt i udvalgte eksempler på disse.

Stk. 3  Projektarbejdet skal ligge indenfor modulets hovedindhold som beskrevet i stk. 2.

Stk. 4  Modulets 2 kurser skal vælges fra gruppe 1 og 2 så den samlede betingelse fra § 12 stk. 2 kan opfyldes.

§ 10   Modul 3: Specialiseringsmodulet (2. kandidatmodul).

Modulet består af 1 kursus og et projekt.

Stk. 2  Modulet skal give de studerende lejlighed til at fordybe sig i et afgrænset datalogisk område eller i anvendelser af metoder indenfor faget.

Stk. 3  Modulets kursus skal vælges fra gruppe 1 eller 2 så den samlede betingelse fra § 12 stk. 2 kan opfyldes.

§ 11   Særligt om specialeafhandlingen.

Specialeafhandlingen skal forsynes med et resume på engelsk. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen.

Kapitel 4. Generelle bestemmelser

§ 12   Studienævnet udbyder et antal kurser organiseret i en gruppe 1 (obligatoriske kurser) og en gruppe 2 (valgkurser). Kurser i gruppe 1 og gruppe 2 har et omfang af 7.5 ECTS point (0.125 STÅ eller 1/4 semester).

Stk. 2  Kurserne på overbygningens tre moduler skal vælges så der i bachelor- og kandidatuddannelsen tilsammen indgår 5 kurser fra gruppe 1.

Stk. 3  Kurser bestået på basisuddannelsen kan af studienævnet godkendes som værende af gruppe 1. Den studerende skal i så fald vælge et tilsvarende antal kurser fra gruppe 1 eller gruppe 2.

Stk. 4  For studerende der optages direkte på kandidatuddannelsen kan kurser bestået på det forudgående uddannelsesforløb og evt. suppleringsforløb godkendes som værende af gruppe 1. Den studerende skal vælge kurser i kandidatforløbet så den samlede betingelse fra stk. 2 kan opfyldes.

§ 13   Studienævnet fastsætter for hvert semester det faglige indhold i udbudte kurser.

Kapitel 5. Regler om eksamen og prøveformer.

§ 14   Prøveformene skal sikre, at de studerende bedømmes individuelt.

Stk. 2  Ved prøver, der bedømmes efter 13-skalaen, kræves minimum karakteren 6 for at bestå.

Stk. 3  Beståede prøver kan ikke tages om.

Stk. 4  Den studerende kan indstille sig særskilt til de enkelte prøver.

Stk. 5  En studerende kan højst indstille sig 3 gange til en prøve. Studienævnet kan dog tillade indstilling en 4. gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 6  3. og 4. gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

§ 15   Projektarbejder prøves ved mundtlig eksamen på baggrund af en udarbejdet projektrapport.

Stk. 2  Projekteksamener holdes som gruppeprøver for indtil 6 studerende.

§ 16   Kursusdele prøves ved en af følgende eksamensformer

• Skriftlig eksamen

• Mundtlig eksamen

• Aflevering af opgavebesvarelser

Stk. 2  Studienævnet fastsætter for hvert semester hvilken eller hvilke eksamensformer, der kan benyttes for hvert kursus.

Stk. 3  Studienævnet kan for skriftlige prøver vedtage, at der ikke afholdes sygeeksamen i samme eksamenstermin. Studienævnet fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4  Såfremt der afholdes sygeeksamen efter en skriftlig prøve, kan studienævnet beslutte, at dette sker ved brug af en anden prøveform.

Stk. 5  Studienævnet kan i særlige tilfælde godkende, at en studerende, som ikke har bestået en eksamen, får tilladelse til at genindstille sig til eksamen i samme eksamenstermin. Studienævnet fastsætter nærmere regler herom.

§ 17   Prøver under modul 1. (bachelormodulet)

Der afholdes 3 prøver med ekstern censur i kursusdelene og 1 prøve med ekstern censur i projektarbejdet. Alle prøver bedømmes efter 13-skalaen.

§ 18   Prøver under modul 2 (1. kandidatmodul).

Der afholdes 2 prøver med ekstern censur i kursusdelene og 1 prøve med ekstern censur i projektarbejdet. Alle prøver bedømmes efter 13-skalaen.

§ 19   Prøver under modul 3 (2. kandidatmodul), uden speciale.

Der afholdes 1 prøve med ekstern censur i kursusdelen og 1 prøve med ekstern censur i projektarbejdet. Begge prøver bedømmes efter 13-skalaen.

§ 20   Prøver under modul 3 (2. kandidatmodul), speciale.

Der afholdes 1 prøve med ekstern censur i kursusdelen og 1 prøve med ekstern censur i specialet. Begge prøver bedømmes efter 13-skalaen.

Stk. 2  Bedømmelsen af specialet foregår i overensstemmelse med Fællesregler for uddannelser på Roskilde Universitetscenter, hvortil henvises.

Stk. 3  Ved bedømmelsen af specialet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 5%.

Stk. 4  Resumeet skal indgå i bedømmelsen med vægten 5%.

§ 21   Studienævnet fastsætter nærmere bestemmelser for prøvers længde, brug af hjælpemidler til eksamener og forberedelsestid til eksamener.

Kapitel 6. Andre bestemmelser.

§ 22  Studienævnet kan dispensere fra studieordningens udfyldende bestemmelser, når det findes begrundet i særlige forhold.

Stk. 2  Studienævnet kan fravige bestemmelser om prøvevilkår, i tilfælde hvor ændrede prøvevilkår skønnes nødvendige for at ligestille handicappede med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med fravigelsen ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

§ 23   Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til rektor.

Stk. 2  Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

Kapitel 7. Ikrafttræden.

§ 24  Studieordningen træder i kraft den 1. september 2000.

Stk. 3  Studienævnet fastsætter nærmere regler for godskrivelse af aktiviteter efter den i stk. 2 nævnte studieordning ved overgang til studieordning af 1. september 2000 for datalogi.

§ 25   Studerende, som er indskrevet på faget inden 1. september 2000 kan færdiggøre deres uddannelse efter reglerne i studieordning af 1. september 1996 for datalogi.

Stk. 2  Eksamen i henhold til studieordning af 1. september 1996 for datalogi afholdes sidste gang i eksamensterminen vinter 2001/2002.

Vedtaget af studienævnet på møde den 1. marts 2000.

Godkendt af Konsistorium på møde nr. 2/2000 den 8. marts 2000.

Endeligt vedtaget af studienævnet på møde den 28. marts 2000.

Ændring vedtaget af studienævnet på møde 14/2000, den 14. november 2000.

Ændring godkendt af Konsistorium på møde 1/2001, den 7. februar 2001.

P.R.V.

Erik Ebbe