Toningen Kulturmiljø

Uddannelsens baggrund og grund-idé

Uddannelsen i kulturmiljø retter sig primært, men ikke udelukkende, mod studerende fra hhv historie og geografi ved Roskilde Universitetscenter og Arkitektskolen i Århus, som ønsker at specialisere / tone deres uddannelse således at de kan varetage arbejdsopgaver i relation til kulturelle værdier i landskaber og bebyggelse, også kaldet kulturmiljøet.

Behovet for at styrke kompetencen til at kunne vurdere det historiske og kulturelle indhold i landskabet er stigende inden for flere områder, herunder regionplanarbejdet, i naturforvaltningen, i arealforvaltningen etc. Formålet med denne nye uddannelsestoning er at uddanne kandidater, som har en tværvidenskabeligt baseret forståelse af samspillet mellem geografi, historie og arkitektur, og som på den baggrund kan indgå i forvaltning og formidling af kulturmiljøer. Tanken er, at kandidater med toning i kulturmiljø kan ansættes inden for områder som fysisk planlægning af det åbne land, på kommunalt og regionalt niveau, inden for natur- og fritidsorganisationer, inden for skovvæsnet, landbrugets rådgivende instanser, ingeniør- og entreprenørfirmaer, arkitektkontorer mv. samt på forskellig kommunalt og regionalt niveau fungere som kontaktpersoner i forhold til museumsverdenen.

Kulturmiljøer opfattes som geografisk afgrænsede områder, hvor samspillet mellem natur- og kulturgrundlag, historie og arkitektur afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer berører en mangfoldighed af problemfelter og emneområder, som spænder lige fra natur- og kulturbevaring, over planlægning til steds- og destinationsudvikling. Toningsuddannelsen i kulturmiljø sigter mod opnåelse af tværvidenskabelig kompetence inden for:

Samspillet mellem natur, produktion, livsformer, infrastruktur og bolig- og bebyggelsesformer i udviklingen af forholdet mellem landskaber, byer og bebyggelser.

Samspillet mellem arkitektur og by- og landskabsudvikling vurderet under forskellige natur- og kultursyn og historiske og aktuelle begreber om æstetik og livs- og samfundsværdier.

Analyser og planlægning af kulturmiljøer og kulturhistoriske elementer i landskabet.

Studieformen er baseret på projektorganiseret, tværfaglig og problemorienteret arbejde, som støttes af kurser og seminarer med udgangspunkt i de involverede fag. Som led i toningsforløbet er der mulighed for studieophold ved de samarbejdende institutioner, idet muligheden for at indgå i projektarbejde med studerende med andre fagligheder vurderes som et uvurderligt læringselement, set i forhold til de arbejdsopgaver, det forventes at kandidater med kulturmiljøtoning skal varetage.

Som nævnt spændes emnemæssigt relativt bredt, men følgende projekt-emnefelter kan måske illustrere mulighederne:

·           Træk af bebyggelsens udvikling

·           Landskabsanalyse gennem brug af GIS-baserede værktøjer

·           Forstaden som kulturhistorisk fænomen

·           Fritidslandskabets udvikling og ejendomsretten

·           Adgangen til den åbne land

·           Transformationer af tidligere industrikvarterer

·           Formidlingen af kulturhistorien på natur- og kulturmuseer

·           Konflikter mellem forskellige livsformers natursyn

Disse og andre emner falder inden for toningens to hovedområder:

  • Samspillet mellem natur, produktion, livsformer, infrastruktur og bolig- og bebyggelsesformer i udviklingen af forholdet mellem landskaber, byer og bebyggelser.
  • Samspillet mellem arkitektur og by- og landskabsudvikling vurderet under forskellige natur- og kultursyn og historiske og aktuelle begreber om æstetik og livs- og samfundsværdier.


På de fire toningsmoduler, som udgør uddannelsen (der forudsættes i øvrigt en bacheloruddannelse som adgang), skal der udvikles blik for kulturmiljøer, der afspejler samfundsudviklingen og som kan fremme oplevelsen af historiske og æstetiske perspektiver i arbejdslivs-, bolig- og fritidsomgivelser, i såvel byer som landskaber.

Kontaktpersoner

  • Arkitektskolen Århus: Anne-Grete Andersen (Anne-Grete.Andersen@aarch.dk). Institut for Arkitektonisk Kulturarv
  • Roskilde Universitetcenter, Historie: Bo Poulsen (bopo@ruc.dk)
  • Roskilde Universitetscenter, Geografi: Keld Buciek (buciek@ruc.dk)

Publikationer om kulturmiljø

-udarbejdet af studerende og/eller vejledt af forskere med tilknytning til kulturmiljø-samarbejdet:

Sommer, C. (2005): Kulturmiljøet - Produkt af en repræsentationspraksis. Speciale, Geografi, Roskilde Universitetscenter.

Christensen, Zwergius, M., Henriksen, T. & Melin, R. (2005): Arbejderliv og Kulturmiljø. 4 års projekt, Geografi, RUC.

Vikkelsø, S. mfl. (2005): Frederiksværks Industrielle Kulturarv - En analyse og diskussion af kulturarv, stedsidentitet og kommercialiseringsproces. 4-års projekt. Geografi, RUC.

Buciek, K., Bærenholdt, J.O. & Juul, K. (2005): Whose heritage? Immigration and place narratives in Denmark. Article for special issue of Geografiska Annaler B

Kulturmiljøkortlægninger

Kulturmiljø-atlas Mors > www.kma-mors.dk

 
Send corrections to webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4