Forskningscenterets kerneområder:

Nye tendenser i arbejdet: Udviklingstendenser og betydningen for arbejdsmiljøet.
Det nye arbejdsmiljø er præget af at de tidligere grænser er under nedbrydning. I det grænseløse arbejdsmiljø bliver arbejdslivet frisat tidligere snærende bånd, men nye problemer opstår i form af uforudsigelighed, overarbejde, meningsløshed m.v.

Forandring og regulering: Virkemidler i forbedring af arbejdsmiljøet
Tidligere blev forandringer i arbejdsmiljøet forstået som aktiviteter i relation til arbejdsmiljøloven og sikkerhedsorganisationen. I dag er arbejdsmiljø og arbejdsliv integreret i ledelse og udvikling, involvering i forandring sker på nye måder, og reguleringen på området sker i netværk. Metoder og strategier til forandring bliver dermed mangefaciteret.

Arbejde og bæredygtighed: Arbejdet i relation til det hele liv, miljøet og den økonomiske fornyelse. Bæredygtighed har tre dimensioner, social, miljø og økonomisk. I hver dimension spiller arbejdet en central rolle. Arbejdslivet påvirker familielivets kvalitet, integration, sundhed og fastholdelse. Arbejdet påvirker miljøet, fordi medarbejderne kan være en aktiv faktor i løsning af miljømæssige problemer, og fordi vore transport- og forbrugsvaner i høj grad er relateret til arbejdets struktur. Endelig har arbejdslivets kvalitet betydning for erhvervslivets innovative kapacitet og overlevelsesevne. Forskningen på dette område ligger som et perspektiv, som dyrkes i samarbejde med anden forskning på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, hvortil forskningscenteret er knyttet. 

Læringsmiljøer i arbejdsliv og uddannelse: Arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner som læringsmiljøer. Arbejdslivet spiller en stigende rolle som arena for læring og udvikling af de ansattes potentialer. Samtidig bliver læring i stigende grad set som en nøgle til løsning af arbejdslivet problemer. Ved at de ansatte i fællesskab lærer at håndtere det moderne arbejdslivs udfordringer, kan der skabes mere holdbare løsninger, end ved at indføre nye former for regulering fra oven. Vi studerer forskellige typer af arbejdspladser som læringsmiljøer for at belyse, hvordan de ansattes erfaringer og viden kan bringes i spil i forbindelse med arbejdslivet kontinuerlige forandringer. Samtidig studerer vi, hvordan de læringsressourcer som arbejdspladsen tilbyder, spiller sammen med de læringspotentialer som medarbejderne bringer med i kraft af deres uddannelser og tidligere erfaringer.

Desuden forsker vi samspillet mellem læring på arbejdspladsen og læring i andre kontekster – særligt den formaliserede uddannelse, som tilbyder andre typer af læringsmiljøer og andre vidensformer.   Det omfatter både studier af, hvordan erfaringer fra praksis kan berige den teoretiske viden, og hvordan kritiske perspektiver fra den eksterne uddannelse kan udfordre og udvikle praksis på arbejdspladsen. Det handler både om at forstå hvordan uddannelse kan bidrage til at skabe et bedre arbejdsliv, og hvordan den enkelte skaber sammenhæng og mening på tværs af læringsmiljøer og på langs i sit livsforløb.

Vi anlægger et kritisk blik på læring i det moderne arbejdsliv, og ser også på hvordan nye styringsformer i arbejdslivet kan overbelaste de ansatte med konstante krav om læring og udvikling. Interessen er derfor særligt på de ansattes subjektive oplevelser af læringsmiljøet. Giver det rum for subjektiv mening, fællesskab og autonomi - eller handler det primært om tilpasning til markedets skiftende krav? 

De faglige organisationers opgaver og udfordringer: Samfundsmæssige forandringer, f.eks. i forholdet mellem lønarbejde og fritid, arbejdsmarked, uddannelse og professionalisering af arbejdsfunktioner.

Vores fagforeningsforskning vil i de kommende år beskæftige sig med konsekvenserne af de meget voldsomme samfundsmæssige forandringer, som finder sted i disse år, f.eks. i forholdet mellem lønarbejde og fritid, arbejdsmarked og uddannelse, og de voldsomme ændringer af private og offentlige virksomheder. Det er jo temaer for arbejdslivsforskningen i det hele taget, men her stiller vi spørgsmålet om, hvilke udfordringer disse forandringer giver fagforeningerne, hvad de betyder for deres fagforeningsmæssige og samfundsmæssige opgaver. I arbejdet med disse spørgsmål har vi en lang tradition for tæt samarbejde med de faglige organisationer.

En vigtig del af vores fagforeningsforskning kobles med evaluerings- og udviklings­forskning inden for arbejdsmiljø og uddannelsesforskning, dvs. anvendelsesorienterede og aktionsforskningslignende forløb, og der kobles med andre tilgrænsende forskningsområder: Sundhedsfremmeforskning, kompetenceudviklingsforskning, arbejdsmarkedsforskning, arbejdslivsforskning, (samtids-)historisk og livshistorisk forskning, professionsforskning, velfærdsforskning m.fl. Vi har også gennemført forskning inden for forskellige genstandsfelter så som brancheanalyser, arbejdsmiljø, teknologiudvik­ling, arbejdsorganisering, nye ledelses-/managementmetoder, udvikling af samarbejdsstrukturer, effektiviserings- og humaniseringsbestræbelser i private og offentlige virksomheder (velfærdsforskning, udvikling af velfærdsinstitutioner) mv.

På grundforskningsniveau behandler fagforeningsforskningen fundamentale individuelle og kollektive erfarings- og læreprocesser og deres betingethed af en række forskellige samfunds­mæssige udviklinger, f.eks. internationalisering/globalisering, ændringer i markedsvilkår, arbejdsmarkeds­forhold, teknologiudvikling, arbejdsorganisering, uddannelses- og kvalificeringsmulig­heder, sociokulturelle miljøer, mv. Forskningstilgangen er tværvidenskabelig, og der stiles mod at udvikle et fælles tværfagligt teori- og begrebsgrundlag for fagforeningsforskningen.

VEU (Voksen- og Efteruddannelse)

Udviklingen i velfærds- og menneskearbejde

Se præsentation af nogle af centretrets forskningsprojekter

Se oversigt over alle projekter i forskningsgruppen "Arbejdsliv og læring"

Se oversigt over alle projekter i forskningsgruppen "Bæredygtigt arbejdsliv"