Omsorgsgener og virtuelle samlebånd – Samproduktion af IKT, arbejde og køn i kvindedomineret administrativt arbejde

Deltagere: Sidsel Lond Grosen, RUC

Formål:

Ph.d.-projektet Omsorgsgener og virtuelle samlebånd undersøgte, hvordan IKT (Informations- og kommunikationsteknologi), arbejde og køn spiller sammen i det daglige administrative arbejde, og er med til at skabe muligheder og begrænsninger for medarbejderne. Et formål med projektet var at pege på, hvad det er for forhold i arbejdet, man som medarbejder, leder og IKT-udvikler skal tage hensyn til, når der skal tilrettelægges IKT-understøttede arbejdsprocesser, for at sikre meningsfuldt arbejde, der ikke skaber kønsskævhed.

Projektet var en del af forskningsprojektet Kontrolformer, køn og arbejdsmiljø i IKT-baseret administrativt arbejde.

Kort beskrivelse af projektet:

Casestudier i en bank og på et jobcenter, af hvordan både IKT og køn tillægges mening i det daglige arbejde, og hvordan denne mening skaber forskellige rammer for, hvordan medarbejderne kan agere, afhængig af deres køn og relation til IKT-anvendelse.

Udgangspunktet for projektet var, at hverken IKT-anvendelsen, arbejdets tilrettelæggelse eller måden kønnet får en rolle i arbejdet er givet på forhånd. Hverken gennem anvendelsen af bestemte IKT-systemer, arbejdsopgaverne, medarbejdernes biologiske køn eller lignende. I stedet så projektet på, hvordan IKT og køn tillægges mening og formes gennem de relationer, der skabes i det daglige arbejde på den enkelte arbejdsplads. Eksempelvis vise det sig, at en forestilling om at kvinder er mere detaljeorienterede end mænd, spiller en rolle for, at det næsten udelukkende er kvinder, der udfører sagsbehandlingen i banken. Samme sted både fremhæves det at være detaljeorienteret som en uundværlig egenskab, samtidig med at det problematiseres som en stress-faktor og derigennem begrunder en dekvalificerende omlægning af arbejdet gennem anvendelsen af et IKT-system til at opsplitte arbejdsprocesserne.

Projektets resultater pegede på, at der bør gives særlig opmærksomhed på samspillet mellem IKT-anvendelse, arbejde og køn i relation til:

  • Kønsarbejdsdeling
  • Kerneopgaver
  • Faglige standarder
  • Kompetencer
  • Effektiviseringsidealer
  • Tillid i organisationen
  • Funktionalitet
  • Status og løn

Kontakt: Sidsel Lond Grosen; sgrosen(at)ruc.dk

Publikationer

Hvid, H. S.Lund, H. L.Grosen, S. L.  & Holt, H. (2010). "Associational control: Between self-management and  standardisation in the financial sector. Economic and Industrial Democracy, Sage Publications. (under udgivelse)

Grosen, S. L., Holt, H., Hvid, H. S., & Lund, H. L. (2010). "Jeg bliver sådan helt nervøs, hvis det var en mand, der skulle lave det": naturliggørelse af kønsarbejdsdelingen i en bankafdeling. Tidsskrift for Arbejdsliv. (under udgivelse)

Grosen, S. L. (2009). IT, arbejde og køn i anvendelse: Samproduktion i det kvindedominerede administrative arbejde. Roskilde: Roskilde Universitetscenter.

Holt, H., Hvid, H. S.Grosen, S. L., & Lund, H. L. (2009). IT, køn og psykisk arbejdsmiljø: I administrativt arbejde. SFI - Det nationale Forskningscenter for Velfærd

Hvid, H. S., Holt, H., Grosen, S. L., & Lund, H. L. (2009). Kontrolformer, køn og arbejdsmiljø i it-baseret administrativt arbejde:   Afsluttende rapport fra et forskningsprojekt. Arbejdstilsynet.

Hvid, H. S.Lund, H. L.Grosen, S. L., & Holt, H. (2008, Mar.). IT in the Financial Sector and the Reconstruction of Work. Paper fremlagt ved Human Factors in Organizational Design and Management, Sao Paolo, Brasilien .

Grosen, S. L., Kold, V., Lund, H., & Andersen, P. T. (2007). Indledning. Tidsskrift for arbejdsliv - Tema: Arbejdsliv-Familieliv, Årg.9(1), 5-10.

Grosen, S. L. (2005). Diane M. Houston (red.): Work-Life Balance in the 21st Century. Tidsskrift for Arbejdsliv, 7.årg.(4), 101-102.

 
Send corrections to webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4