Der er i øjeblikket flere igangværende projekter, heraf tre ph.d.-projekter, på Center for Nyhedsforskning. Nedenfor er en liste og en uddybende beskrivelse af forskningsprojekterne.

• Troværdighed i dansk journalistik
• En Nyhedsuge i Danmark
• Danskernes nyhedsbrug i det tværmediale nyhedslandskab
• 1990'ernes debat om genterapi
• Publicistisk Serviceeftersyn
• Ph.d.-projekter
• Specialebørsen
  
  

I den internationale forsknings skelnes mellem objektive og subjektive fejl og mangler i analyserne af journalistikkens troværdighed (Hanson & Wearden 2004). De objektive fejl drejer sig om fejl i forhold til f.eks. navne, tider, steder, tal og andre fakta oplysninger? De subjektive fejl henviser til den journalistiske vinkling, her forstået som framing: undlader/fremhæver historierne systematisk bestemte typer af oplysninger? Er der sammenhæng mellem overskrift, rubrik, underrubrik og artikel? Projektet undersøger begge typer af brud på den journalistiske etik.

Som udgangspunkt for projektet vil der blive foretaget en kvantitativ indholdsanalyse af objektive og subjektive fejl og mangler i en uges medieindhold i papirudgaverne af Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, samt hovedudsendelserne på DR (kl. 18:30 og kl. 21:00) og TV 2 (kl. 19:00 og kl. 22:00). Yderligere vil der blive lavet en analyse af versioneringer af ugens tophistorier på tværs af medieplatforme. Og foretaget en net-baseret surveyanalyse blandt et repræsentativt antal af de kilder, som optræder i den udvalgte uge. Kilderne vil blive bedt om at komme med deres vurderingen af de historier, de har medvirket i. Desuden vil de kilder, som ikke bevarer spørgeskemaet blive ringet op, da undersøgelser viser, at det typisk kun er utilfredse kilder, der deltager i surveys. Endelig vil de klager, som tilgår de tre ombudsmænd i projektugen samt den/de efterfølgende uger indgå som en selvstændig analyse i forhold til at afklare forholdet med indgivne klager og det faktiske medie output i analyse ugen.

Selv om det andet af de store ti-årlige forskningsprojekter blev afsluttet i 2008, så forskes der stadig i Nyhedsugen. For øjeblikket arbejder vi videre ved hjælp af Trianguleringsmodellen, og der kommer løbende forskningsresultater med afsæt i Nyhedsugen. Der arbejdes blandt andet med en større afdækning af produktionen hos et af Danmarks store mediehuse, hvor afsættet er i resultaterne fra Projekt Nyhedsugen. Resultaterne af dette projekt forventes klar til offentliggørelse i 2012.

Se mere om antologien "Hvor kommer nyhederne fra?" her.

Hvilke nyhedsmedier benytter danskerne sig af for at holde sig orienteret om, hvad der rører sig i samfundet omkring dem, fra det lokale og nationale til det globale univers? Projektet undersøger gennem både kvalitative og kvantitative metoder, hvordan danskerne navigerer i nyhedsstrømmen og sammensætter ’nyhedsmediepakker’ eller ’repertoirer af nyhedsmedier’, der opfylder deres behov for både overblik over og baggrund for begivenhederne.

Projektet gennemføres i samarbejde mellem medieforskere på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet, og forskere fra Politikens analyseafdeling.

1990'ernes genterapi-debat, der var præget af store forventninger, byder sig til som lærestykke med hensyn til forholdet mellem videnskab og offentlighed. Gennem en undersøgelse af debatten, som den tog sig ud 1992-95 i danske, tyske og britiske dagblade, offentlige udredninger og andre tekster, rettet mod en bredere offentlighed, er det hensigten faktisk at bruge debatten som et lærestykke. Datidens forventninger vil blive sammenholdt med den faktiske udvikling, og samspillet mellem debattens forskellige aktører – såsom journalister, naturvidenskabelige specialister, etikere, politikere, kommercielle virksomheder, patientforeninger og videnskabelige selskaber – vil blive ofret særlig opmærksomhed. Forholdet mellem visioner, realisme og skepsis vil være centrale problemstillinger i arbejdet frem mod den afsluttende analyse, der vil forbinde offentligheds- og forskningsetiske drøftelser.

En længere projektbeskrivelse kan læses her.

Center for Nyhedsforskning tilbyder store og små redaktioner at få lavet et forskningsbaseret Publicistisk Serviceeftersyn.

Et Publicistisk Serviceeftersyn åbner redaktionens øjne for, hvad der produceres og hvorfor det produceres. Samtidig er processen omkring eftersynet tilrettelagt, så de involverede parter bliver bevidste om, hvordan arbejdsprocesser former deres produktion af nyheder. Et Publicistisk Serviceeftersyn kan både bruges som debatoplæg og som basis for at udvikle efterkritik.

Publicistiske Serviceeftersyn bliver skræddersyet til den enkelte redaktion. Kontakt Rasmus Burkal (rburkal(at)ruc.dk) for mere information.

Specialebørsen tilbyder at matche medievirksomheder, der har udfordrende opgaver, de ønsker at analyseret, med specialestuderende, der ønsker at skrive speciale for en konkret aftager. Næste opstart: Februar 2012.

For yderligere information kontakt Rasmus Burkal: rburkal(at)ruc.dk