2. Diversitet, in- og eksklusion i sundhed – betydninger af etnicitet, klasse, køn og generation

De senere års bestræbelser på dels tidligere opsporing af fænomener forbundet med sygdom og sundhed (screenings) og dels på at skabe reelt brugerinddragende og patientnære sundhedsydelser og behandlinger har skabt et øget fokus på behovet for at anskue sundhed på måder, som dels rækker ud til brugergruppers vilkår, hverdagsliv og personlige livsførelse, samt ikke mindst behovet for at belyse ulighed, diversitet og ekskluderende processer i forhold til sundhed i kultur og samfund generelt – og mere specifikt i forhold til magtudøvelse, diskrimination, stigmatisering og manglende adgang og inddragelse i sundhedssystemets ydelser. Epidemiologisk forskning har kunnet afdække betydelige spredninger og korrelationer mellem fx sygdomsforekomster og sundhedsadfærd, der knytter sig til væsentlige kendte demografiske faktorer, såsom køn, alder, ægteskabelig og økonomisk status, seksuel orientering race/etnicitet og lignende kategorier samt ikke mindst tværgående sammenhænge - intersektioner mellem disse betydningsfulde faktorer og kategorier. Forskningen inddrager et intersektionalitetsperspektiv ved at fokusere på samspil mellem subjekternes mangfoldige ’samtidige kategorier’. Desuden inddrages en kulturcentreret tilgang vedrørende sundhed, hvori kultur opfattes som et bredt meningssystem i samspil med de strukturelle aspekter.

3. Professionsudvikling og behandlingspraksis og sundhedsfremme

Forskningen inden for dette område interesserer sig dels ud fra det Helhedsorienterede/holistiske sundhedsfremmebegreb for, hvordan de sundhedsfaglige professioner, praktikere, uddannere og planlæggere relaterer sig til og tager udgangspunkt i bredere sundhedsfremmende faktorers betydning i deres arbejde i sundhedsvæsnet og andre sundhedsrelaterede velfærdsområder. Der forskes i hvordan professioner og institutioner etablerer særlige kompetencer, arbejdsdelinger og institutionelle praksisser på baggrund af professionsviden, professionsgrænser, strukturelle sektorgrænser indenfor og udenfor sundhedsfeltet, samt på baggrund heraf professionernes forhold til stat og civilsamfund. Professionernes tilgange, vidensbaser og indlejring i strukturerne kan på den ene side modvirke, at der skabes større og mere lige adgang til sundhed, inddragelse og forøget handlerum for borgerne i sundhed. Samtidig skaber både de strukturelle rammer samt nye styringsredskaber og rationaler i den offentlige sektor grundlag for en centraliseret styring og konstruktion af de professionelles arbejde , herunder mødet med borgeren, der påvirker de professsionelles faglige autoritet samt den samfundsmæssige betydning som tillægges mødet/interface i forhold til borgeren. Forskningen interesserer sig især for betydningen af New Public Management for mødet med borgeren og brugerinddragelse, og for de sundhedsprofessionelles faglige og strukturelle handlerum i forhold til at fremme borgernes sundhed.

4. Sundhedsfremme i policy, forvaltning, strategier og praksis i kommuner og regioner

Forskningsområdet omfatter forskning i sundhedsfremme som statslig, kommunal og regional politik, planlægning og strategi, som institutionel praksis og som møde med borgerne. Endvidere forskning i indvirkningen af sundhedsfremmepolitik og interventioner for sundhedskulturer og for de sundhedsfremmende faktorer i hverdagsliv og miljø. Forskningen i sundhedsfremmende interventioner retter sig især imod nye typer af governance og privatpolitiske spil om fordeling af ansvar og retning for sundhedsfremme. Forskningsområdet interesserer sig for den kommunale og regionale sundhedsfremmeindsats med særligt fokus på sammenhænge mellem de valgte tilgange og virkemidler i kommuner og regioner. Det studeres hvordan sundhedsfremmetiltagene forløber og heri hvilken perception institutioner, individer og grupper i befolkningen oversætter og agerer ud fra. Langt de fleste indsatser er i dag individrettede, og i forhold til disse interesserer forskningen, ud fra en helhedsorienteret sundhedsforståelse, for hvordan de deltagende borgeres sundhedsrelaterede adfærd er indlejret i hverdagslivets bredere livssammenhænge og strukturelle betingelser, samt hvordan dette påvirkes af sundhedsfremmeindsats rettet mod individer og fælleskaber/netværk (social kapital). Ud fra forskningsprogrammets teoretiske afsæt i forskning i empowerment og community based health er borgernes handlerum og læring i den kommunale og regionale sundhedsfremmeindsats såvel som i velfærdsudviklingen et væsentligt tema.

5. Sundhedsfremme i miljø- og hverdagslivsperspektiv

Forskningen i dette område foregår dels ud fra et hverdagslivsperspektiv relateret til forbrug, hverdagslivets praksisformer, kultur og miljø. Her er fokus på forandringspotentialer i en social og kulturel kontekst og omfatter bl.a. analyser af relationer mellem arbejdslivet og den øvrige livsfære, herunder forbrug, kønsroller, sociale netværk og tidsstrukturer. Dels sker forskningen ud fra et miljøperspektiv, hvor byrum, natur og produktionensudvikling danner udgangspunktet, og hvor fokuseringen ligger på sundheds- og miljømæssige aspekter af forskellige urbaniserings- , mobilitets- og produktionsstrategier. Miljøperspektivet har analytisk fokus på det, der ligger bag vores livsstil dvs. på de socioøkonomiske og sociokulturelle livsbetingelser der udgør rammerne for vores spisevaner, fysiske aktivitet og for vores konstruktion af hvad ’det sunde liv’ er. Byudviklingen, boformerne, mobiliteten og industriens udviklingsstrategier, udbud og distribution af varer har således at gøre med omgivelsernes beskaffenhed for vores sundhed, for kosten og for vores forbrug generelt, og udgør derfor i denne sammenhæng en væsentlig rammebetingelse for, hvorledes borgerne eller forbrugerne i deres hverdagsliv kan handle som sunde borgere. Den generelle trend går imidlertid ikke mod en strammere regulering, men mod mere diversitet og flere valgmuligheder for ’sunde’ valg, og dermed pålægges den enkelte borger et større ansvar via sit forbrug og personlige livsførelse. Vi ved, at denne valgfrihed forvaltes forskelligt af forskellige grupper i samfundet, alt afhængigt af fx økonomi, køn og uddannelsesniveau, hvilket har betydning for den sociale ulighed i sundhed.