Hvorfor aktionsforskning?
Fordi aktionsforskning understreger forbindelsen mellem forståelse og forandring/transformation af verden baseret på demokratiske og inkluderende værdier. Aktionsforskning abonnerer på samfundskritik, men er ikke tilfreds med blot at kritisere tingenes tilstand, men vil også facilitere kollektive aktioner for at forandre tingenes tilstand i samspil med sociale bevægelser

En af aktionsforskningens grand old men, Kurt Lewin udtrykte det sådan her: Den bedste måde at forstå samfundet på er at forandre det! Viden bliver i aktionsforskningstraditionen et produkt af processer i en løbende erkendelses- og praksiscyklus, der består af

(1) kritik af utilfredsstillende tilstande inden for et givet felt uretfærdigheder, underprivilegerede gruppers vilkår etc.
(2) undersøgelse og dokumentation af tingenes tilstand
(3) refleksion og udvikling af konkrete visioner og forandringsstrategier og
(4) handling og erfaringsfortolkning.

Jeg ser aktionsforskningen som direkte koblet til empowerment-perspektivet, hvor empowerment defineres som processer hvorigennem underpriviligerede sociale grupper forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere materielle, sociale, kulturelle og symbolske ressourcer.

Forskning og aktiviteter
Som studieleder på overbygningsuddannelsen Plan, By og Proces på RUC har jeg de senere sammen med kollegaer og studerende været optaget at udvikle en faglighed og praksis i forhold til planlægning og lokalsamfundsudvikling, der er stærk inspireret af aktionsforskning og empowerment. På det seneste har vi således på Plan, By og Proces eksperimenteret med en slags ”fremskudt aktionsforskning” i den Københavnske bydel Nord Vest, hvor vi har base i Demokratilaboratoriet i medborgercenteret på Rentemestervej og arbejder sammen med NGO’ere, lokaludvalget, områdeløftet og mange andre.

Dette arbejde bygger blandt andet på tidligere arbejde med kvarterløft i Sydhavnen og forskning om empowerment i udsatte byområder (se fx Andersen (2008), Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik – strategier og erfaringer fra udsatte byområder)

Et af projekterne var ”Fra bibliotek til Community Center” i Gellerup Århus (sammen med Martin Frandsen), hvor vi faciliterede udvikling af et medborgercenter, som senere er blevet opskaleret til et nationalt udviklingsprogram. På det seneste har jeg også skrevet om aktionsforskning på plejehjem med Anette Bilfeldt og om aktionsforskning med børn og unge sammen med Mette Bladt.

På den internationale front har jeg været meget inspireret af World Social Forum bevægelsen og de brasilianske erfaringer med participatory budgetting og aktionsforskning i samarbejde mellem universitetsfolk og community organiseringer. Desuden har jeg været med i KATARSIS netværket, der har arbejdet med alternativer til neoliberalistiske udviklingsmodellerog her i 2013 udgiver International Handbook of Social Innovation.Frank Moulaert et.al (2013)

Kontakt:
Mail: johna(at)ruc.dk
Telefon:  4674 2831