Jeg begyndte for 30 år siden med en baggrund i kritisk teori (Sociologi) at være optaget af problemstillingen teori-praksis. Hvordan kan man som kritisk teoretiker nærme sig en forskning, der på hverdagslivsniveau bidrager til en bedre verden? Spørgsmålet var ikke ment som et opgør med rollen som kritisk intellektuel, men som en udvidelse af hvad dette kunne betyde. En lille gruppe bestående af Birger Steen Nielsen, Kirsten Paaby og jeg etablerede vi et socialt eksperiment med folkeoplysning: Daghøjskolen for Fremtidsværksteder (1986-87). Her begyndte vi at lege med aktionsforskningsterminologien. Men det var først i Industri og Lykke-projektet (1989-1996) at Birger og jeg sammen med Peter Olsén begyndte at skrive os ind i og relatere os til en international aktionsforskningsdiskurs. I forbindelse med Industri og Lykke projektet udviklede vi begrebet Kritisk Utopisk Aktionsforskning. I dag arbejder Peter, Birger og jeg stadig tæt sammen om skriveprojekter i aktionsforskningsprojekter, der indskriver sig i forsøgene på at udforske og forandre arbejdslivet i en demokratisk retning.

Men især Birgers og min interesse i aktionsforskning har siden 2002 også drejet sig om Demokrati og Naturbeskyttelse, hvor vi har gennemført to store samarbejder med borgere i henholdsvis Halkær Ådal og på Møn. Her har vi bl.a. været optaget borgerdeltagelse og aktionsforskningens rolle i lokale/regionale demokratiseringsprocesser.

Jeg har netop afsluttet et aktionsforskningsprojekt i samarbejde med Lise Drewes Nielsen, Katrine Hartmann Petersen og Eva Munk Madsen om ”overvindelse af flygtighed i fleksible arbejdsorganisationer”.   – Endelig har jeg et bog-projekt på bedding sammen med Birger Steen Nielsen og Eva Gunnarssen fra Luleå om ”Demokratibegrebet i aktionsforskningen”.

Se mere om Kurt Aagaard Nielsens forskning

Kurt døde af kræft d. 2. April 2012.

Kurt havde blik for sociale forhold, som lider under modsætninger og mangel på bæredygtige perspektiver, og han bidrog med skarpe og tankevækkende analyser af forhindrede muligheder for en mere bæredygtig udvikling af arbejdet. Siden faldt hans blik på forholdet mellem mennesker og natur og på lokaldistriktsudvikling.

Kurt mente, at hvis udviklingen af nye og mere bæredygtige måder at indrette vores liv og arbejde på vitterligt var målet, ville processerne lige så fint kunne tage deres udgangspunkt i miljøet, som i kulturen, det sociale eller i økonomien. Det var metoden - måden hvorpå vi forsøger at udvikle bedre og mere bæredygtige rammer om livet - som Kurt anså for helt central. Og metoden handler altid om at spørge til menneskers egne indsigter, erkendelser, kritik og drømme som udgangspunkt.

Kurts metode var aktionsforskningen, fordi han i den fandt et systematisk og begrebsligt svar på, hvordan almindelige mennesker, med al deres livserfaring, viden og særegenhed, kan deltage i at udvikle deres egne livsforhold. Ikke kun for selv at få et federe liv, men også for at berige vores fælles viden om, hvad der kan lade sig gøre og om hvor trægheder, konflikter og modstand dukker op, når nye forhold udvikles demokratisk. For Kurt var det åbenlyst, at hvis vi stiller demokratiske frirum, kritiske analyser og åbne beslutningsprocesser til rådighed for feltet, så vil nye forsøg på bæredygtige indretninger berøre både kultur, miljø, arbejde og økonomi. Ad samme tænkning anså han det for letsindigt, grænsende til overmod, når beslutningstagere udformer og implementerer nye rammer for vores fælles liv og arbejde uden at tage borgernes viden, indsigelser og ønsker alvorligt.Kurt tog demokratiet dybt alvorligt – både i hans faglige orientering og i hans måde at være over for andre og tage deres ståsted alvorligt. Han var blandt de centrale og bærende kræfter i dannelsen af Center for Aktionsforskning og Demokratisk samfundsudvikling. Han mente at tiden, og kredsens volumen, gav gode grunde til at skabe et mere vel-konsolideret mødested for aktionsforskere og praktikere, som kan styrke en demokratisk samfundsudvikling. ‘Det er vigtigt, at vi er så mange, at vi kan afløse hinanden’ sagde Kurt.  Det er vi mange, der vil gøre. Men vi vil savne og mangle Kurt i alle de langstrakte, tålmodighedskrævende og bøvlede demokratiske processer, som gemmer sig i fremtidens aktionsforskningsprojekter.

Kurt vil blive begravet Lørdag d. 14. April kl.13.00 fra Vestre kirkegård, nordre kapel med efterfølgende kaffe. Alle er, ifølge familien, meget velkomne. I stedet for blomster kan man betænke Folkeforeningen Halkær Ådal med et beløb på konto: 8401 – 1040197, mrk. Kurt.
På vegne af Center for Aktionsforskning og Demokratisk samfundsudvikling
Mia Husted og Ditte Tofteng