-    Fra udsat ung til demokratisk samfundsborger

”Projektet har vist, at de udsatte unge gerne vil væk fra gaden og undgå ballade og kriminalitet. I starten sad de unge med jakker på klar til at gå. Det var helt tydeligt – jeg deltager ikke 100 % for om lidt må jeg garanteret ikke være med alligevel.”  Fortæller Mette Bladt om Ph.d. projektet ”De unges stemme.

Målet
De Unges Stemme vil integrere udsatte unge i samfundets demokratiske
processer og dermed i samfundet som sådan. Målet er, at de udsatte unge får ejerskab, indflydelse og ansvar overfor samfundet og demokratiet. Samtidig vil projektet undersøge hvilke barrierer der gør det svært for disse unge at være i F.eks. skolen klubben og bussen.
I projektet arbejder Mette Bladt sammen med 20 af de mest udsatte unge i København og konsulentfirmaet SPUK.
Efterhånden kom jakken af og de unge valgte at være med. Det skyldes ifølge Mette Bladt primært 3 forhold:

• At vi i projektet insisterer på deltagerorientering
• At vi fastholder de unges utopier og tager dem alvorligt
• At det ikke er aktivering men et forskningsprojekt

Deltagerorientering og plads til utopi
Projektet insisterer på en radikal deltagerorientering. Det betyder at vi ikke har defineret en aktivitet som de unge skal passe ind i. Mette Bladt forklarer: ”Vi starter med åbne spørgsmål - Hvordan ser det gode ungdomsliv i København ud, når I selv bestemmer? ”Når jeg hører deres ønsker og drømme - beskriver de et helt fantastisk samfund. Der er ikke nogen fordomme, ingen racisme. Alle er ligeværdige og ligestillede. Der er ikke noget kriminalitet, det er dejligt at gå i skolerne og trygt at være på gaden…”
Vores opgave som forskere og projektledere er at fastholde og konkretisere de unges visioner og utopier. Hvordan ser et ligeværdigt samfund ud? Hvordan føles det? Hvor og hvordan ville du opdage hvis samfundet var mere ligeværdigt? ”Vi tør sige: ”Hvad synes du selv?” Vi tør være kritiske partnere undervejs - og vi tør sige ”Nu er det jer der bestemmer. Det går sikkert godt.”
Et videnskabeligt eksperiment ikke en social aktivitet
Projektarbejdet har vist, at det er centralt at tale til de unges intellektuelle side – for den er der jo – og den er der hos alle.
Udgangspunktet i mange  projekter for udsatte unge er tit at ”vi ved godt at de ikke kan andet end at lave ballade, men nu laver vi nogle aktiviteter så de kan lave film, rap eller spille fodbold.”
Vi ændrer perspektivet ved at det ikke er et pædagogisk projekt de deltager i – men derimod et videnskabeligt eksperiment hvor de unge er eksperterne på det gode ungdomsliv i København.

Fremtidsværksteder som er en bærende metode i projektet indikerer også noget andet end traditionel socialpædagogik. Her er det de unges sprog og deres ord. Vi går ind i deres verden.  Det er de unges erfaringer fra deres liv  det hele bliver bygget op omkring.
Der er en afgørende forskel på at lave en aktivitet og på at lave et eksperiment – og der er forskel på at være deltager og reelt at være den der planlægger og bestemmer.
Her er det de unge der bestemmer – men vi udfordrer dem også og fastholder deres visioner.

De unge giver udtryk for, at projektet er det eneste sted de rigtigt hører efter hvad de voksne siger - og tager det alvorligt – måske fordi vi også tager de unge alvorligt..
Utopierne de unge har formuleret og arbejder med, viser nogle bestemte temaer som de  unge vurderer, er vigtige for et godt ungdomsliv for dem. Det er temaer som: ligeværd og medmenneskelighed, ud med vold og bandekriminalitet, flere pladser til de unge, blandt andet i form af nye klubber og anderledes brug og indretning af Københavns baggårde. Desuden arbejder de unge på at formulere ideer der kan forandre skolesystemet.

Bedre bustur
Busserne er blevet et symbol på hvordan samfundet fungerer for de unge. Bussen er et lille rum hvor alle er nød til at være tæt sammen – unge og gamle, danskere og indvandrere – og de unge kører meget i bus. Bussen bliver for de unge et symbol på mange af de konflikter de oplever i deres liv og hverdag; de unge bliver smidt ud af busserne, de kommer i konflikter med chaufføren og med de andre passagerer, deres opførsel bliver sanktioneret, de oplever mistro, racisme og fordomme.  Så for de her unge er busserne et meget konfliktfyldt rum.I løbet af projekt arbejdet kommer de unge med en række forslag til hvordan busserne i København kunne blive et rart og mindre konfliktfyldt sted at være. De forestiller sig f.eks. en musikafdeling hvor man må høre musik, At man hilser på hinanden i bussen – så bussen bliver en arena for at skabe det ligeværdige samfund– man er der alligevel, så man kan ligeså godt tale med den kvinde i burka som sidder på sædet ved siden af.  I deres vision er busserne pink og fulde af palietter.

At realisere utopierne
Vi er blevet inviteret til at være med til forberedelsen af den næste ”bedre bustur kampagne” Da vi var til møde opførte de unge sig eksemplarisk og vi kommer med en tegning af en pink bus med palietter. Tegningen kommer op at hænge ved siden af alle de andres stikord – det virker kraftfuldt. Repræsentanterne fra Movia og Arriva er interesserede og positive og synes at de unges ideer er spændende.  De er så glade da vi forlader mødet, de er blevet hørt, respekteret og taget alvorligt. Aftalen med ”bedre bustur” er nu i øvrigt den at i uge 39 bliver hver tredje 350S bus en musikbus. Samtidig får de unge lov til at udsmykke en 350S bus, som de vil – det vil sige at den bliver pink og fuld af palietter.De unge besluttede efter mødet at de selv vil lave en kampagne for at sprede glæde i busserne. Så nu skal vi ud og prøve ideerne af i praksis. Bagefter vil vi tale om hvordan det er gået – hvad virkede? På den måde arbejder vi hele tiden både på et abstrakt plan og et helt konkret praktisk plan – og lader de to niveauer spille sammen.

Projektet arbejder også på et mere overordnet plan med at identificere hvilke strukturelle barrierer der er for udsatte unge – og hvad der skulle laves om hvis disse unges livssituation skulle ændres.  
Projektet kører frem til april 2013 og omfatter udover samarbejdet med de unge også andre elementer.

De unges stemme er en del af et større udviklingsprojekt igangsat af konsulentfirmaet SPUK under overskriften ”Udsatte unge og demokrati”. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Københavns kommunes forebyggende indsatser for socialt udsatte unge. Projektet er økonomisk støttet af Bikubenfonden og Egmontfonden.