Kontrolformer, køn og arbejdsmiljø i IT baseret administrativt arbejde
Deltagere:
Helge Hvid, RUC, Sidsel Grosen, RUC, Martine Buser, RUC, Henrik Lund, RUC, Helle Holt, SFI, Robert Karasek, KU
Formål:
Kontrol har i mange år været anset for en afgørende arbejdsmiljøfaktor: Det er negativt for arbejdsmiljøet hvis arbejdet er kontrolleret og styret i detaljer. Omvendt er det positivt for arbejdsmiljøet, hvis medarbejderne har egenkontrol i arbejdet og har en vis grad af kontrol over arbejdet. IT er interessant i en kontrolsammenhæng, fordi IT er en styringsteknologi, som både kan bruges til at kontrollere arbejdet mere detaljeret udefra, og som også kan give mulighed for at den enkelte medarbejder får større kontrol over arbejdet.
Projektet undersøgte hvordan IT påvirker kontrol i og over arbejdet indenfor det administrative arbejde, afgrænset til finanssektoren og kommunal administrativ.
Derudover undersøgte projektet hvordan køn spiller ind i formning af arbejdet og udvikling af kontrol. Kønsdimensionen var vigtig at have med, for den restrukturering af det administrative arbejde, IT har medvirket til, har skabt nye arbejdsdelinger mellem kønnene i det administrative arbejde. En arbejdsdeling, hvor kvinder generelt får jobs med mindre egenkontrol end mænd.
Projektets formål var at udvikle viden, som kan bidrage til at gøre arbejdsmiljø til en aktiv faktor i udvikling og brug af administrative IT-systemer.
Kort beskrivelse af projektet:
Projektet indsnævrede sit empiriske felt til lånesagsbehandlingen i finansielle virksomheder og arbejdet i kommunale jobcentre. I den finansielle sektor blev der gennemført casestudier i to administrative afdelinger, der udfører ’back-office’ funktioner i forhold til lånesagsbehandlingen. Der blev gennemført to casestudier i afdelinger, hvor der er direkte kundekontakt – hvor der foregår rådgivning og salg til kunderne. Endvidere blev der lavet casestudier i to banker, hvor der ikke er sket en centralisering af det administrative arbejde, men hvor rådgivning, salg og papirarbejdet i forbindelse med lånesagen er i samme afdeling. Der blev gennemført to casestudier i jobcentre, og der blev endvidere gennemført et casestudie i en kommunal byggesagsafdeling. Derudover blev der indsamlet empiri ved faglige arrangementer for henholdsvis ansatte i jobcentre ud over landet og ansatte i banker.
Projektet resulterede i:
> En Ph.D. afhandling om kontrol og IT i administrativt arbejde (se nedenfor)
> En Ph.D. afhandling om køn og IT i administrativt arbejde
> En opsamlende bog om IT, køn og kontrol, som henvender sig til et bredere publikum, med interesse for at placere IT på dagsordenen for forbedring af arbejdsmiljøet.
> To internationale videnskabelige artikler (se nedenfor)
> En dansksproget videnskabelig artikel (se nedenfor)
> Projektet afsluttedes med en offentlig konference i foråret 2009.
Publikationer
Hvid, H. S., Lund, H. L., Grosen, S. L. & Holt, H. (2010). "Associational control: Between self-management and standardisation in the financial sector. Economic and Industrial Democracy, Sage Publications. (under udgivelse) Grosen, S. L., Holt, H., Hvid, H. S., & Lund, H. L. (2010). "Jeg bliver sådan helt nervøs, hvis det var en mand, der skulle lave det": naturliggørelse af kønsarbejdsdelingen i en bankafdeling. Tidsskrift for Arbejdsliv. (under udgivelse) Hvid, H. S. (2009). To be in control: Vejen til godt psykisk arbejdsmiljø, læring og innovation? Tidsskrift for Arbejdsliv, (1), 11-30.
Grosen, S. L. (2009). IT, arbejde og køn i anvendelse: Samproduktion i det kvindedominerede administrative arbejde. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Ph.D. afhandling.
Holt, H., Hvid, H. S., Grosen, S. L., & Lund, H. L. (2009). IT, køn og psykisk arbejdsmiljø: I administrativt arbejde. SFI - Det nationale Forskningscenter for Velfærd.
Hvid, H. S., Holt, H., Grosen, S. L., & Lund, H. L. (2009). Kontrolformer, køn og arbejdsmiljø i it-baseret administrativt arbejde: Afsluttende rapport fra et forskningsprojekt. Arbejdstilsynet.
Buser, M. (2008). Technology at work: an analysis of contemporary control constellations and work organisation. Roskilde: Roskilde Universitet, Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv. Ph.D. afhandling.
Hvid, H. S., Lund, H. L., Grosen, S. L., & Holt, H. (2008, Mar.). IT in the Financial Sector and the Reconstruction of Work. Paper fremlagt ved Human Factors in Organizational Design and Management, Sao Paolo, Brasilien.
Grosen, Sidsel 2007: Gendering Analyses of ICT-use in a Work Setting. Christina Conference & European Gender & ICT Symposium March 8-10 2007
Grosen, Sidsel & Helle Holt 2007: Valuable Knowledge? Gender and the ICT in the Banking Sector inDenmark. Paper for the stream Gendering the Knowledge Economy
Kontakt
Helge Hvid, 4674 2913, hh@ruc.dk