Nyt Tilsyn - Regulering af psykisk arbejdsmiljø

Deltagere:
Klaus T. Nielsen, Liv Starheim, Agnete Meldgaard Hansen, Henrik L. Lund

Kort beskrivelse af projektet:
I 2004 blev en arbejdsmiljøreform vedtaget. Dette medførte en større ændring af Arbejdstilsynets tilsynsmetoder. Man gik blandt andet over til at arbejde med screeninger, rådgivningspåbud mm. I 2006 blev reformen justeret, blandt andet med henblik på at fange problemer med det psykiske arbejdsmiljø bedre.

Projektet undersøgte hvordan de nye tiltag som arbejdsmiljøreformen og de senere justeringer, virker på følgende 4 niveauer:

  • Myndighedsstrategi
    Hvilken lovgivning, regelværk, inspektionsprogrammer og begreber om psykisk arbejdsmiljø styrer Arbejdstilsynets indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø – vurderet i forhold til typen af fungerende regelværk, den overordnede håndhævelsesstrategi og tilsynets proaktivitet?
    Hvilke værktøjer er udviklet og benyttes ved tilsynet af det psykiske arbejdsmiljø?
  • Tilsynsformer
    Hvilken tilsynsstil bruger de tilsynsførende?
    Hvordan spiller virksomhedens karakteristika sammen med reguleringsindsatsen?
  • Reguleringens virkning på arbejdspladserne
    Hvilken tilsynsstil og reaktionsform er hensigtsmæssig?
    Hvad er effekten?
  • Reguleringens virkning på et samfundsmæssigt niveau
    Rammer Arbejdstilsynets indsats de relevante problemer, virksomheder og brancher?
    Er der et fornuftigt samspil mellem Arbejdstilsynets indsats og den øvrige ”regulering” af arbejdsmiljøet?

 
Projektet udførtes gennem observationer, interviews, fokusgrupper, 12 case-studier på virksomheder og en survey i seks branchegrupper:

-  Hjemmepleje og døgninstitutioner

-  Kontor

-  Transport af passagerer

-  Transport af gods

-  Rengøring

-  Butikker

Projektet var medfinansieret af LO og tæt knyttet til et Phd.-projekt ved Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv med titlen: Virksomheders Reaktion på Reguleringen af det Psykiske Arbejdsmiljø.

Projektets resultater er beskrevet i rapporten: "Har Arbejdstilsynet et godt øje til arbejdsmiljøet?", udgivet i LOs rapportserie "Øje på Arbejdsmiljøet".

Periode:
1. december 2008 – 15. marts 2010

Kontakt:
Klaus T. Nielsen, ktn(at)ruc.dk
Liv Starheim, starheim(at)ruc.dk
Agnete Meldgaard Hansen, agmeha(at)ruc.dk

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4