Projekt sundhedsfremme i Psykiatrien

Projektets formål:

At den enkelte medarbejder, via en sundhedssamtale, udarbejder en handleplan i forhold til egen sundhed, træner evnen til problemløsning og danner netværk og styrker troen på egne evner til at gennemføre en bestemt adfærd og til at opnå et bestemt mål med det særlige sigte at forbedre og vedligeholde egen sundhed. Medarbejderens egne ønsker for at arbejde med egen sundhed understøttes af aktiviteter på og udenfor arbejdspladsen med støtte fra arbejdspladsen.

Projektets mål og succeskriterier:

  • At afprøve og implementere metoden ’Du Bestemmer’ med henblik på at fremme den enkeltes sundhedsadfærd med støtte fra arbejdspladsen.
  • At medarbejdere fastholdes i arbejde og ikke ryger ud af arbejdsmarkedet som følge af nedslidning og livsstil – gennem oparbejdelse af handlekompetence og netværksdannelse via sundhedssamtalerne samt konkrete tiltag via arbejdspladsen, f.eks. i form af andre arbejdsopgaver og/eller ændret arbejdsorganisering.
  • At medarbejdernes sygefravær mindskes – gennem øget handlekompetence i forhold til egen sundhed, samt konkrete tiltag på arbejdspladsen, f.eks. i form af andre arbejdsopgaver og/eller en ændret arbejdsorganisering, samt støtte til ændret sundhedsadfærd på arbejdspladsen.
  • At medarbejderne sætter fokus på egen sundhed og livsstil med henblik på at opnå større trivsel, velvære og arbejdsglæde – gennem sundhedssamtaleforløbet.
  • At medarbejdere med dårligt helbred f.eks. på grund af fysisk nedslidning og medarbejdere med risiko for dårligt helbred f.eks. på grund af livsstil får sat fokus på egne muligheder –i samarbejde med arbejdspladsen – for at forbedre egen helbredstilstand og forhindre risici for forringelse af helbredstilstanden –gennem sundhedssamtalerne –og deraf afledte aktiviteter.

Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv undersøger den kontekst, som interventionen udfolder sig indenfor, herunder øvrige forandringer, som må forventes at have indflydelse på interventionens udfald. Målet er at forstå og forklare dynamikken og progressionen i sundhedsfremmeinitiativet, for dermed at bidrage til en mere kvalificeret sundhedsindsats i fremtiden.

Periode:  

August 2008 - Juni 2010

Kontakt:

Henrik Lund: llund(at)ruc.dk

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4