Arrangementer
Kommende arrangementer:
Program for efterårssemestret 2013 offentliggøres senere.
Afviklede arrangementer:
Algorithms as new information intermediaries
Is the "informed citizen" about to die?
Center for Nyhedsforskning inviterer til frokostseminar om personliggjorte nyheder ved Martina Mahnke, ph.d.-studerende ved Universität Erfurt.
Seminaret afholdes den 17. april kl. 12 i lokale 40.3.25 og er åbent for alle.
Abstract:
The underlying assumption in the debate about the possible democratizing impact of the Internet on society is the idea, that the more information people have access to the better. Traditional role
definitions in mass communication are challenged by prosumers (Toffler 1980), a term used widely to describe the ongoing convergence of producers and consumers in the digital age. Prosumers and easy-to-use technology are major drivers of the exponential growth of information on
the Internet and its possible democratizing effects. But the amount of information also leads to a new form of information overload: digital information overload (the term information overload was first used by Toffler 1970). In order to solve this problem, personalization algorithms arose. As part of the personalization process the consumer leaves more or less voluntarily information about his or her preferences, which are used to create the final, and yet personal, "news product".
This phenomenon can now also be noticed in the news production and consumption cycle. End of last year CNN, for example, launched together with the news aggregator Zite its first iPhone app. This app displays personalized news to its readers based on implicit and explicit feedback. The crucial difference to the traditional filtering function of journalists is that the aggregator is entirely algorithmic and the process of news presentation is often neither transparent nor reproducible.
This theoretical understanding is used as a stepping stone to a broader reflection about the concept of the “informed citizen” (Habermas 1989), which is developed out of the idea that “information does not exist, only informed people exist” (Balnaves/Willson 2011).
Grænseoverskridende research
Center for Nyhedsforskning inviterer til frokostseminar om cross-border reporting.
Magten flytter hjemmefra i disse år. De helt store politiske beslutninger bliver truffet i EU-fora i Bruxelles, i WTO og andre steder langt fra Danmarks grænser. Journalister må derfor udvikle nye metoder for at udfylde rollen som magtkritisk vagthund. Det er her, metoden cross-border reporting kommer ind. Cross-border reporting går ud på, at journalister samarbejder på tværs af landegrænser – både når det gælder researchproces og lancering af historien til de forskellige nationale offentligheder.
Studielektor Brigitte Alfter giver på baggrund af egne erfaringer og hendes kommende bog om emnet indsigt i cross-border reporting. Frokostseminaret finder sted torsdag den 14. marts kl. 12 i lokale 40.3.25 på Journalistik.
Tag madpakken med – alle er velkomne.
Den ukritiske godbidsjournalistik
Regeringens asylaftale med Enhedslisten og Liberal Alliance blev i efteråret 2012 lanceret med solohistorier til udvalgte medier. Resultatet af de såkaldte godbidshistorier blev journalistik i den ukritiske og ubearbejdede ende, hvor regeringen og dens forligspartier fik held med at sætte dagsordenen for de første dages dækning af den nye asylaftale.
Det viser en analyse af fortrolige dokumenter og af indslag og artikler i nyhedsmedierne, som Center for Magt, Medier og Kommunikation har foretaget for Fagbladet Journalisten.
Center for Nyhedsforskning inviterer til frokostseminar med Mark Blach-Ørsten og Rasmus Burkal fra Center for Magt, Medier og Kommunikation, som har foretaget analysen. Der bliver bl.a. sat fokus på den politiske journalistik i almindelighed, på spillet om asylaftalen i særdeleshed og på metoden bag undersøgelsen.
Frokostseminaret finder sted mandag den 18. februar kl. 12 i lokale 40.3.25 på Journalistik.
Tag madpakken med – alle er velkomne.
Mediernes (mangfoldige) valg af kilder
Hvem bruger de store nyhedsmedier som kilder, når de skal berette om stort og småt fra verdens gang? Lever kildevalget op til mediernes egne idealer, afspejler det en magtfuld elite eller er kildevalget og kildebrugen først og fremmest styret af mediernes egne politiske holdninger og synspunkter?
Ud fra en lang række parametre, der beskæftiger sig med både politisk og kulturel mangfoldighed, fortæller journalist og cand.comm Niels Henrik Hofma, Center for Magt, Medier og Kommunikation, om, hvordan de største danske dagblade over de seneste knap 15 år har givet taletid til forskellige befolkningsgrupper og kildetyper.
Tid: Mandag den 12. november 2012 kl. 12
Sted: 40.3.25 (Journalistik)
Arrangementet afvikles i løbet af frokostpausen, hvor der først vil være oplæg og derefter mulighed for spørgsmål og debat. Arrangementet er åbent for alle og madpakken må indtages undervejs.
What Aggregators Do
What Aggregators Do: Rhetoric, Practice, and Evidentiary Cultures Inside Web-Era Journalism
Center for Nyhedsforskning inviterer til frokostseminar om nyhedsproduktion og –prioritering i en digital tidsalder med oplæg af lektor, ph.d. Chris W. Anderson, Department of Media Culture, College of Staten Island (CUNY).
Frokostseminaret er åbent for alle og afholdes torsdag den 18. oktober kl. 12 i 40.2.25.
Oplægget tager udgangspunkt i et kapitel fra en kommende antologi – "What Aggregators Do: Rhetoric, Practice, and Evidentiary Cultures Inside Web-Era Journalism", i The New Architectures of Politics: Perceptions, People and Persuasion (James Katz and Dave Karpf, eds.).
Abstract: This paper analyzes an increasingly valorized form of newswork – "serious, old fashioned", "boots on the ground reporting" – through an exploration of its purported occupational opposite, news aggregation.
The paper begins with a qualitative content analysis of the March 4, 2010 FCC workshop "The Future of Media and Information Needs of Communities: Serving the Public Interest in the Digital Era", in which journalists and scholars, using public rhetoric, attempted to draw a sharp, clear boundary between original reporting and aggregation. In its second section the paper turns to an exploration of the actual hybridized practices of journalistic aggregation.
Connecting these threads is an argument (drawing on research in the sociology of expertise, the sociology of occupations, and journalism studies) that knowledge claims must be examined both as pure, line drawing arguments and as messy hybrids in which material practices need to be constantly purified through this aforementioned rhetorical work.
The paper finds that, beyond rhetorical attempts at differentiation, one source of the conflict between "aggregators" and "reporters" lies in different conceptions of the validity of digital evidence. I conclude by arguing that a deeper understanding of this disagreement requires research into both the material practices and material objects of 21st century newswork.
Læs mere her: http://www.cwanderson.org.
Danskernes brug af nyhedsmedier
Hvordan har danskerne taget nye medier som smartphones og digitale tjenester som Facebook til sig, når det gælder nyhedsforbrug? Og hvilken rolle efterlader det til gammelkendte nyhedsmedier som tv, radio og avis? Det er nogle af de spørgsmål, som professor Kim Schrøder og ph.d.-studerende Christian Kobbernagel kommer omkring i deres oplæg til frokostseminaret om danskernes brug af nyhedsmedier.
Oplægget tager afsæt i en ny rapport – Danskernes brug af nyhedsmedier 2011 – der dokumenterer den nyeste udvikling inden for brug af nyheder på tværs af medieplatforme og genrer. Efter oplægget er der mulighed for spørgsmål og debat.
Tid: Mandag den 3. september 2012 kl. 12
Sted: 40.2.25
Arrangementet afvikles i løbet af frokostpausen og er åbent for alle, så tag madpakken med og bliv opdateret på den nyeste udvikling inden for brug af nyhedsmedier.
Erfaringer fra krigsjournalistikken
Dansk krigsdeltagelse er det sidste tiår blevet fast stofområde i medierne. Samtidigt har det danske forsvar oprustet på mediefronten med eget mediecenter og Forsvarskommandoens mediegruppe. Hvad er status i relationen mellem journalister og forsvar efter 10 år med dansk krigsdeltagelse i Afghanistan, Irak og Libyen? Og kan danske journalister i fællesskab ruste sig i kampen mod en magtfuld kilde som forsvaret?
Hanne Jørndrup, adjunkt ved Journalistik, diskuterer problemer og muligheder ved spørgsmålet om kollektiv erfaringsdeling i krigsjournalistikken.
Tid: Onsdag den 25. april klokken 12-13
Sted: Journalistik, 40.3.25
Oplægget baser sig på et pilotprojekt som Hanne Jørndrup iværksatte i samarbejde med tidligere studielektor Niels Rohleder. På baggrund af interviews med udlandsredaktører på udvalgte danske medier har de forsøgt at undersøge de praktiske vilkår for krigsjournalistikkens planlægning og muligheder for erfaringsdeling mellem journalister og redaktioner.
Avisen som forum for offentlig debat
De danske dagblade nyder hvert år godt af en statslig milliardstøtte gennem forskellige mediestøtte-ordninger. Det sker ud fra en overordnet forestilling om, at dagbladene medvirker til at opretholde og styrke den demokratiske debat i samfundet. Med daglige debatsider etablerer dagbladene tilmed selv et område, der fremhæver det debatterende medieindhold. Men hvilken slags demokratisk debat er det, medierne bidrager til? Hvilke dagsordner får spalteplads, hvilke debattører kommer til orde og hvordan debatterer debattørerne, når de får plads på debatscenen?
Rasmus Burkal, Center for Nyhedsforskning, diagnosticerer og diskuterer den demokratiske debat, som den kommer til udtryk i avisernes forum.
Tid: Fredag den 20. april klokken 12-13
Sted: Journalistik, 40.3.25
Oplægget er baseret på forskningsprojekter centreret om nyhedsugerne i 1999, 2008 og 2011.
Med WikiLeaks som kilde
WikiLeaks er over de seneste år blevet kendt som storleverandør af fortrolige dokumenter og hemmeligstemplede rapporter fra efterretningstjenester, forsvarsalliancer og regeringskontorer. Ofte præsenteres afsløringerne i tæt samarbejde med nyhedsmedier over hele verden. Herhjemme har Dagbladet Information været et af de medier, der har brugt WikiLeaks som kilde til kritiske historier.
Sebastian Gjerding er en af de journalister fra Information, der har skrevet artikler på baggrund af WikiLeaks-afsløringerne. Med det afsæt fortæller han om, hvilke overvejelser og udfordringer der har været i arbejdet med WikiLeaks som kilde. Hvilken betydning har det f.eks. for historien, når kilden er en lækage? Og hvordan håndteres og konkretiseres så store datamængder, så det i sidste ende bliver til relevante historier i en dansk offentlighed?
Tid: Torsdag den 19. april klokken 12-13
Sted: Journalistik, 40.3.25
Information har bl.a. brugt WikiLeaks’ afsløringer til en lang række artikler om den danske deltagelse i Irak-krigen. Afdækningen, der stadig kaster nye oplysninger af sig, kan ses her: Information om Irak-krigen.
Kræft i aviserne: Fra tabu til besværgelse?
Kræftens flere århundreder gamle betydning som symbol for skæbne og død er intakt, men synes ikke længere at være ledsaget af et tabu, der gør kræft unævnelig. Snarere tværtimod. Symbolikken indgår i dag i en ny sammenhæng, som ikke nødvendigvis er mindre skræmmende.
Det er én overordnet konklusion i rapporten Kræft og mening i medier, der bygger på en komparativ, kvalitativ analyse af præsentationen af kræft og kræftbehandling i seks større britiske, danske og svenske dagblade.
En af rapportens forfattere, journalist og ph.d. Gitte Meyer, præsenterer undersøgelsen og dens konklusioner, når Center for Nyhedsforskning holder frokostseminar onsdag den 9. november 2011 kl. 12-13 på Journalistik, lokale 40.3.25.
Kræft og mening i medier er udarbejdet i tilknytning til det sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt Stigma, der ledes af Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning, UCSF. Projektet har til formål at belyse mulighederne for antistigmatiserende og identitetsunderstøttende interventioner i dialog om og med kræftpatienter.
Alle er velkomne til frokostseminaret.
Sex, løgn og politik - Den politiske skandale i danske medier 1980-2010
Skattesagen, feriesagen, jægerbogssagen, lækagesagen, tamilsagen. Politiske skandaler er betydningsfulde. De kan vælte en regering, afslutte en politikeres karriere, eller blæse over i løbet af kort tid og gå direkte i glemmebogen. Politiske skandaler findes i alle lande, men der er klare nationale forskelle. Sex-skandalen er den meste kendte verden over, men er ikke hyppig gæst i danske og skandinaviske medier.
På baggrund af et fælles nordisk forskningsprojekt om politiske skandaler giver Mark Blach-Ørsten, lektor ved Journalistik, et overblik over danske politiske skandaler og deres særlige kendetegn, når Center for Nyhedsforskning afholder sit næste frokostseminar.
Tid: Tirsdag den 25. oktober klokken 12-13
Sted: Journalistik, 40.3.25
Lyt med og få blandt andet svar på, om der kommet flere skandaler med tiden, hvilke synder der er de værste en dansk politiker kan begå, hvilke ministerier der er særligt udsatte, og hvad det alt sammen betyder for demokratiet.
Tag din madpakke med og møde op.
Alle er velkomne.
Personliggjort politisk kommunikation i Danmark
Center for Nyhedsforskning afholder frokostseminar med Rasmus Kleis Nielsen, Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University og CBIT ved Roskilde Universitet, der præsenterer aktuel forskning i personliggjort politisk kommunikation under valgkampagner.
Tid: Torsdag den 29. september kl. 12-13
Sted: Journalistik, 40.2.25
Personliggjort politisk kommunikation – brugen af frivillige og andre til at levere et politisk budskab fra partier og kandidater til vælgere og andre modtagere – er den ældste form for politisk kommunikation vi kender. Efter mange års stagnation har specielt amerikanske politiske kampagner over det sidste årti genopdaget personliggjort politisk kommunikation og investeret betydelige ressourcer i at kombinere professionel ekspertise, nye teknologier og tusindvis af ansatte og frivillige for at nå millioner af vælgere dør-til-dør og over telefonen.
Op til valget i 2011 har flere danske partier forsøgt at gøre dem kunsten efter. Oplæget behandler muligheder, begrænsninger og de sidste erfaringer med personliggjort politisk kommunikation på baggrund af forskning i udlandet og observationer fra folketingsvalget i 2011. Oplægget vil desuden berøre relationerne mellem personliggjort politisk kommunikation og nyhedsmedierne som politisk arena.
Tag en madpakke med og få indblik i udviklingen i personliggjort politisk kommunikation.
Alle er velkomne!
Læs mere om Rasmus Kleis Nielsens kommende bog, Ground Wars: Personalized Communication in Political Campaigns, fra Princeton University Press.
Har jeg ikke set den nyhed før? Genbrug og versionering i netjournalistik
Center for Nyhedsforskning inviterer til frokostseminar med Fiona Martin, University of Sydney, der præsenterer en ny undersøgelse af genbrug, deling og versionering af netnyheder i to af Australiens største mediehuse. Hvordan arbejder netjournalister med nyhedsdeling og hvad betyder det for mediebilledet? Tag en madpakke med og bliv klogere på nyhedsdiversitet. Se abstract nedenfor.
Tid: Fredag den 19. august kl. 12-13
Sted: 40.3.25
Alle er velkomne!
Abstract: The future of news diversity: tracking the reuse, reversioning and repurposing of online journalism
News content-sharing – between co-owned-titles and platforms, affiliate publishers, licensees and users – has accelerated with digitalisation and internetworking, and now underpins the economic sustainability of a multichannel mediascape. Print news organisations in particular have seen an intensification of content-sharing between print, web, mobile and tablet platforms.
This shift highlights an information gap for regulators in convergent environments. While many nations are concerned to support ownership plurality to ensure media diversity and democratic processes, it is now unclear how source and content diversity might be evaluated as news-sharing and structural concentration increases (Dwyer and Martin, 2010). Few if any media studies have examined both the scope and practices of online content-sharing within news organisations.
In this seminar Dr Fiona Martin from the Dept of Media and Communications at the University Sydney, reports on such a study of online news sharing in Australia’s two largest print news companies: Fairfax Media and News Limited. Between them these companies control over 88 per cent of the national print media market, and are significant online news providers. Based on workplace interviews, observation and data analytics, her paper will examine their news-sharing systems and practices, and discuss their possible diversity impacts.
En dag på TV-Avisen
Hvordan vælger man historier til aftenens nyhedsudsendelse, og hvad laver værten egentlig? Line Gertsen, Center for Nyhedsforskning på CBIT, fortæller om en dag på TV Avisen og de mange journalistiske valg, der går forud for aftenens udsendelse. Hør hvorfor det er vigtigt at forske i nyhedsværdier, og bliv klogere på, hvad der sker bag skærmen.
Tag gerne madpakken med.
Tid: Onsdag den 27. april klokken 12-13.
Sted: 40-2.25.
Med udenrigskorrespondenten på arbejde
Vor mand i Tunis: Antropolog og ph.d.-studerende Jørgen Skrubbeltrang fra Journalistik, CBIT, var på feltarbejde i Jordan, da urolighederne i Tunesien kulminerede og førte til præsident Zine al-Abedine Ben Alis fald.
Natten efter begav han sig sammen med DR's korrespondent mod landet for at dække begivenhederne, der skulle vise sig at blive startskuddet til den bølge af revolutioner, der fortsat ruller henover den arabiske verden.
Men hvad sker der med journalistikken, når historien udfolder sig ligeså hurtigt, som den skal rapporteres? Hvordan finder korrespondenten hoved, hale og pålidelige kilder midt i en verden af kaos - og hvad gør man som forsker midt i orkanens øje?
Center for Nyhedsforskning inviterer alle til frokostseminar mandag den 21. marts kl. 12-13 i 42.2.37, hvor Jørgen vil fortælle om sine oplevelser i Tunis.
Tag gerne din madpakke med!
The Changing Business of Journalism and its Implications for Democracy
Center for Nyhedsforskning inviterer i samarbejde med Department of Business & Politics til seminar med Rasmus Kleis Nielsen, Reuters Institut, Oxford University under overskriften "The Changing Business of Journalism and its Implications for Democracy".
Seminaret finder sted torsdag den 17. marts kl. 12:15-13:30 på Steen Blichers Vej 22, 2000 Frederiksberg.
Mediestøttens betydning for det nordiske mediesystem
- Johann Roppen forelæser om mediestøtte
Den 7. februar 2011 kl. 13-15 gæster den norske medieforsker Johann Roppen Center for Nyhedsforskning og holder forelæsningen "Mediestøttens betydning for det nordiske mediesystem". Arrangementet er åbent for alle interesserede og finder sted på Roskilde Universitet, lokale 44.1.
Johann Roppen er en af nordens førende forskere i medieøkonomi. Han har skrevet afhandling om "Orklas lange revolution", bidraget til den norske mediestøtteudredning og er førsteamanuensis ved Høgskulan i Volda, der tilbyder en af Norges bedste journalistuddannelser. Læs mere om Johann Roppen her.