Radikalisering af kampzonen: en analyse af netjournalistisk praksis og selvforståelse i spændingsfeltet mellem idealer og publikum

Ph.d.-afhandling, der undersøgelser netjournalistisk praksis og selvforståelse og bl.a. introducerer begrebet radikalisering, idet de redaktionelle værdiorienteringer på netmedier og idealer i praksis er velkendte fra andre studier af nyhedsproduktion. Men i nyhedsarbejdet på netredaktionerne optræder de i en mere ekstrem form muliggjort og accelereret af nettets særlige karakteristika.
Netmediernes øgede fokus på hurtige nyheder kan ses som netmediernes positionering som egenproducerende medier over for andre medieplatforme og organisationer. Ydermere radikaliseres læserorienteringen på netredaktionerne, ligeledes muliggjort og accelereret af teknologien med betydning for den journalistiske autonomi.
Afhandlingen analyserer desuden de modsatrettede selvforståelser hos netjournalisterne, og afhandlingen konkluderer, at de må navigere i spændingsfeltet mellem de publicistiske, de professionelle, rent journalistiske og de markedsorienterede hensyn.
Afhandlingen er tilgængelig her.

Danskernes brug af nyhedsmedier 2011

En undersøgelse af, hvordan danskerne færdes mellem nyhedsmedier på tværs af medieplatforme og genrer. Det dokumenteres blandt andet, at der inden for de seneste år er sket et gennembrud som nyhedsmedier for både mobile og sociale medier. Disse medier har for mange mennesker overtaget overbliksfunktionen fra computeren og tekst-tv.
Siden 2008 er der desuden sket et dramatisk fald i brugen af landsdækkende papiraviser. Et fald, der ikke bare omfatter avisens funktion som overbliksmedie, men også omfatter papiravisens traditionelle kerneydelse: forsyning af baggrund og indsigt til borgerne.
Tv-nyheder er stadig det helt centrale nyhedsmedie i Danmark, men computeren er ved at konsolidere sig som det næstmest uundværlige nyhedsmedie. Især i de yngre aldersgrupper.
Rapporten gennemgår disse og en række andre kendetegn ved danskernes brug af nyhedsmedier, som de ser ud i dag. Rapporten kan downloades via oversigten over publikationer.

En Nyhedsuge i Danmark 1999-2008

En Nyhedsuge i Danmark 1999-2008 blev hovedsageligt publiceret i bogen "Hvor kommer nyhederne fra?" med bidrag fra forskere og journalister. Men der er siden udgivelsen af bogen publiceret flere artikler både om forksningsresultaterne og om de metodiske overvejelser i forbindelse med projektet. Alt dette kan ses på forskningsprojektets hjemmeside her.
Den føste bog om Nyhedsugen "Først med det sidste" kan downloades her.

The Nordic Journalists of Tomorrow

Undersøgelse af journalistikstuderende i de nordiske lande, der bl.a. viser, at der er signifikante forskelle på de studerendes syn på journalistikkens rolle i demokratiet. Undersøgelsen er beskrevet i Nordicom Review og kan hentes her.

Kræft og mening i medier

Kræft og mening i medier er en analyse af præsentationen af kræft og kræftbehandling i britiske, danske og svenske medier, som den tog sig ud i seks større dagblade – en tabloid og en morgenavis fra hvert land – i tre måneder (februar, juni og oktober) i 2008.
Analysen er udformet med henblik på at understøtte overvejelser blandt såvel sundhedsprofessionelle som journalister om deres egen praksis, når de bidrager til mediers præsentation af kræft og kræftbehandling.
En opsummering af rapporten kan læses her og hele rapporten kan hentes her.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4