Ph.d.-projekter

Der er i øjeblikket et ph.d.-projekt tilknyttet Center for Nyhedsforskning:

Jørgen Skrubbeltrang: "On the spot"

Et projekt om autenticitet, gyldighed og gennemslagskraft i udenrigsreportagen.
Jørgen Skrubbeltrangs ph.d.-projekt undersøger, hvordan danske udenrigskorrespondenter arbejder anno 2010. Hvordan skaber korrespondenten troværdige, autentiske og balancerede billeder af og fra verden, samtidig med at han/hun skal leve op til stadig højere krav fra hjemmeredaktionerne om at være hurtigere, skarpere, tættere på? Det analytiske omdrejningspunkt er den evige journalistiske problemstilling: Hvordan beskrives og repræsenteres virkeligheden virkeligt?

Jørgen Skrubbeltrang er uddannet antropolog med speciale i antropologisk analyse af individets rolle i den journalistiske produktion. Hans ph.d.-projekt bygger videre på dette. Udgangspunktet for undersøgelsen er etnografisk feltarbejde blandt udsendte korrespondenter og på danske udlandsredaktioner. Projektets empiriske fokus koncentrerer sig omkring selve arbejdsprocessen og produktionen af udenrigsreportagen.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4