Kronprinsessen overrakte innovationspris til professor Linda Lundgaard Andersen

H.K.H. Kronprinsessen overrakte Danske Banks Pris for Social Innovation og Socialt Entreprenørskab på 50.000 kr. fredag den 20. september i forbindelse med Roskilde Universitets årsfest.

Den røde løber blev rullet ud, da H.K.H. Kronprinsessen gæstede Roskilde Universitet fredag den 20. september. Kronprinsessen overrakte Danske Banks Pris for Social Innovation og Socialt Entreprenørskab på 50.000 kr., der i år blev tildelt professor Linda Lundgaard Andersen.

Torben Stevold, der er privatdirektør i Danske Bank i Roskilde, begrunder, hvorfor det netop er Linda Lundgaard Andersen, der fik tildelt prisen.

”Linda Lundgaard Andersens bidrag inden for social innovation og socialt entreprenørskab er af meget høj kvalitet, og hun har været en ledende og afgørende kraft i at indlejre social innovation og socialt entreprenørskab i RUC’s forsknings- og uddannelsesprofil,” siger Torben Stevold.

De 50.000 kr. skal bruges til forskningsformål inden for social innovation og socialt entreprenørskab fx en forskningsrejse eller et forskningsophold.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4