Pressemeddelse: Ny forskning
Sundhedsfremmende praksiserfaringer skal med når vi inkluderer børn med særlige behov
Ny forskningsrapport fra Roskilde Universitet med efterfølgende seminar viser hvordan bedre inklusion af børn med funktionsnedsættelser i folkeskolen kan sikres ved vidensdeling og samarbejde mellem folkeskoler og specialskoler.
Børn med funktionsnedsættelser kan få en bedre hverdag i folkeskolen, hvis SFO´ens pædagoger, folkeskolens lærere og PPR medarbejdere, indgår i et praksisnært samarbejde med specialskolernes lærere, special- og socialpædagoger. Der er nemlig udviklet en solid faglig viden og praksis i specialskolernes regi med en sundhedsfremmende specialpædagogik forankret i hele praksisfællesskabet på skolen. Det tager flere år at opbygge en specialpædagogisk praksis og en lokal kultur, som kan rumme disse børn, så de oplever trivsel og dermed bliver i stand til at lære, hvilket sker gennem kreative orkestreringer af rytmer, læring, praktisk og social kompetence, nærvær m.m.. Der mangler dog en systematisk indsamling af denne praksis: Vi savner ifølge Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor i specialpædagogisk praksis fra DPU, stadig begreber og sprog til at komme tæt nok på. Her har forskningsprojektet bidraget med analyser med brug af begreber fra sundhedsfremme og ved at danne et tæt samarbejde mellem tre specialskoler og forskere omkring iagttagelse og beskrivelse af den form for stedlig praksis og indretning, der både rummer behandling, omsorg og læring.
Det konkluderer forskere fra RUC i ny rapport, som er resultatet af "Projekt Sundhedsfremmende Pædagogik i Hverdagskulturen" finansieret af region Sjælland , Trygfonden, RUC og tre specialskoler. Formålet med projektet har været at undersøge og lære af tre specialinstitutioners særlige pædagogiske praksisser og erfaringer med at skabe den trivsel og udvikling, som muliggør sundhedsfremme og læring for børn og unge med funktionsnedsættelser.
"Stigningen i udgifterne til specialundervisning viser, at Folkeskolernes evne til at give børn med funktionsnedsættelser trygge og stimulerende vilkår kunne være bedre. Børn med ADHD, udviklingshæmning, autisme og andre funktionsnedsættelser visiteres i dagens inklusionspolitik stadig oftere til den almindelige folkeskole med et vist antal specialtimer, men ofte klager pårørende over at de mistrives ", siger Jesper Holm, lektor på RUC og leder af forskningsprojektet.
Inklusionsdiskussionen skabte oprindeligt en forestilling om at hente børn og unge med funktionsnedsættelser ud af specialinstitutioner for at skabe et hverdagsliv med skoler og lokalsamfund, der kunne rumme de unge med funktionsnedsættelser. I dag risikerer inklusionspolitikken at glemme hvad de oprindelige specialpædagogiske beskyttede miljøer kunne give med rod i stærke kulturmiljøer - og forsømmer dermed den nødvendige hensyntagen til overførsel af de kompetencer og særlige foranstaltninger, der historisk har udviklet sig over årtier. Disse miljøer har således givet beskyttelse mod hyper-kompleksitet, social udstødning og udviklet behandling for særlige lidelser og funktionsnedsættelser.
Læs mere om projektets resultater, som blev præsenteret og diskuteret på afslutningsseminaret den 20. august på RUC, her >