Praktiske oplysninger om SUNRISE
Her på siden kan du finde alle de praktiske oplysninger om Sunrise-konferencen og i særdeleshed om Sunrise Innovation Camp.
Dato
Konferencen løber af stablen fra mandag den 29. oktober 2012 - onsdag den 31. oktober 2012. Konferencens første dag er dog udelukkende forbeholdt forskersporet. De studerende støder til om tirsdagen, inden hele konferencen rundes af onsdag middag med bl.a. kåring af vinderen af Sunrise Innovation Camp. Et detaljeret program for studentersporet er tilgængeligt her
Det er nu også muligt at deltage i mandagens program. Du skal blot kontakte Mads Bramsen på masobr(at)ruc.dk og melde din ankomst.
Sted
Størstedelen af konferencen finder sted på Roskilde Universitet. Her vil der både være fælles arrangementer primært i det store auditorium i bygning 00, men også arrangementer hvor de tre spor er delt op. Du kan se et kort over RUC med de anvendte lokaler indrammet her.
Derudover vil der blive afholdt en reception i de nye lokaler i Musicon i Roskilde. Der vil blive sørget for transport fra universitetet til Musicon. Receptionen vil bestå af en uformel middag, som lægger op til en masse spændende diskussioner på tværs af sporene. Endelig vil de studerende vil få mulighed for at præsentere deres produkt for en jury.
Mad og drikke
Roskilde Universitet sørger for kaffe, te og vand under konferencen, lige som der vil blive serveret frokost om tirsdagen. Middagen til receptionen hos Musicon er ligeledes en del af konferencen.
Hvad skal jeg medbringe?
Roskilde Universitet kan ikke garantere at der stilles computere til rådighed til alle studerende, hvorfor det anbefales at medbringe egen bærbare computer. Dette skyldes også, at de studerende ikke er stationære under konferencen men skal bevæge sig meget rundt. Du opfordres også til at medbringe en USB-nøgle.
Derudover stiller Roskilde Universitet udstyr til rådighed til udarbejdelse af eks. posters eller lignende. Har du specifikke ønsker kontakt da Mads eller Kristina jf. nedenfor.
Kontaktperson
Hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker angående konferencen, bedes du kontakte Mads Bramsen på masobr(at)ruc.dk eller Kristina Krüger Hansen på kruger(at)ruc.dk