Tolkningsworkshop 2012

 –torsdag d. 6 sept.  kl. 13.00- 15.30

Tolkningsworkshoppen startede september 2011, og der er nogle der fortsætter i gruppen ind i efteråret 2012, og nogle der stopper fordi de er færdigskrivere nu.

Ideen med workshoppen er at benytte sig af medforskere til eksemplariske dele af forskningsmaterialet:

for at udfordre egne forforståelser og forskersubjektiviteten,
for at få øje på hvad forskellige analyser og metoder kan få øje på i stoffet
for at inddrage modtagerne/læsernes perspektiv i tolkningen
for at bruge interaktionen i gruppen i forhold til empirien som afsæt for analyse
- og for at skabe kollektiv erfaringsdannelse i forhold til både de ”livsaspekter” der er i forskningen, dialogen mellem beslægtede og forskellige forskningstemaer og tilgange, om det empiriske arbejde og analysen som arbejdsproces   

Vi arbejder med udgangspunkt i jeres empiri –  fra feltdagbogen, fra transkriberet møde, eller interview.

I vælger noget ud, som kan enten: indeholde et centralt tema i forhold til jeres forskningsspørgsmål, undrer jer og udfordrer jeres forforståelse, rejser mulighed for flere forskellige tolkninger,eller forekommer jer særligt velegnet til en interaktionistisk tolkningsproces ( f.eks. ved at det netop er en interaktion).

I kan medbringe en halv til 3 sider som norm, og to projekter skulle gerne på pr. gang.

I workshoppen  bringer vi også forskellige teoretiske tilgange og deres betydning for analyse og specifikke empiriske og analytiske metoder og strategier ind, og benytter os af variationen af tilgange som en mulighed for at få egne analyser udfordret . Man kan vende tilbage med en analyse udarbejdet på baggrund af empiri gruppen har set og arbejdet med tidligere, og således få set på tolkninger i forhold til progression i det samlede ph.d. arbejde, og opnå en form for eksemplarisk med-validering af ens analysearbejde ved hjælp af forsker kollegernes spejling af fortolkningerne.

Tolkningsworkshoparbejdet i forskerskolen bygger på adskillige års erfaring ( siden 2002), og jeg har været med siden starten frem til 2007, og nu igen fra 2011.

Håber at høre fra jer

Med venlig hilsen

Betina Dybbroe

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4