Ph.d.-kursus
3. – 5. december 2013
Diskussioner om udviklingen i erhvervsfag og professioner foregår ofte adskilt og styret af aktuelle politiske udfordringer og dagsordener. Forskelle i de uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige traditioner rammesætter de forskningsmæssige bidrag og kan begrænse frugtbare og bredere analyser. På dette Ph.d.-kursus ønsker vi at anlægge et teoretisk og analytisk blik på tværs af erhvervsfag og professioner og tematisere, hvordan de konstitueres af samfundsmæssige ændringer i arbejdet, institutionelle forhold og individuelle og kollektive engagementer. Vi vil diskutere, hvordan det vidensmæssige grundlag etableres, og hvordan faglige identiteter udvikles. Og vi vil have et særligt blik på den måde, uddannelserne skabes og omskabes på set i forhold til de forventninger og krav, de selv og omverdenen stiller.
Se yderligere oplysninger om indhold og program.
Man kan deltage på Ph.d.- kurset med eller uden papers
Papers bør have en længde på ca 10 sider
ECTS-point: 4 for deltagelse med paper, 2 for deltagelse uden paper
Tilmelding senest 1. november.
Papers skal indsendes senest 20. november
Tekster til kurset vil blive sendt ud
For yderligere oplysninger kontakt Niels Warring: warring@ruc.dk