Ph.d. Programmets løbende aktiviteter

Udover den daglige vejledning og bearbejdning i forskningsgrupperne er der organiseret ’Work In Progress’ arrangementer hvor de ph.d.-studerende 2 gange i deres forløb modtager feedback fra 2 eksterne opponenter samt kolleger fra instituttet. (For uddybning se venligst beskrivelsen af ’Work In Progress’ arrangementer).

Der arrangeres løbende ph.d.-kurser i forskningsprogrammet – ofte i samarbejde med forskere fra andre universiteter samt internationale gæster. 

De ph.d.-studerende kan derudover deltage i ph.d.-kurser ved Forskerskolen ved Livslang Læring, Samarbejde mellem de psykologiske ph.d.-uddannelser, DPU og hvor det ellers vurderes relevant i ind- og udland. 

De forskellige aktiviteter opgøres løbende i de studerendes halvårsrapporter som samtidig er en anledning til at studerende og vejledere kan danne sig overblik over ph.d.-forløbet og sammen drøfte dets progression, behov og eventuelle justeringer.
Hent skema til halvårsrapport på dansk - her.
Formular for half year evaluation for ph.d.-students

I forbindelse med at medarbejdere ved programmet også vejleder ph.d.-studerende fra andre universiteter indgår de ph.d.-studerende i fælles vejledningsgrupper og opnår kendskab til andre forskningsmiljøer samt udvikler forskningsrelationer på tværs af institutionerne. Herigennem organiseres typisk fælles temadage, seminarer og internater, hvor de studerende fremlægger og diskutere deres projekter, oplæg og publikationer med hinanden, med vejledere og med relevante videnskabelige kolleger.

I løbet af det første 3 måneder skal de ph.d.-studerende udarbejde en ph.d.-plan og denne kan i det første semester afløse en halvårsevaluering.Se Ph.d.-bekendtgørelsens kapitel 4

Deltagelse i Ph.d. kurser

Som en del af sit forskeruddannelsesforløb forventes den ph.d. studerende at have en aktiv kursusdeltagelse med 30 ECTS-point, eller det der svarer til et semesters aktivitet. 

Der udbydes i institutregi kurser som ovennævnt, men der er generelt fri adgang til ph.d. kursusaktiviteter på alle universiteter i Danmark – dog muligvis med CBS som undtagelse. 

Det kan desuden aftales med vejleder, at man i overensstemmelse med praksis andre steder kan inddrage forskningskonferencer og fremlæggelser i sit ECTS-regnskab. Ph.d.-kurser, konferencedeltagelse og fremlæggelser skrives løbende ind i halvårsevalueringen.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4