Optagelse på Ph.d.-skolen Samfund og Globalisering
Adgangskrav
For at blive optaget som ph.d.-studerende på Ph.d.-skolen Samfund og Globalisering skal ansøgeren foreslå et forskningsemne der falder inden for for de tilknyttede forskningsgruppers temaer. Desuden skal man have en dansk kandidatgrad eller kunne dokumentere tilsvarende uddannelse.
Ansøgning kan normalt kun ske ved opslag. Dvs. opslag på RUC's job-site eller opslag i et forskningsråd. Du kan se ledige stipendier på RUC her.
Hvis du ikke har opnået støtte fra en ansøgning til RUC, forskningsråd eller andre kilder, er det normalt ikke muligt at blive optaget på ISG's ph.d.-skole.
Krav til indhold i din ansøgning om et ph.d.-stipendium
Når du søger et ph.d.-stipendium, der er opslået af ISG eller af et forskningsråd, skal ansøgningen indeholde følgende, medmindre andet er angivet i opslaget:
- Dokumentation for bestået kandidatuddannelse
- Curriculum Vitae
- En projektbeskrivelse på max. 5 sider indeholdende:
- emne og formål
- problemstilling(er)
- forskningsmetode/teoretisk ramme
- "review" af relevant litteratur
- metodologiske tilgange
- Generelle overvejelser om empirisk materiale til analysen
- Etiske overvejelser relevante for projektet
- Bemærk: Hvis der er tale om en ansøgning til et forskningsråd, følg venligst disse retningslinjer omkring format og længde.
- En tidsplan for projektet, hvor forskningstid, udlandsophold, forskerkurser og undervisningsforpligtelser fremgår.
- En kort beskrivelse af hvordan projektet passer ind i ph.d.-programmets forskningsområder.
Ansøgningen vil sædvanligvis blive vurderet i henhold til følgende primære kriterier:
- Indeholder udkastet et potentiale for original forskning?
- Er forskningsspørgsmålet klart og præcist?
- Er den teoretiske og metodiske tilgang hensigtsmæssig?
- Kan forskningen, især feltforskningen, gennemføres?
- Har ansøgeren tilstrækkelige akademiske kvalifikationer?
- Har ansøgeren tilstrækkelige sprogfærdigheder?
Hvis DSSG skal prioritere mellem konkurrerende ansøgninger, kan følgende sekundære kriterier anvendes:
- Tidligere forskningserfaring.
- Viden om det geografiske område (man bør huske, at projektet ikke må kopiere ansøgerens tidligere forskning).
- Kan instituttet stille en egnet vejleder til rådighed?
- Fordeling på forskningsgrupper inden for instituttet.
Beslutning om indskrivning:
Det er Ph.d.-udvalget ved DSSG, der beslutter hvorvidt en ansøger indskrives. Beslutningen baseres på en vurdering af de formelle kriterier samt anbefalingerne fra et bedømmelsesudvalg. For studerende der søger om forskningsrådsmidler kan et betinget optagelsesbrev udfærdiges til inklusion i den studerendes forskningsrådsansøgning, såfremt den studerende opfylder optagelseskravene og anmodningen fremsendes til DSSG i god tid.
Du kan læse mere om ansøgning og adgangskrav for ph.d.-uddannelser på RUC nedenfor eller her.
Ansøgning og adgangskrav
Optagelseskrav
Der er forskellige finansieringstyper for ph.d.-uddannelsen på RUC, og specifikke optagelseskrav kan være tilknyttet den enkelte finansieringsmodel.
Læs mere om stipendier og finansiering
Optagelse på en ph.d.-uddannelse ved RUC forudsætter som udgangspunkt en relevant kandidatgrad med et resultat i den bedre ende. Derudover gælder det for alle ph.d.-ansøgere, at de skal formulere en forskningsplan for deres ph.d.-projekt. Ved optagelse med en kandidatgrad er ph.d.-uddannelsen normeret til 3 år.
Se specifikke krav til optagelse på ph.d.-uddannelsen i regelsamlingen
Faglig vurdering af ansøgninger
Alle ph.d.-ansøgninger skal gennemgå en faglig vurdering for at fastslå om ansøger er kvalificeret. Bedømmelsen af ansøgninger foretages af et fagkyndigt udvalg som består af medlemmer af det videnskabelige personale. Alle ansøgere får tilsendt en faglig vurdering af deres ansøgning.
Ledige ph.d.-stipendier
Ledige stillinger opslås løbende på RUC's hjemmeside. Der er ikke faste ansøgningsfrister for ph.d.-stillinger. Ph.d.-stillinger opslås enten med en konkret projektbeskrivelse eller som et tematisk opslag, hvor den studerende selv kan definere sit projekt i relation til et forskningsområde.
ErhvervsPhD
Et ErhvervsPhD-projekt er et treårigt erhvervsrettet ph.d.-projekt, hvor den studerende er ansat/ansættes i en virksomhed og samtidig indskrives på et universitet.
Virksomheden modtager et tilskud til lønnen på 14.500 kroner om måneden, og universitetet får dækket sine udgifter til vejledning mv. Den studerende bruger al sin arbejdstid i virksomheden på projektet og deler som udgangspunkt tiden ligeligt mellem virksomheden og universitetet. Parterne er som udgangspunkt 1 virksomhed, 1 universitet og Styrelsen for Forskning og Innovation.
Ansøgningsfrist for støtte til en ErhvervsPhD i den private sektor
2013:
- 9 september 2013
2014
- 8 januar 2014
- 5 maj 2014
- 8 september 2014
ErhvervsPhD i den offentlige sektor:
Der er afsat midler til ErhvervsPhD i den offentlige sektor i 2013. Ansøgningsfristen er d. 1. oktober 2013. Der er afsat 10 mio. kr. til projekter, der, udover de allerede gældende krav, har nytteværdi for samfundet.
Læs mere om ErhvervsPhD i den offentlige sektor
I 2014 kan offentlige institutioner søge om at få godkendt et ErhvervsPhD- projekt, men der kan ikke opnås støtte til projektet i 2014. Ansøgningsfrister for offentlige institutioner i 2014 er de samme, som for ErhvervsPhD i den private sektor.
For at kunne blive ErhvervsPhD skal den studerende opfylde nogle specifikke adgangskrav. Styrelsen for Forskning og Innovation beskriver disse krav i detaljer i deres vejledningsmateriale.
Læs mere om ErhvervsPhD-ordningen