Stipendier og finansiering

Nedenfor kan du læse om de forskellige ph.d.-finansieringsmodeller. Som udgangspunkt skal du som studerende altid søge opslåede stillinger eller fripladser. Såfremt du er ansat i en privat virksomhed eller andet eksisterer der forskellige typer ph.d.-modeller som kan være relevante for dig. Afhængig af hvilken finansieringsmodel er relevant i din situation, skal du enten kontakte Roskilde Doctoral Schools eller de enkelte ph.d.-skoler på RUC.
Se kontaktpersoner på ph.d.-skolerne
Se ledige ph.d.-stipendier


ErhvervsPhD-ordningen

Et ErhvervsPhD-projekt er et treårigt erhvervsrettet ph.d.-projekt, hvor den studerende er ansat/ansættes i en virksomhed og samtidig indskrives på et universitet.

Ansøgningsfrist for støtte til en ErhvervsPhD i 2013 i den private sektor:
- 7. januar 2013
- 29. april 2013
- 9. september 2013

ErhvervsPhD i den offentlige sektor:
Der er afsat midler til ErhvervsPhD i den offentlige sektor i 2013. Ansøgningsfristen er d. 1. oktober 2013. Der er afsat 10 mio. kr. til projekter, der, udover de allerede gældende krav, har nytteværdi for samfundet.
Læs mere om ErhvervsPhD i den offentlige sektor

Ph.d.-stipendier finansieret af RUC

I denne finansieringsmodel ansættes den ph.d.-studerende af RUC og modtager løn gennem den 3-årige periode. Den ph.d.-studerende ansættes i overensstemmelse med AC overenskomsten.
Se 'Løn ved ansættelse som ph.d.-studerende ved RUC'
- Se ledige ph.d.-stipendier

Ph.d.-stipendier finansieret delvist af RUC og en ekstern partner

RUC og den eksterne partner går sammen om at definere et fælles forskningsprojekt. Parterne indgår en samarbejdsaftale og deles om at dække udgifterne til ph.d.-forløbet, som udgangspunkt dækker de to parter en halvdel hver. I denne model foregår ansættelse som udgangspunkt på RUC, men hvis der er særlige forhold, der taler for det, kan den ph.d.-studerende ansættes i virksomheden.

Ph.d.-stipendier finansieret af en virksomhed

Denne finansieringsmodel refereres ofte til som den arbejdspladsfinansierede model. Virksomheden betaler et uddannelsestilskud til RUC som dækker indskrivning, vejledning, kontor, kursustilskud mv. I denne model er den ph.d.-studerende ansat af sin arbejdsplads, men indskrevet ved RUC. Den ph.d.-studerende kan være indskrevet fra 3-6 år i denne model. Ph.d.-uddannelsens varighed besluttes inden indskrivning. Såfremt uddannelsesforløbet forventes at overskride 3 år indskrives den ph.d.-studerende som deltidsstuderende ved RUC.

Ph.d. finansieret af den studerende

I denne type ph.d.-finansieringsmodel er den studerende ikke ansat ved RUC, men finansierer istedet selv hele ph.d.-forløbet (også kaldet privatist-ordningen). Dette indebærer finansiering af uddannelsesudgifter såsom indskrivning, vejledning, kurser mv. Uddannelsesudgifterne er beregnet til ca. 70.000 - 100.000 kroner om året (2011).  I denne model er ph.d.-forløbets varighed 3 år. Kontakt de enkelte ph.d.-skoler for yderligere information om denne type finansieringsmodel. 
Kontakt RUC's ph.d.-skoler

Ph.d.-fripladsmodel

En friplads betyder at RUC dækker samtlige driftsudgifter tilknyttet ph.d.-uddannelsesforløbet (indskrivning, vejledning, kontor, kursustilskud mv.) ved én af RUC's 7 ph.d.-skoler. En ph.d.-friplads inkluderer IKKE et ph.d.-stipendium. Ledige fripladser bliver løbende opslået på de enkelte ph.d.-skoler.
Se listen over RUC's ph.d.-skoler og forskeruddannelsesprogrammer

Gæste-ph.d.-studerende

Hvis du er indskrevet ved en ph.d.-uddannelse i Danmark eller udlandet, kan du søge om, at komme til RUC som gæst i 3-6 måneder. Som gæst skal du være tilknyttet en ph.d.-skole, der vil være vært for dit besøg. Du skal derfor kontakte den enkelte ph.d.-skole relateret til dit forskningsområde.

Løn ved ansættelse på RUC som ph.d.-studerende

Når du er ansat som ph.d.-studerende af RUC følger ansættelsen AC-overenskomsten (se løntabel for ph.d.-stipendier i staten på Dansk Magisterforenings hjemmeside). Vær opmærksom på at såfremt den studerende ansættes udenfor universitetet (f.eks. af en virksomhed) gælder andre overenskomster.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4