Alle kan designe, men hvordan kan man designe på en videnskabelig måde?
Som udgangspunkt handler design som videnskabelig metode om det at designe noget for at lære og skabe ny viden. Hvad skal der til af retningslinjer, forskrifter eller eksempler for at vi kan tale om design som videnskabelig metode på linje med andre videnskabelige metoder? Har gentagbarhed, forudsigelighed, sporbarhed og målbarhed samme vægt og betydning når man designer for fremtiden, frem for at studere nutiden? Fokusområdet vil studere og udvikle design som videnskabelig måde:

• Eksplorativt- ved at beskrive og sammenstille en række forskellige videnskabelige metoder inden for området. Her spiller bogprojektet Situated Design Methods en central rolle (se nedenfor).
• Analytisk - gennem studier af hvordan designere (og professionelle der arbejder med "at designe" dvs. både professionelle designere, kunstnere/kunsthåndværkere, udøvere af eksperimentelle metoder, fx historikere/arkæologer) kan give viden om systematik i forhold til designprocessen og dennes centrale momenter af iteration, abstraktion og evaluering.
• Proaktivt - hvor projekter under satsningsområdet gennem aktionsforskning udvikler og afprøver metodiske tilgange og derigennem stiller skarpt på ‘research-through-design’ indenfor forskellige domæner. Projekter under problemstilling/tema 1 vil typisk kunne bidrage hertil.

Metodologi fremfor kogebog
Vi forestiller os ikke, at vi når frem til en bestemt "kogebogs-agtig" metode. Der er snarere tale om en metodologi (engelsk: ’methodology’), altså læren om alle de konkrete metoder og fremgangsmåder der kan falde inden for rammerne af design som videnskabelig metode. En sådan metodologi vil utvivlsomt have nogle meta-karakteristika. Eksempelvis iteration, fordi man meget sjældent – aldrig? – kan designe noget rigtigt første gang. Eksempelvis abstraktion, fordi den konkrete design-instans sjældent er interessant for andre end de lige netop involverede. Og eksempelvis evaluering, fordi det først er når et design evalueres at man registrere hvorvidt det knytter sig til løsningen af et problem eller opfyldelsen af et behov.

Design som videnskabelig metode kan studeres på mange måder. Man kan eksempelvis studere hvordan designvidenskab bedrives; hvilken metode eller konkrete teknikker anvendes? Her kan denne problemstilling/tema nemt kobles med de to andre temaer, eksempelvis hvilken metode der anvendes til socio-teknisk design.

En anden måde at studere designvidenskab er selv at beskrive en metode, og så prøve den af og evaluere resultatet. En sådan evaluering kan både ske i laboratoriet f.eks. ved at lade to grupper løse samme problem, men kun en med adgang til den ny metode. Eller det kan ske naturalistisk med rigtige brugere, rigtige problemer og i den rigtige kontekst.

Kontekst er i øvrigt et centralt begreb i relation til design som videnskabelig metode. Mange har påpeget at en metode næppe kan bruges i alle situationer. Der er behov for noget situeret, dvs. noget der på passende vis tager højde for situationen. Enten ved at gøre metoden situationsbestemt, eller ved at tillade at stoppe op undervejs, tage bestik af situationen, og lægge "kursen" (metode-anvendelsen) derefter.

Endelig kan forskere fra RUC selv designe ting på videnskabelig vis. F.eks. en ny "oplevelsescylinder" til et museum. Det vil være en tredje form for forskning i design som videnskabelig metode.