Nyhedsugen
Ida Willig og Mark Ørsten er ledere af et stort fælles projekt, hvor en lang række medlemmer af MMK deltager.
Datamaterialet i Nyhedsugen 2012 består overvejende af de medieprodukter, som publicistiske nyhedsmedier i Danmark har udgivet i uge 46, 2012. Det betyder, at datamaterialet består af udgivelser fra:

• Landsdækkende og regionale tv- og radio-stationer.
• Landsdækkende, regionale og lokale dagblade.
• Fritstående såvel som ikke-fritstående internetmedier og mobile medier.
• Nyhedsbureauer.

Datamaterialet indeholder også udgivelser fra andre grene af den danske mediestruktur. Det gælder udvalgte fagblade, tidsskrifter, magasiner og
distriktsblade. Endelig inddrager Nyhedsugen 2012 også udgivelser og
andre dokumenter fra en række aktører:

• Organisationer, myndigheder og bureauer.
• Partier og parlamentariske forsamlin
• Enkeltpersoner med relation til politiske dagsorden eller mediedagsordenen.

Datamaterialet er indsamlet fra medieplatformene tv, radio, print, mobile medier og internetmedier, herunder sociale medier og blogs. I tillæg til dette gennemføres spørgeskemaundersøgelse og interviews med såvel mediebrugere som medieproducenter. Data er produceret, og de første analyser er på vej.

Lokalsamfund og politisk kommunikation i en ny medievirkelighed
Rasmus Kleis Nielsen (tovholder), Pernille Almlund og Nina Blom Andersen gennemfører et projekt om, hvordan borgere, politiske aktører, og lokalmedier kommunikerer om politik i dagens Danmark. Metodisk kombinerer projektet spørgeskemaundersøgelser, interviews, og etnografisk feltarbejde i ugerne op til kommunalvalget 2013.

Kommunerne har som bekendt selvstyre med lokalt valgte byråd og borgmestre og står for knap halvdelen af det samlede offentlige forbrug (cirka 250 milliarder kroner i 2012) samt hovedansvaret for en række vigtige politiske områder inklusiv folkeskolen og ældreplejen. Det er samtidigt en af de dele af det danske folkestyre der er under størst pres. Politisk ser vi vigende valgdeltagelse blandt borgerne og rekrutteringsproblemer i forhold til kandidater. Mediemæssigt ser vi en hastigt eroderende lokalpresse efterhånden som aviserne mister omsætning og afskediger journalister og elektroniske medier der fokuserer mere på nationale og regionale emner end det lokale. Digitale platforme er uden tvivl stadigt vigtigere, men deres præcise rolle i lokaldemokratiet er endnu uklar.

Ved hjælp af forskellige metoder vil vi i projektet både kortlægge hvilke kilder, forskellige borgere bruger til at følge med i og deltage i politik lokalt, hvordan politikere og lokale aktivister søger at nå dem op til valget, og hvordan både borgere og politikere oplever det lokale demokrati anno 2013 i en ny medievirkelighed, hvor der er færre journalister end der har været i årtier, men via internettet og platforme som fx Facebook alligevel flere medier end nogensinde før.

Danskernes navigation i det tværmediale nyhedslandskab: longitudinal undersøgelse i Danmark
Kim Scrøder laver et projekt, der følger udviklingen i danskernes valg af nyhedsmedier i det tværmediale nyhedslandskab fra 2008. Undersøgelsen, der gennemføres med online-spørgeskema, er gentaget i 2011, og er blevet gentaget med de centrale spørgsmål i MMK-regi i november 2012.

Danskernes navigation i det tværmediale nyhedslandskab: tværnational sammenligning
Kim Scrøder leder den danske del af et internationalt komparativt projekt, ledet af Reuters Institute, Oxford University, hvor det tværnationale valg af nyhedsmedier kortlægges i 9 lande. Ud over Kim Schrøder, deltager Rasmus Kleis Nielsen også. Den danske rapport er udkommet og kan downloades her. Den internationale rapport er ligeledes udkommet og kan downloades fra Reuters Institutute's webside her.

Women in Media Industries in Europe
Rikke Andreassen er leder af den danske del af det europæiske projekt 'Women in Media Industries in Europe'. Her deltager 26 lande (alle EU lande + Kroatien), og målet med projektet er at kortlægge køn i medierne. Der er fokus på både ansatte kvinder i mediebranchen og mediebilledet af kvinder. Projektet ledes af EIGE (European Institute for Gender Equality) og løber fra aug. 2012 til april 2013.

Den danske klimadebat i en international sammenhæng
Oluf Danielsen udarbejder en analyse om den danske klimadebat set i en international sammenhæng. Der er tale om to longitudinale empiriske forløb. Det ene sammenligner den videnskabelige dækning i Information og Weekendavisen for perioden 1985 til 2012. Den anden empiriske serie rummer dækningen af samtlige COP-møder fra COP 1 i 1995 til og med COP 18 i 2012 i Jyllands Posten, Berlingske, Politiken, Weekendavisen og Information.

Miljøsociologien er den overordnede ramme, idet avisernes artikel produktion vurderes i forhold til en række miljødiskurser med forskellige natursyn. Med udgangspunkt i analyser af artiklernes kildegrundlag diskuteres framing (vinkling) og dagsordensættelse, herunder forholdet mellem mediedagsordenen, den offentlige dagsorden og den politiske dagsorden. Det diskuteres i hvilket omfang journalist balance i forhold til kildevalget ikke nødvendigvis betyder pluralisme, når videnskabelige indlæg modstilles med klimaskeptiske, der har ideologiske og kommercielle udgangspunkter – og ikke videnskabelige. Der gennemføres en videnskabsteoretisk diskussion af klimavidenskaben med fokus på de matematiske klimamodeller som FN’s klimapanel (IPCC) benytter til fremskrivninger af klimaets udvikling. I et afsluttende kapitel behandles hovedaktørernes roller og deres forhold til de to måder at regulere på, nemlig dels mitigation, dvs. reduktioner af drivhusgasser og adaptation, dvs. tilpasning til et ændret klima.

Medier og Krig
Hanne Jørndrup laver et projekt om relationerne mellem magt, medier og kommunikation i forhold til det danske krigsengagement over de sidste årtier. Journalistikkens rolle i forhold til de politiske og militære institutioner og nyhedsdækningens indflydelse på den folkelige opbakning til fortsat krigsdeltagelse er emner, der stadig kun er ganske lidt forskning om i Danmark. MMK’s projekt om medier og krig vil opbygge nogle fælles datasæt omkring danske nyhedsmediers krigsdækning, inden for hvilke de enkelte forskere kan lokalisere konkrete projekter.

Et planlagt datasæt vil have et komparativ sigte med fokus på relationen mellem den politiske beslutningsproces om dansk krigsdeltagelse og den samtidige mediedækning ved den politiske vedtagelse af Danmarks deltagelse i konflikterne i henholdsvis Afghanistan, Irak og Libyen. Et andet datasæt vil sætte fokus på udvikling over tid og f.eks. samle materiale fra hele perioden, hvor Danmark har deltaget i krigen i Afghanistan. Konkrete forskningsprojekter vil på baggrund heraf kunne se nærmere på hvordan eller hvorvidt der kan findes tegn på en udvikling i f.eks. brug af ’embedded journalism’, ændringer i mediernes relation til forsvarets pressetjeneste m.v. men også om dækningen ændrer karakter og forskyder vægtningen mellem danske, internationale eller afghanske aspekter ved krigen.

Visuel kommunikation
Lisbeth Thorlacaius laver en række analyser om visuel kommunikation i relation til magt og medier. Det drejer sig for det første om fotografiets rolle og fremtid på netaviser. Her bliver brug af online pressefotografi i netaviser og pressefotografiets fremtidige muligheder og begrænsninger diskuteret i en sammenlignende analyse af billedbrug i papiraviser og netaviser. For det andet analyseres forholdet mellem verbaltekst og billedtekst med udgangspunkt i aktuelle kommunikationskampagner. Roland Barthes begreber forankring og afløsning tages op til fornyet diskussion og bliver suppeleret med nye begreber, som kan nuancere samspillet mellem verbaltekst og billedtekst. I den forbindelse vil der blandt andet blive set på begrebet kontrasterende koder. For det tredje vil der i forbindelse med kommunalvalget blive udarbejdet en visuel analysemodel med særligt henblik på dels en analyse af kandidaternes visuelle fremtoning på valgplakater og dels en analyse af deres selviscenesættelser på Facebook. Der vil blive set på et udvalg af kommunalpolitikere og deres fremtræden på Facebook, og det vil blive undersøgt, hvorvidt der er overensstemmelse mellem afsenders intention og vælgernes faktiske oplevelse af de enkelte kandidaters selvfremstilling.