Konference 27.10.: Vækstpotentialer i festivaler og events – effektanalyse og innovation
I 1990erne blev en event ofte set som et add-on til gængse former for kultur og markedskommunikation. I dag har vi meget mere viden om, hvilke værdier en event kan skabe og hvordan. Eventen kan på samme tid være et medium for kulturformidling, oplevelsesbaseret marketing og en drivkraft for innovation. Den kan også være et vigtigt led i nye forretningsmodeller. Eventen er derfor ikke længere bare et add-on. Den kan tænkes som en integreret del af virksomheders strategi for innovation og marketing.
Konferencen fokuserer på eventens økonomiske og sociale værdier for: Lokalsamfund, Sponsorater og marketing og Innovation i samarbejde med forsyningsvirksomheder.
Formiddagens program henvender sig til alle med interesse for de nye vækstpotentialer i festivaler og events.
Eftermiddagens program er specielt tilrettelagt for professionelle branchefolk med særlig interesse for oplevelser og events i deres arbejde med innovation, marketing og analyse. Internationale eksperter vil facilitere to lukkede "Executive Sessions." Det er en unik mulighed for at gå i dialog med professionelle inden for samme interesseområde. Vi målretter disse sessions til folk, der arbejder med innovation og marketing i events og oplevelser, og til folk inden for følgende områder: Kultursektoren, kommunikation og marketing, konsulentbranchen.
Læs mere på websiden: http://festivalscience.blogspot.com/
Kontaktperson på RUC: Fabian Holt fabianh(at)ruc.dk