Forskningsgruppen Æstetisk Kultur beskæftiger sig med litteratur og kunst som kilder til udforskning af subjektivitet og historicitet i lyset af de moderniserings- og globaliseringsprocesser, der kendetegner det moderne samfund. Gruppen har fokus på brudflader, forandringer over tid og grænser og udvekslinger mellem æstetiske former og kulturer. Genstandsområdet er ikke kun kunst i gængs forstand – litteratur, billedkunst, musik, film og mediekunst –, men også en stigende æstetisering i samfundet, der bl.a. via kunstens popularisering og kommercialisering udfordrer klassisk æstetik og kulturanalyse. Spørgsmål af kulturhistorisk og kulturkritisk karakter falder derfor naturligt inden for forskningsgruppens diskussioner af modernitetens vilkår.

Modernitet er ikke kronologisk indsnævret til ”nyere tid”, men lader sig forbinde med ”brud” i antikken, middelalder, renæssance og klassicisme. Bruderfaringer og modernitet aftegner akkurat et tværdisciplinært felt, hvor opbrud i historien, formbrud i kunsten og gennembrud af erkendelse i filosofien spiller tæt sammen. Overordnet samler gruppens projekter og aktiviteter sig om at udforske, hvordan æstetiske værker både artikulerer og deltager i disse brud. Litteratur, medier, billedkunst, teater og film muliggør bearbejdning af erfaringer, oplevelser, følelser, der unddrager sig både den traditionelle historieskrivning og filosofien. En tilbagevendende diskussion i forskningsgruppen vedrører derfor også den æstetiske erkendelse: hvori består dens specificitet? Og hvordan kan vi drage nytte af kunstnerisk forankret erkendelse i alment humanvidenskabelige forskningsperspektiver, der fører til forståelse af såvel den enkelte (individet, subjektet, selvet) som samfundet (modernisering, globalisering, social orden og magt)?

Gruppens arbejde organiseres i tematiske forskningsseminarer. Eksempler på tidligere seminarer er ”den litterære helt” (forskningsresultaterne er udgivet i antologien Helte og antihelte – en litteraturkritisk mosaik, Roskilde Universitetsforlag 2006), ”litteratur og subjektivitet”, ”den gode litteratur”, ”kunst og erkendelse”, ”roman og erkendelse”. Senest har gruppen arbejdet med temaet ”topologi: grænser, brud og mobilitet”. Den ”rumlige vending” (spatial turn) i kulturforskningen har gennem de senere årtier rettet opmærksomheden på, hvordan forskellige steder bærer og tillægges betydning som projektionsflader for såvel erindring og hukommelse som for forhåbninger om fremtiden og forestillinger om det ”anderledes”. I forlængelse heraf har forskningsgruppen afholdt adskillige seminarer med fokus på topologi, topografi, litteratur og kunst. Resultaterne er ved at blive samlet i en antologi.