KONTAKTINFORMATION

Forskningsgruppeleder
Anette Warring, anew@ruc.dk

Erindring og Historiebrug
Roskilde Universitet
Institut for Kultur og Identitet
Bygning 3.2.2.
Postboks 260
4000 Roskilde

Forskningsgruppen arbejder med, hvordan historie og erindring bruges og har betydning i menneskers livsverden og for samfunds opretholdelse og forandring. Vi beskæftiger os med sammenhænge mellem menneskers erindringsprocesser, historiebrug og livshistorier. Vi forsker i de processer, der afgør, hvad der huskes og glemmes: hvem bruger hvilke fortider i hvilke situationer på hvilke måder og til hvad? Desuden bidrager forskningsgruppen til teoriudviklingen inden for dette tværvidenskabelige og ekspansive forskningsfelt.

Gruppen har en særlig profil i forhold til den eksisterende forskning, som i høj grad er koncentreret om at forstå, hvordan historie og erindringer formes og produceres, institutionaliseres og bruges til bestemte, oftest politiske og legitimerende formål og hovedsageligt anskuer historiebrug i et afsender- og oppefra instrumentelt magtperspektiv. Gruppen arbejder med at skifte det forskningsmæssige fokus fra, hvordan historie formidles, til hvordan historie bruges af mennesker i en livsverdenssammenhæng. Vi interesserer os for at forstå, hvordan mennesker i deres historiebrug sammenfletter deres personlige livshistorier sammen med andres i forskellige sociale og institutionelle sammenhænge og dermed er med til at etablere og/eller opretholde og omdanne erindringsfællesskaber. Da historiedidaktik, historieformidling – bl.a. museologi – og kulturarvsforvaltning er en del af forskningsfeltet, arbejder gruppens medlemmer også med disse områder.

Gruppens forskning tager udgangspunkt i den forståelse, at der i en levet nutid indgår såvel en erindret fortid som en forventet fremtid. Vi arbejder med et historiebegreb, der bryder med det fremherskende faghistoriske historiebegreb, som sætter lighedstegn mellem fortid og historie. Mennesker må forbinde deres fortidsfortolkninger, nutidsforståelse og fremtidsforventninger, når de søger at orientere sig i deres omverden, forme deres livshistorier og regulere deres handlinger. Erindring består derfor ikke i første række i at rekonstruere noget fortidigt, men i at tilskrive noget fortidigt betydning i en nutidig sammenhæng. Historie og erindring udgør et væsentligt moment i vores forestillinger om os selv og vores omverden og spiller derfor en central rolle for, hvad vi identificerer os med og føler loyalitet overfor. Magtudøvelse og magtlegitimitet ser vi derfor som en integreret del af erindringspolitik.

Aktuelt er gruppen samlet om et fælles forskningsprojekt om historisk reenactment også kaldet living history. Gruppens medlemmer arbejder bl.a. med grupper, som reenacter forskellige dele af middelalderen, pilgrimsvandringer, familier der lever som 1800-tals landbofamilier og jernalderfamilier i Sagnlandet Lejre og Waffen SS-reenactere.

Gruppen har i fællesskab publiceret et særnummer af tidsskriftet Temp (vol. 2, 2011) om erindring og historiebrug: http://www.temphist.dk/archive/temp_nr2_OK.pdf. Gruppemedlemmernes publikationer finder du ved at klikke på vores navne i boksen nedenfor.

Gruppens forskning indgår i et tæt samspil med undervisning og vejledning på såvel bachelorniveau som på kandidatuddannelserne, og historiebrug og erindringskultur indgår i histories faglige udviklingsplan.

Aktuelt arbejder gruppen med at udvikle en ny kandidatuddannelse i Historiebrug, Erindringskultur og Kulturarvsforvaltning

Udover gruppens møder afholder vi jævnligt seminarer om forskellige temaer med inviterede danske og udenlandske forskere.

Udover de forskere, som er nævnt i boksen deltager følgende eksterne parter i gruppe:

Tea Sindbæk, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Niels Bo Poulsen, Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet

Karen Steller Bjerregaard, Hvidovre Gymnasium

Anne Brædder, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Forskningsgruppens medlemmer

NavnEmailTitelTelefon MobilHus
Christensen, Claus Bundgård clausbc@ruc.dkLektor4674-23983.2.2
Esmark, Kim kesmark@ruc.dkLektor4674-28213.2.2
Jensen, Bernard Eric bernard@ruc.dkAdjungeret professor6126-70453.2.1
Kjeldsen, Michael mkj@ruc.dkEkstern lektor4674-26573.2.2
Kruse, Tove Elisabeth tovechen@ruc.dkLektor4674-23953.2.1
Larsen, Chris Holmsted holmsted@ruc.dkPh.d.-studerende4674-27652034-13913.2.1
Münster-Swendsen, Mia miams@ruc.dkProfessor (MSO)4674-33843.2.2
Nielsen, Carsten Tage ctn@ruc.dkEkstern lektor2163-376445.3
Warring, Anette Elisabeth anew@ruc.dkProfessor4674-23973.2.2
 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4