Forskningsgruppen "Humanioras teori og historie" vil i sit arbejde tage afsæt i empiriske studier af humanioras globale udvikling og videnskabelige praksis.

Forskningsgruppen vil for det første se nærmere på hvordan forskellige former for videnskabelig praksis som for eksempel tekstanalyse, kildekritik, billedanalyse og feltarbejde har dannet og fortsat danner basis for legitimitet og troværdighed  for humanistisk forskning på forskellige genstandsfelter. Ved at studere hvordan den videnskabelige praksis har udviklet og forandret sig på forskellige forskningsområder skal der skabes en bedre forståelse af hvordan de teorier og ideér humaniora er mest kendt for udspringer af udøvelsen af forskellige former for forsknings- og studiepraksis.

Forskningsgruppen vil for det andet rette opmærksomheden mod hvordan humanistisk forskning har været med til at konsolidere og og stabilisere, men somme tider også at underminere og omforme sociale gruppers selvforståelse og forhold til omverdenen. Ved at være forankret i institutioner som klostre, skoler, universiteter, biblioteker og museer har humaniora haft til tider betydelig kontinuitetsskabende evne i forhold til social, religiøs og kulturel identifikation. Forskergruppen kan videre styrke vores forståelse af, hvordan forandringer i det videnskabelige perspektiv og i de videnskabelige metoder i humaniora, ændrer på kulturelle værdier og moralske og etiske vurderinger i samfundet.  En bedre forståelse af humanioras varige bidrag til samfundslivet i Europa og andre steder i verden kan være med til at styrke reflektionen over humanioras aktuelle muligheder og udfordringer.

Forskningsgruppen vil for det tredje og mere specifikt rette søgelyset mod den kanon af traditionsdannende og genstandsfeltskabende værker, der har sat afgørende og langvarig præg på den humanistiske forskning i forskellige fag og discipliner på tværs af sproglige og nationale grænser. Forskningsgruppen har således en ganske særlig interesse i hvordan forskellige former humanistisk videnskabspraksis krydser grænser og tilpasses lokale vilkår og betingelser. Interessen for oversættelser drejer sig ikke kun om en bedre forståelse af humanioras transnationale status og virkemåde, men også om at nogle af os selv arbejder med oversættelsen af kanoniske tekster.

Den videnskabshistoriske forskning er især i Danmark koncentreret omkring enten naturvidenskabernes og medicinens historie eller filosofiens og de politiske idéers udvikling. Skabelsen af et forskningsmiljø om humanioras historie vil kunne profilere instituttets forskning markant ikke kun i Danmark men også internationalt.

Medlemmerne af forskningsgruppen er enige om at arbejde med alle disse tre dimensioner af humanioras teori og videnskabshistorie, men vil gøre det på basis af deres iøvrigt forskelligartede forskningsinteresser i hhv. middelalderens lærde institutioner og netværk (Mia Münster-Swendsen), middelalderens og renaissancens naturfilosofi og dens receptionshistorie i det 19. og 20. århundrede (Aksel Haaning), tidlig moderne dansk boghistorie og skolehistorie og reformationen (Charlotte Appel), europæisk lærdoms- og videnskabshistorie i det 18. og 19. århundrede (Kasper Riskær Eskildsen), europæiske og ikke-europæiske rejsers og ekspeditioners videnskabshistorie fra det 16. til det 19. århundrede (Michael Harbsmeier), jødedommens, antisemitismens og zionismens idé- og forskningshistorie (Jakob Egholm Feldt) samt filosofiens historie i det 19. og 20 århundrede (Esther Oluffa Pedersen).