Vi er på RUC en gruppe af forskere, som beskæftiger os med logik og logikkens anvendelse i datalogi, matematisk grundlagsforskning og filosofi, samt med historiske og filosofiske studier af naturvidenskab, medicin og ingeniørvidenskaber. Gruppen har indgået i forskellige faglige samarbejdsrelationer. Alle gruppens medlemmer været involveret i forskerskolen PHIS’s aktiviteter. Medlemmer af gruppen har været involveret i netværkene MathNet (www.mathnet.ruc.dk) og PhiLog (www.philog.ruc.dk) og fremlagt forslag til en teknologisk basisuddannelse på RUC. I forbindelse med omstruktureringen af RUC ønsker vi at give gruppen en mere formel organisation.

Matematikkens historie og filosofi

Medlemmer af gruppen har beskæftiget sig med udviklingen af matematiske begrebssystemer i antikken, middelalderen og i det 20. Århundrede. Formålet med de historiske analyser er blandt andet at forstå dynamikken i den moderne matematiks udvikling, dens betydning for andre fag og dens erkendelsesteoretiske grundlag.

Nye projekter omfatter:

• udviklingen af begreber hos Abel, Riemann, Weyl, Hilbert, m.fl.
  
• den matematiske analyses og algebras udvikling fra begyndelsen af 1800-tallet frem til den matematiske aksiomatiserings gennembrud omkring år 1900
  
• overgangen mellem den middelalderlige “retoriske” algebratype og senrenæssancens begyndende symbolske
  
• Den videnskabsfilosofiske betydning af specielt de forskellige neokantianske strømninger, som de f.eks. kommer til udtryk hos David Hilbert og Ernst Cassirer.
  

Udvikling af formelle metoder

Udviklingen af de formelle logiske metoder er vigtige per se, da de er med til at afdække de fundamentale principper for tænkning og ræssonnering. Medlemmer af gruppen arbejder med formelle metoders anvendelse til studier af

• begreber som viden, overbevisning, indlæring og strategi, der igen er af værdi for studier af agentinteraktion og af tekniske videnssystemer og sikkerhedskulturer
• begreber som tid, usikkerhed, modalitet, påbud, pligt og normativitet, der igen er  af interesse for studier af teknologi, videnskab og samfund, blandt andet i kraft af bidrag til afklaring af norm-emergens, etableringen af sikkerhedsmarginer og usikkerhedsprincipper samt social interaktion.
  

Studier af tekniske videnssystemer og sikkerhedskulturer

Formålet med arbejdet med teknologistudier er blandt andet at forstå karakteren af teknologiske vidensdynamikker. Der arbejdes blandt andet med:

• teknologisk fremskridt: Der findes en stærk idé om teknologisk fremskridt og dennes centrale betydning for samfundsmæssig udvikling. Studier af fremskridtsideen er vigtig, fordi ideen spiller en afgørende rolle for forskningens problemdefinering, eksperimentering og målsætning m.v
  
• usikkerhed og risiko: Ved design af socio-tekniske projekter (fx energisystemer, og medicinalteknologier) spiller usikkerhed en væsentlig rolle. Der savnes udvikling af formelle karakteriseringer af vekselvirkning mellem mennesker, teknologi og organisation med henblik på risikovurdering og årsagsanalyse. Projektet vil bl.a. karakterisere forskellige formelle modeller af vekselvirkning mellem menneske og maskine, herunder karakterisere integrationen mellem teknisk og humanvidenskabeligt funderet risikovurdering og ansvarstilskrivning
  
• datalogien som ingeniørvidenskab: datalogiens egenart i forhold til klassiske ingeniørvidenskaber søges forstået. Målet er særligt at forstå hvilke typer teoretisk og empirisk faglig viden, forståelse m.v., der er relevant for designopgaver i datalogisk praksis. Som cases arbejdes der med it-sikkerhed, og herunder med krypteringsteknologi, netbanksystemer, åbne systemer og open source.

Gruppen ønsker at have tætte samarbejdsrelationer til fagvidenskabelige miljøer, især naturvidenskabelige og ingeniørvidenskabelige miljøer. Det ser vi som vigtigt for at fastholde et perspektiv, hvor logiske, formelle metoder kombineres med konkrete historiske og systematiske studier af tekniske og naturvidenskabelige cases. Vi har identificeret tre delområder: