Jøder og jødiskhed, 1783-1939

Bevillingsgiver: Det Frie Forskningsråd, Kultur og Kommunikation

Bevillingshaver: Lektor Jakob Egholm Feldt

Rammebevilling: 6.212.936 kr

 

Projektet handler om de måder, hvorpå filosoffer, historikere, forfattere, rejsende og andre intellektuelle har identificeret jøder og jødiskhed i perioden fra Oplysningstiden til Anden Verdenskrig. I denne periode har intellektuelle spekuleret intenst over jøder og jødiskhedens karakter, filosofi, historie og generelle mening i og for den moderne oplyste verden, hvilket har spillet en afgørende rolle for moderne jødisk og kristen identitet og subjektivitet. Identifikationsmåderne og -teorierne fortæller os om, hvordan en kulturhistorisk identitet som jødiskhed bliver til som genstand for både forskning og genstand for jødisk selvidentitet. Vi vil undersøge, hvordan forhandlingen om og objektiveringen af jødiskhed fandt sted i perioden 1783-1939, fordi jødiskhed er en central europæisk kulturhistorisk identitet, og fordi det 'jødiske problem' fik fatale konsekvenser, og aldrig ophører med at være relevant for forskningen. Forskningen vil give os indsigt i både udviklingen af den specifikke identifikation af jøder og jødiskhed, og i generelle processer for skabelse af humanistisk viden. 

 Deltagere:

Lektor Jakob Egholm Feldt

Professor Michael Harbsmeier

Lektor Karin Lützen

Ph.d. stipendiat Cecilie Speggers Schrøder Simonsen

Ph.d. stipendiat Rune Larsen

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4