Nyt projekt på 24 mio kr. giver RUC ledende forskningsrolle
Projekt på 24 mio kr skal fremme brugen af cykler og kollektiv trafik i seks kommuner fordelt over hele landet.
”Formel M er det første store trafikprojekt i Danmark, der arbejder med påvirkning af pendlernes og borgerens adfærd. Projektet vil give os et grundigt indblik, hvordan transportadfærd kan ændres. Det er enestående viden, som får stor betydning fremover for tilsvarende initiativer i andre kommuner,” fortæller professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC, Lise Drewes.
Projektets mål er at reducere CO2-udledningen og alenekørsel i bil med 10-15 procent i 17 erhvervs- og boligområder i de pågældende kommuner.
Lise Drewes Nielsen håber, at resultaterne af projektet kan indgå direkte i RUC’s uddannelser såsom Plan, By og Proces og Teksam.
Projektet, der løber over 2 år, har en samlet ramme på i alt 24 millioner kroner, men er nu skudt i gang med ca. det halve beløb med bidrag fra Grøn Trafikpulje, Region Hovedstaden, Region Sydjylland, kommunerne, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet.
Læs hele indlægget her eller kontakt
Professor Lise Drewes Nielsen, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, tlf.: 4674 2931, mobil: 25373175, e-mail: ldn(at)ruc.dk for yderligere oplysninger.