16.05 2012

Veloverstået evaluering af Designkursus på PBP

Af: Webmaster for Jesper Pagh - PBP

Tirsdag den 8. maj præsenterede tretten studerende fra Plan, By & Proces tre forslag til planer og processer for en fremtidig udvikling af RUC's campus i sammenhæng med vores naboer i Trekroner.

De tre forslag blev præsenteret af hver sin gruppe, som igennem kurset havde arbejdet med hver sin problemformulering med udgangspunkt i den overordnede problemstilling omkring at skabe mere liv på campus i tilknytning til projektet Trekroner+Campus, som drives af RUC's Bylivslaboratorium med projektchef Søren Houen Schmidt og Plan, By & Proces studerende Anne Sophie Bendixen og Oskar Funk som rorgængere.

Det var fjerde gang kurset afvikledes, tredje gang RUC Campus dannede rammen om case-arbejdet, og anden gang det foregik i tæt samarbejde med Søren Houen Schmidts Bylivslaboratorium. Resultatet denne gang var en video som invitation til diskussion og inddragelse i forbindelse med indretning af et studenterhus i Hus 15, en video-prototype af 'Prebalino'? en on- og offline orienterings- og kommunikationsservice på tværs af RUC samt et forslag til opstart af en proces omkring udvikling og vitalisering af området hvor RUC møder Trekronersøen. Alle tre forslag førte til livlig diskussion blandt de studerende og John Andersen, Peter Skriver og Jan Lilliendahl Larsen, som udover kursets undervisere deltog på fremlæggelsesseminaret i Plan, By & Proces' kantine i 10.1., som i lighed med tidligere semestre dannede rammen om afviklingen af fremlæggelsesseminaret.

I den vedhæftede PDF (klik nedenfor) kan du læse mere om kursets indhold, afvikling, evaluering og fremtid.


 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4