Klimaændringer og menneskets respons I Danmark og Mellemøsten
Forsker: Lektor Niels Schrøder
Klassiske lokaliteter for studier af klimaændringer og menneskenes respons i Danmark og Syrien/Egypten bliver nu undersøgt. Nye geofysiske/geokemiske analyser synes at bekræfte at klimaændringer her har været en afgørende faktor bag ændringer i menneskets udnyttelse af naturen i de undersøgte områder.
Ligeledes ser der ud til at være et sammenfald i de tidspunkter, hvor der er sket store klimaskift i de undersøgte områder. Specielt hvad angår ændringerne fra Atlantisk til Subboreal tid omkring 4000 f.Kr. og ændringerne fra Subboreal til Subatlantisk tid omkring 500 f.Kr. er dette forhold underbygget af mange data. Derudover har vi lavet undersøgelser i Yarbrud i Syrien (med OSL dateringer og pollenanalyser) der synes at gøre det muligt at sammenholde de 25 kulturlag her med de 25 Dansgaard /Oescher events i NORTHGRIP.