Mål

Gennem fire dialogseminarer skaber projektet et netværk, CareSam, der består af medarbejdere, ledere, uddannelsesansvarlige og repræsentanter fra interesseorganisationer indenfor ældreomsorgen. Netværkets mål er at bidrage til en aktiv og engageret dialog om fremtidens ældreomsorg i regionen. Regionens arbejdsmarked er bevægeligt, og såvel personer som kompetencer bevæger sig på tværs af grænser. På dialogseminarerne opsamles en mangfoldighed af viden, spørgsmål og visioner, der siden danner afsæt for arbejdet i tre projektgrupper, bestående af medarbejdere, ledere og organisationsrepræsentanter fra begge sider af Sundet.

Visioner

Projektet inviterer til at undersøge behovet for fremtidens ældreomsorg i Øresundsregionen med afsæt i den sundhedsfremmende dimension og fokus på at mobilisere ældres ressourcer på individ- og gruppeniveau. Vi vil afsøge mulighederne for at udvikle og vedligeholde ressourcer hos ældre. Med praksiseksempler fra hver side af sundet underbygges forskning i ”meningsfuldhed” som det, der holder os raske og i live uanset alder. Vi arbejder således ikke med specifikke aldersgrænser, men ser på Øresundsborgerens egen forståelse af at være ældre og medarbejderens måde at imødekomme denne forståelse på. Vi vil belyse problematikker omkring fx. sociale, kulturelle og kønnede forskelle, som ikke er betinget af alder i sig selv, men som får særlige betydninger,når man får brug for offentlig omsorg. Vi ønsker at udfordre kompleksiteten i synet på ældreomsorg med afsæt i ”det hele menneske”, Fx vil vi undersøge paradigmet om fleksibilitet og valgfrihed i et normativt perspektiv. Hvad er et værdigt ældreliv? Hvordan bliver dette idag imødekommet politisk? Er et værdig ældreliv også et værdigt arbejdsliv for medarbejderne i området?

Det er svært at forudsige, hvad man vil, når man er 80, men vi vil gennem projektet arbejde for, at kommunerne i Øresundsregionen tager hensyn til, at mennesker uanset alder har forestillinger om, hvad der er meningsfuldt i eget liv. Dette berører selve omsorgsbegrebet. Betyder det, at andre tager hånd om én, også at de har ret til at definere hvad der er bedst for en? Er det borgeren selv, eller medarbejderen der sætter dagsordenen i borgerens hjem? Og er der tvivl om, opgaven, er det så medarbejderens personlige normer, der sætter scenen? Hvad, hvis behovene er større end den hjælp, der tilbydes? Hvad skal det offentlige løse? Hvad henvises til andre regier?

I medarbejderens perspektiv ønsker vi med projektet også at sætte ord på tabuer i mødet med de ældre. Medarbejderne møder racisme, vold, sexschikane og disrespekt. Det kan være chokerende for en medarbejder at være dén, der finder borgeren død. Følelses-mæssige påvirkninger, man idag ikke altid tager alvorligt og bearbejder i en travl hverdag. Vi vil gerne give input til uddannelse i at mestre den sociale dimension, når mennesker møder mennesker.

Endeligt vil vi ved at dele viden henover sundet gerne blive klogere på, hvad der ligger i jobfunktioner som ”ældrepædagog”, ”visitator”, ”social vicevært” og derved få blik for karriere og udviklingsmuligheder indenfor professionen på tværs af sundet for at understøtte entreprenørskab og innovation i ældreomsorgen hos de medarbejdere, der arbejder i feltet.