Kommunernes Innovationsakademi nr. 4

Torsdag d. 7. februar 2013 blev den fjerde i rækken af i alt fem KIA-workshops afholdt på rådhuset i Odense. Temaet for workshoppen var medarbejdernes og brugernes rolle i innovationsprocesser.

Dagen blev skudt i gang med et kort skuespil af Konsulenthuset Dacapo A/S, inden Stadsdirektør Jørgen Clausen holdte et interessant oplæg om, hvordan Odense arbejder aktivt med både borgere og brugere i innovationsprocesser.

Herefter fulgte et oplæg af Professor Jacob Torfing om potentialet ved øget bruger- og borgerinddragelse, samtidig berørte han drivkræfterne og barriererne ved dette.

Derefter fulgte et interview med hhv. en udviklingskonsulent, en leder og en medarbejder fra Odense Kommune omkring, hvordan de konkret har arbejdet med samarbejdsdrevet innovation i Odenses BorgerServiceCenter.

Efter frokosten skulle workshoppens deltagere selv til at være innovative. Efter en kort introduktion blev deltagerne inddelt i grupper fordelt på seks konkrete og højaktuelle cases fra Odense Kommune - de forskellige cases kan ses nedenfor.

Grupperne fik mulighed for at interviewe en gruppe af borgere og medarbejdere med tilknytning til den konkrete case og skulle herefter udarbejde en planche med løsningsforslag, vinkler og betragtninger omkring casen. Det hele foregik på kort tid og udviklede sig til et dynamsik og innovativt virvar af idéer, løsningsforslag og udfordringer. Nedenfor er gruppernes plancher samlet, så det er muligt at få indblik i, hvilke innovative forslag der blev udarbejdet.

De seks cases

Case 1: Virksom Dialog Dalum

Den første case omhandlede et udviklingsprojekt, der havde til formål at etablere en prototype af et fremskudt mødested, hvor ældre og handicappede borgere hjælpes videre med deres udfordringer inden for eller uden for kommunalt regi.

Udfordringen gik på at skabe et fysisk ramme for udviklingen af 'det gode borgermøde', samt at indtænke frivillige kræfter i løsningen samt at øge tilgængeligheden og anvendeligheden af digitale selvbetjeningsløsninger. Undervejs fik grupperne mulighed for at interview hhv. to borgere og to medarbejdere med tilknytning til projektet.

Gruppernes løsningsforslag uploades snarest.

Første bidrag til case 1

Andet bidrag til case 1

Tredje bidrag til case 1

Case 2: Kørsel til Risingskolen

Den anden case skulle undersøge alternativer til betalt kørsel til og fra Risingskolen, som kommunen årligt bruger millioner på. Udfordringen gik på at skabe nye løsnnger på denne udfordring i samarbejde med bl.a. forældrene, børnene m.fl.

Helt konkret skulle grupperne udarbejde en strategi eller handleplan for inddragelsen af disse aktører i innovationsprocessen. Til at løse denne udfordring fik grupperne mulighed for at interviewe en skolesekretær fra Risingskolen samt en projektleder fra Odense Kommune.

Resultatet uploades snarest

Første bidrag til case 2

Andet bidrag til case 2

Tredje bidrag til case 2

Fjerde bidrag til case 2

Case 3: Biblioteket som mødested

Den tredje case omhandlede et velfærdseksperiment, hvor borgere og medarbejdere i lokalområderne er med til at tænke velfærden og samspillet med kommunen om, ud fra deres erfaringer, oplevelser og borgernes ønsker om det gode liv.

Helt konkret gik opgaven ud på at lave en handlingsplan for, hvordan biblioteket i Bolbro, med udgangspunkt i en opbygget tillid mellem en bibliotekar og en gruppe af ensomme og misbrugere, kan udvide den tillid og gøre biblioteket til et mødested for marginaliserede borgere.

Undervejs fik grupperne mulighed for at interviewe en bibliotekar fra Bolbro Bibliotek samt en projektleder for velfærdseksperimentariet.

Første bidrag til case 3

Andet birdrag til case 3

Case 4: Udbredelse af kommunens tilbud til borgere i Dianavænget

Udfordringen i den fjerde case gik på at øge borgerne fra Dianavængets - et udsat boligområde i Odense - kendskab til kommunens tilbud. Konkret skulle grupperne udforme en skitse til en inddragelsesstrategi, som skulle belyse, hvordan kommunen sammen med bydelsmødrene - en forening, der skaber samvær og uddanner områdets kvinder - kan styrke tillid og indsigt i Dianavænget og bygge videre på succeshistorier til gavn for både kommunen og borgerne i Dianavænget.

Som hjælp kunne grupperne i processen interviewe den daglige leder af medborgerhuset samt formanden for foreningen Bydelsmødre.

Første bidrag til case 4

Andet bidrag til case 4

Tredje bidrag til case 4

Fjerde bidrag til case 4

Case 5: Bliv dus med digital kommunikation med det offentlige

Denne case omhandlede den øgede digitale kommunikation mellem borger og kommune. Odense Kommune ønsker at være på forkant med stigende obligatoriske krav til borgerne, og arbejder på at ruste borgerne til dette gennem hjælp-til-selvhjælp.

Der er allerede igangsat en række initiativer, og casens fokus lå derfor på at kreere nye idéer til, hvordan svage IT-borgere kan introduceres til det offentlige, samt at præsenterer forslag til, hvordan Odense Kommune kan få fat i målgrupperne, som kan bidrage til idébanken og dermed være med til at skabe de kruser og den læringsform, der passer dem bedst.

Til at hjælpe grupperne var en borger fra Odense kommune samt en projekleder og -medarbejder fra digitaliseringsprojektet.

Første bidrag til case 5

Andet bidrag til case 5

Tredje bidrag til case 5

Fjerde bidrag til case 5

Case 6: Bedre teknologi gennem inddragelse

Den sidste case udviklingen af velfærdsteknologi i Odense Kommune. Virksomheder, der arbejder med velfærdsteknologi, kan på nuværende tidspunkt få testet deres produkter og teknologi inden de bliver sat i produktion af Center for Velfærdsteknologi, såfremt det lever op til en række kriterier.

Teknologierne afprøves i brugernes hverdag i samarbejde med kommunens institutioner. Undervejs i processen kommer brugerne med inputs og feedback inden teknologien evalueres.

Der er ligeledes etableret et ambassadørnetværk, som består af medarbejdere fra alle institutioner og driftsenheder som mødes og deler erfaringer erfaringer og idéer.

Udfordringen for grupperne var, hvordan kommunikationen omkring og implementeringen af ny velfærdsteknologi kan styrkes gennem inddragelse af netværk, samt hvordan medarbejdernetværket kan suppleres med et borgernetværk.

Til hjælp fik grupperne mulighed for at interviewe en projektleder, en lokal leder samt en frontmedarbejder.

Første bidrag til case 6


Oven på denne omgang tog deltagerne sig en kort pause inden Konsulenthuset Dacapo A/S igen gik på, og illustrerede, hvordan MED-udvalgene kan gøres til en dynamo for medarbejderdrevet innovation. Her igen var salen meget aktiv og kom med flere gode betragtninger herom.

Dagen blev sluttet af med en battle på metoder til borger- og brugerinddragelse i innovationsprocesser mellem Lektor Annika Agger fra Roskilde Universitet og Jens Peter Jensen fra Midtlab - en battle som blev bedømt benhårdt af salen med klapsalver mm.

Det fulde program for KIA 4 kan ses og downloades her

Stemningsbilleder fra KIA

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4