MIA workshop #1
Femten styrelser og departementer var mødt frem for at drøfte tværministeriel samarbejdsdrevet innovation. Hovedtaler på workshoppen var Deloitte's forskningsdirektør Bill Eggers.
Interview med Bill Eggers
Hør Deloitte's forskningsdirektør Bill Eggers tale om samarbejdsdrevet innovation!
Workshoppen indledtes med et foredrag af forskningsdirektør Bill Eggers, Deloitte, som talte om kollaborativ innovation i den offentlige sektor. Bill Eggers har for nylig udgivet ”The innovator’s playbook” og sammen med Harvard Research Fellow John O’Leary ”If we can put a man on the moon…”. Begge publikationer er meget relevante for offentlige innovatører.
Tværministiel innovation er ikke bare noget, vi taler om. Det er noget, vi gør. Derfor præsenterede MindLab – det innovative borgerorienterede samarbejde mellem Beskæftigelses-, Skatte- og Økonomi- og Erhvervsministeriet – den første konkrete case. Casen handlede om ministeriers samarbejde for at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet. Præsentationen dannede udgangspunkt for ministeriernes drøftelser af, hvordan vi bedre sammen kan yde vores bidrag til at forny den offentlige sektor.
Kontakt om Ministeriernes InnovationsAkademi: Professor Jacob Torfing, tlf. 46 74 21 85, RUC.
Læs mere om workshops i MIA
Læs mere om workshops i Ministeriernes Innovationsakademi via de tre links nedenfor.