Om CLIPS
Innovation er ikke kun for den private sektor. Offentlig politik og service kan forbedres uden at det koster en bondegård ved at udvikle og gennemføre nye og kreative løsninger. Der tales meget om medarbejder-drevet og bruger-drevet innovation, men der ligger et kæmpe potentiale i at skabe innovation gennem tværgående samarbejde mellem offentlige og private parter. Den offentlige sektor skal ikke blot lære om eller af brugere og private virksomheder, men også med dem i en gensidig udveksling af erfaringer.
Innovation er langt fra en sjældenhed i den offentlige sektor. Alligevel er der brug for en ny innovationsdagsorden. Innovation er typisk begrænset til krisesituationer, hvor gamle løsninger kommer til kort og erstattes med nye. Når innovation undtagelsesvis er en del af den løbende organisationsudvikling skyldes det ofte enkelt-individers særlige indsats. Der er derfor behov for at gøre innovation til en permanent og systematisk aktivitet, der gennemsyrer hele den offentlige sektor.
Mission
CLIPS projektet
Læs hele projekt- beskrivelsen her. Dokumentet findes kun på engelsk.
CLIPS' mission er at udvikle metoder til at organisere og lede samarbejdsdrevet innovation. CLIPS skal skabe og implementere ny viden og kreative ideer genereret gennem gensidig læring fra interaktion mellem brugere, professionelle, offentlige ledere, politikere, konsulenter, interesseorganisationer og private virksomheder.
Der fokuseres på følgende problemfelter:
· Udvikling af by og land
· Sikkerhed i det offentlige rum
· Sund levevis
· Uddannelse
Vision
CLIPS’ vision er at fremme innovation i den offentlige sektor med henblik på at forbedre den offentlige service og skabe nye offentlige politikker. CLIPS har som overordnede målsætninger at:
- identificere og analysere barrierer og drivkræfter for samarbejdsdrevet innovation
- vise hvordan innovationsledelse og institutionelt design kan fremme offentlig innovation
- udvikle et konstruktivt alternativ til New Public Management, som har problemer med at frigøre den offentlige sektors innovative potentiale fordi
- politikerne isoleres i toppen langt væk fra den konkrete serviceproduktion offentlige medarbejdere holdes i spændetrøje af dokumentationskrav og resultatmålinger
- borgerne reduceres til kravstillende kunder