CLIPS startede 1. juli 2009 og varer indtil 31. december 2013. For denne periode er der en tværgående arbejdsplan, der involverer alle partnere. Arbejdsprogrammet er opdelt i følgende Work Packages (WP).

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) har for nyligt lavet en undersøgelse af, hvordan offentlige ledere opfatter brugeres rolle i offentlig sektor innovation. Undersøgelsen viser, at kun ca. 20% af de adspurgte ledere mener, at brugere kan bidrage med relevante ideer for forbedring af kvaliteten i den offentlige service. Undersøgelsen i WP1 vil blive efterprøvet i begyndelsen og slutningen af CLIPS projektet, for at undersøge indvirkningen af forskningen og udbredelsen af projektet. Undersøgelsen vil også inkludere en række spørgsmål om de adspurgtes viden om og brug af samarbejds-drevet innovation, baseret på aktiv inddragelse af relevante brugergrupper.
Undersøgelsen vil være baseret på elektroniske spørgeskemaer uddelt til mere end 12.000 offentlige ledere.

Det forventede resultat er at de offentlige ansatte, indenfor de fire problemfelter som projektet udspiller sig omkring, vil evaluere input fra brugere mere positivt i den anden undersøgelsesrunde, og at der vil være en øget viden om og brug af samarbejds-drevet innovation.

WP1 vil resultere i to offentligt tilgængelige forskningsreporter og opsummeringer som vil blive publiceret i målspecifikke pressemeddelelser.

Denne WP sigter mod at videreudvikle, uddybe og tilpasse vores hypoteser ved at kortlægge barrierer og drivkræfter for samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor. 

Indledningsvis skal begrebet ”samarbejds-drevet innovation” defineres gennem en kritisk gennemgang af traditionelle opfattelser af arbejdstager-drevet og bruger-drevet innovation. Efterfølgende gennemføres et Delphi-studie med 100 akademiske og ikke-akademiske eksperter i besiddelse af teoretisk, empirisk eller praktisk viden om innovation i den offentlige sektor. Eksperterne vil blive udpeget via internet- og netværksresearch.

Delphi-panelet vil blive adspurgt, via e-mail, hvad de mener, er de største barrierer for og drivkræfter i samarbejds-drevet innovation (brugerinddragelse, læring, eksperimenter med og adoption af innovative fremgangsmåder). Efterfølgende vil paneldeltagerne blive inviteret til at reflektere over hinandens udtalelser i en interaktiv proces faciliteret af Delphi-software. Resultatet vil blive en liste af relativt kortfattede og raffinerede udtalelser om hvilke faktorer som henholdsvis driver og hæmmer innovation i den offentlige sektor. Endelige vil den ekspert-baserede Delphi-undersøgelse blive suppleret med 3-4 interaktive workshops, hvor der vil blive anvendt fiktive teaterimprovisationer for at nå frem til brugeres, professionelles samt lokalpolitikeres opfattelser af de afgørende faktorer i samarbejds-drevet innovation. I disse workshops vil etnografiske metoder blive anvendt for at observere og identificere de kulturelle, sproglige og følelsesmæssige betingelser for samarbejds-drevet innovation i reel interaktion organiseret af professionelle proceskonsulenter.

Produktet fra WP2 vil være en offentlig tilgængelig forskningsrapport, som vil blive omsat til en række målspecifikke publikationer og præsenteret ved afslutningskonferencen. 

Problemstillingerne genereret fra Delphi-studierne og de interaktive workshops vil danne udgangspunkt for formuleringen af en inter- og transdisciplinær teori om samarbejdsdrevet innovation, som vil trække på og forsøge at integrere perspektiver fra innovationsteori samt teorier om offentlige administration.

Teoriudviklingen vil finde sted under hele projektforløbet gennem interative runder af teoretisk og empirisk forskning og dialog med praktikere. Workshops, som inkluderer ledende nationale og internationale forskere, vil spille en afgørende rolle i denne proces.

Resultatet vil være en generel teori om samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor, som kan hjælpe med yderligere at kvalificere og teoretisk underbygge vores hypoteser. Dette sker ved at betragte de altafgørende faktorer i samarbejdsdrevet innovation som en del af en kompleks årsagskæde og ved at specificere de mekanismer hvorved faktorerne påvirker udfaldet.

Den teoretiske ramme og de hypoteser den frembringer vil lede de empiriske studier og praktiske eksperimenter beskrevet i WP4 og WP5.

Produkterne af WP3 vil være en offentlig tilgængelig forskningsrapport, et monograf af teorier om samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor og videnskabelige artikler i internationale anerkendte tidsskrifter. 

Denne WP består af en række teoretisk funderede case-studier af nutidige erfaringer i forhold til samarbejdsdrevet innovation i lokale offentlige institutioner.

Som udgangspunkt vil en række mindre forskningsgrupper udlægge erfaringer med samarbejdsdrevet innovation i forhold til hvert af de fire problemfelter og udvælge tre-fire nuværende eksempler på samarbejdsdrevet innovation inden for hvert område til en dybdegående analyse. Analysen vil blive baseret på en triangulation af forskellige kvalitative og etnografiske metoder såsom deltagerobservationer, forskningsinterviews, dagbogsnotater samt dokumentstudier.

Den empiriske forskning vil blive planlagt og evalueret i en vedvarende dialog med Stakeholder-paneler. Den empiriske validitet af forskningsresultaterne vil blive afprøvet gennem dialogbaserede fokusgruppeinterviews, hvor en gruppe aktører fra de empiriske cases vil blive inviteret til at reflektere over og kommentere på de resultater, vi er nået frem til. De kvalitative case-studier vil udmunde i en dybere forståelse af de reelle betingelser for samarbejdsdrevet innovation i relation til fremvoksende risici.

Produktet vil være en offentlig tilgængelig forskningsrapport, som sammenligner erfaringer på tværs af cases og problemfelter, en redigeret publikation, som  præsenterer hovedresultaterne fra de kvalitative case-studier samt en række artikler i internationale anerkendte tidsskrifter.   

Denne WP vil igangsætte en række designeksperimenter i forlængelse af de udførte casestudier fra WP4. Eftersom designeksperimenter er forholdsvis resoursekrævende og kræver meget interaktion mellem praktikkerne, vil vi kun udføre ét designeksperiment indenfor hvert problemfelt.

De akademiske forskere og proceskonsulenterne fra Dacapo og FORA vil i tæt samarbejde planlægge, implementere og monitorere en række iterative indgreb, hvis formål er at producere en bestemt innovationsfremmende effekt, som udspringer fra brugerdeltagelse i reelle interaktionsprocesser.

Designeksperimenter udgår fra designvidenskab såsom aeronautik, men har også været anvendt I uddannelsesforskning. Metoden trækker på den eksperimentelle tradition inden for  sociologi, men fokuserer på mikro-detaljerne i en bestemt case, frem for de kausale relationer i stort antal vilkårlige kontrolforsøg. Således er ambitionen ikke at afprøve effekterne af én bestemt intervention, men nærmere at udforske barrierer og forhindringer erfaret i forsøgene på at frembringe en bestemt innovationsfremmende effekt. Således er resultatet af vores designeksperimenter ikke generaliserede påstande om kausale effekter, men situationsbestemt viden omkring hvad ”der virker” under bestemte forhold. Dog skal det understreges, at designeksperimenter også er teoribaserede og derfor kan hjælpe med at etablere det frugtbare i vores teoretiske argumenter.

Det forventede resultat vil være en konkret indsigt i, hvordan barrierer i samarbejdsdrevet innovation kan overkommes gennem innovativt lederskab og institutionelt design. Produkterne vil være en offentlig tilgængelig forskningsrapport om eksperimentelle innovationsstrategier i den offentlige sektor, som vil blive ledsaget af en lang række populære publikationer. 

Denne WP vil konsolidere den teoretiske ramme i lyset af WP4 og WP5 og opsummere vores hovedresultater i relation til forskningshypoteserne, som har guidet projektet. Den vil også sikre en målspecifik udbredelse af de endelige forskningsresultater til relevante stakeholdere.

Udbredelsesstrategien vil inkludere: PhD-kurser; en lang række af videnskabelige publikationer; en række håndbøger rettet mod brugere, professionelle, offentlige ledere og politikere; en afsluttende konference, som præsenterer vores væsentligste resultater og policy-anbefalinger; og endeligt et kompetenceudviklingsprogram udviklet i tæt samarbejde med COK, Dacapo, DFH og FTF. Kompetenceudviklingsprogrammet vil udvikle, afprøve og distribuere en plan over on-site workshops, intensive træningskurser, lejre og kurser på universiteter og skoler for professioner. 

Denne WP vil reflektere over og trække på den opnåede erfaring fra forsker-interaktionen mellem de akademiske (AAU, CBS, KU og RUC) og de ikke-akademiske (COK, Dacapo, DFH, FORA og FTF) forskningspartnere. Der vil være en fortløbende diskussion hele vejen igennem projektet om hvordan de akademiske og ikke-akademiske forskningspartnere kan lære fra hinanden og hvordan de producerer og gør brug af viden.

Et møde i begyndelsen af projektforløbet vil have fokus på en gensidig forventningsafklaring til forskningssamarbejdet. Et midtvejs møde vil evaluere vores fælles erfaringer med trans-disciplinær forskning og diskutere de potentielle blokader for fælles læring. Et afsluttende møde vil vurdere den tillagte værdi af vores interaktive forskningsstrategi for forskningspartnerne og projektet som helhed.

Produktet vil være en offentlig tilgængelig rapport med kritiske refleksioner over hvordan man kan lære fra interaktiv og trans-disciplinær forskningspraksis.

Tidsplanen for arbejdsgrupperne fremgår af nedenstående figur: