Import af data fra tidligere kalendersystemer

 (eCal.ruc.dk) og mailsystem(Thunderbird)

Kalenderdata
I din Outlook indbakke har du en mail med titlen ”Kalender data”. Denne mail har et attachment der hedder ”<BRUGERNAVN>.ics” hvor ”<BRUGERNAVN> er dit eget brugernavn, fx ”kurtj.ics”. Højre klik på denne fil, vælg ”Save as…” og gem den i ”C:\Setup”

Vælg nu ”File” -> ”Open” -> ”Import” og derefter ”Import an iCalendar (.ics) or vCalendar file (.vcs)” og klik på ”Next”. Bladr frem til den fil du lige har gemt og klik "Ok". I den følgende dialogboks skal du vælge "Import" for at importere kalenderdata fra eCal til Outlook 2010.

Importer Adressebog fra Thunderbird – WinXP
Du kan tilføje, fjerne og redigere kontaktpersoner i både Outlook og owa.ruc.dk men det er ikke muligt at importere adresser direkte til owa.ruc.dk. Det er nødvendigt at importere adressebøger via Outlook 2010. Derved kommer de til at ligge på den såkaldte exchange-server der håndterer hele mail- og kalendersystemet. Proceduren er lidt omstændelig men faktisk er det ikke så svært:

Åbn Thunderbird, men lad være med at logge ind når du bliver bedt om det, det virker alligevel ikke. Til gengæld kan du godt åbne adressebogen og når du har gjort det skal du vælge ”Tools” –> ”Export”. Vælg en passende placering, fx C:\Setup, skriv et passende filnavn, fx ”Adressebog” og vælg ”LDIF” som filtype og klik på ”Save”

Inden dine adresser kan importeres til Outlook 2010 skal de en tur forbi et program der hedder Outlook Express: ”Startmenu” -> ”Programs” -> ”Outlook Express”. Hvis du bliver spurgt, skal du afvise at gøre Outlook Express til dit standardmailprogram og du skal vælge ”Cancel” hvis ”Internet Connection Wizard” starter. Du skal også vælge ”Cancel” til ”Outlook Express Import”.

Når Outlook Express er oppe at køre skal du klikke på ”Addresses” og i det nye vindue, ”Address Book – Main Identity” skal du vælge ”File” -> ”Import” -> Other Address Book…” Vælg ”LDIF – LDAP Data Interchange Format”, klik på ”Import” og bladr frem til den LDIF-fil du eksporterede fra Thunderbird og klik på ”Open”. Nu importeres din adressebog til Outlook Express. Afslut Outlook Express når importen er overstået.

Nu kan du endelig importere adresserne til Outlook 2010:

I Outlook 2010 skal du vælge ”File” –> ”Open” -> ”Import” og derefter ”Import from another program or file” og klik på ”Next”. Vælg ”Outlook Express 4.x, 5.x, 6.x or Windows Mail” og klik på ”Next”. Nu får du en ”Import Warning” hvor du skal klikke på ”OK”, som også er den eneste mulighed. I den næste boks bliver du spurgt “Would you like to import e-mail messages and addresses from Outlook Express or Windows Mail” og ved at klikke på “Yes” bliver dine addresser nu endelig importeret til Outlook 2010. De findes ved at klikke på "Kontaktpersoner" i venstre panel.

Bogstaverne æ-ø-å og tegn med accenter mv. bliver ikke konverteret rigtigt og ser derfor mærkelige ud i adressebogen. Desværre er der ikke andet for end at rette det manuelt når adresserne er importeret i Outlook 2010.

Hvis du har mere end en adressebog i Thunderbird skal de importeres enkeltvis som beskrevet ovenfor.

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: +45 4674 2000
E-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
SE/CVR-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“Ny udgave af
forskningsmagasinet Rubrik“

Klik og se Rubrik nr. 4