Uddannelser

EU-studies

Den europæiske union har medført, at international og national politik er flydt sammen. EU-Studies søger ind i de europæiske institutioner for at forstå beslutningsprocesserne og rationalet bag unionens politikker samt medlemsstaternes tilpasning til denne.

Forvaltning (Scient. adm.)

Effektiv og demokratisk løsning af kollektive opgaver står over for en række udfordringer i det moderne netværkssamfund. Uddannelsen i Forvaltning handler grundlæggende om hvordan disse udfordringer kan imødegås af politiske og administrative organisationer – på alle niveauer.

Global Studies

Globaliseringen rammer alle aspekter af samfundslivet. Globale Studier fokuserer på drivkræfterne bag globaliseringen og dens effekter på de tre centrale samfundssfærer: stater, markeder og civilsamfundet.

Internationale Udviklingsstudier

Internationale Udviklingsstudier spænder over mange emner, geografiske områder og faglige problemstillinger. Faget beskæftiger sig med muligheder og forhindringer for udvikling i udviklingslande. Faget drejer sig om at forstå landenes situation, de barrierer som står i vejen for landenes udvikling og hvilke veje der findes til at overvinde barriererne. Man kan for eksempel arbejde med indianeres stilling i latinamerikanske samfund, afrikanske staters problemer med regeringsførelse eller Kinas etbarnspolitik.

Politik og Administration

Et centralt spørgsmål såvel i Danmark som andre lande og internationale organisationer er, hvordan man bedst kan indrette og udvikle offentlig opgaveløsning. Det er et politisk spørgsmål i bredeste forstand og samtidig det grundlæggende spørgsmål for faget Politik og Administration

Socialvidenskab

Faget Socialvidenskab handler om velfærdssamfundet og velfærdsstaten. Her beskæftiger man sig med spørgsmål som: Hvorfor ser velfærdsstaten i Danmark ud som den gør? Hvilke konsekvenser har det for forskellige grupper af samfundet? Hvilken fremtid har velfærdsstaten? Og hvordan kan den gøres bedre?

 

 
Send rettelser til webmaster
 
 

Find vej

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Postboks 260
4000 Roskilde
Tlf: 46742000 / e-mail:ruc@ruc.dk
EAN-nr: 5798000418110
CVR-nr: 29 05 75 59
SE-nr: 29 05 75 59

Derfor RUC

“RUC bliver 40 år - og det skal fejres“

Vær med til at skabe festskriftet på derfor.ruc.dk