Forskning
Forskningsdelen af STAR-projektet har to elementer: Et Ph.D.-studium der har til opgave at afdække hvilke mekanismer, der påvirker gymnasieelevers valg eller fravalg af videregående naturvidenskabelige uddannelser. Derudover er der en række didaktiske overvejelser og erfaringer i forbindelse med udviklingen af matematikvejlederkurset[link], som vil bidrage til forskningen i matematikkens didaktik.
Ph.D.-studiet
I tilknytning til STAR-projektet kører der et forskningsprojekt, der undersøger det problemfelt der ligger i unges fravalg af naturvidenskabelige uddannelser. Projektet fokuserer på de erfaringer med matematik de unge får gennem deres ungdomsuddannelse, og hvordan disse erfaringer spiller sammen med deres fremtidsdrømme.
Undersøgelsen kommer dels ind på den udvikling, der sker over en længere periode i ungdomsuddannelsen, og dels bliver der zoomet ind på konkrete matematikerfaringer. Flere forskningsmetoder er kombineret i undersøgelsen: Spørgeskemaer, interviews og undervisningsforsøg. I alt er ni klasser fra forskellige ungdomsuddannelser involveret i projektet.
I udviklingen af undersøgelsen har et nært samarbejde med STAR-gymnasierne været en uvurderlig hjælp.
Formidling af resultater
Skjoldager, S. (2012). Upper Secondary School Students’ Conceptions of Mathematics. Proceedings of Norma 11, The Sixth Nordic Conference on Mathematics Education in Reykjavík, May 11-14, 2011.
Skjoldager, S. (2012). Reasoning on Differentiability. Kommer i: Proceedings of th 12th International Congress on Mathematical Education, 8 July – 15 July, 2012, COEX, Seoul, Korea.
Sif Skjoldager: ”Mathematical Reasoning Activities in a year 11 classroom”, MME Seminar, 27 March 2012, National Institute of Education, Nanyang Technological University, Singapore.
Matematikvejlederuddannelsen
En vigtig del af matematikvejlederuddannelsen er at kunne genkende arketypiske læringsproblemer, og hvordan disse problemer opstår. Dermed skal der arbejdes med at kategorisere og forklare typiske læringsvanskeligheder, der gør sig gældende for matematisk svage elever. Dette fordrer også en undersøgelse og beskrivelse af læringsprocessen, samt et didaktisk begrebsapparat til at italesætte problemstillingerne i.
Det er f.eks. velkendt, at der ofte eksisterer en kognitiv konflikt mellem begrebsdefinitionen, som det præsenteres af læreren, og det begrebsbillede eleverne danner sig. En del af udviklingen af matematikvejlederuddannelsen vil sætte fokus på disse spørgsmål, og sætte dem i forbindelse med den empiri som kursisterne tilvejebringer i deres daglige undervisning. Et af resultaterne af dette arbejde vil være en diagnosticeringstest, der forener teorien med de praktiske erfaringer og kan bidrage til en dybere forståelse og afdækning af kategoriske læringsvanskeligheder.
Formidling af resultater
Jankvist, U. T. (2012). Uppe Secondary Students' Learning Difficulties in Mathematics: Detection and Intervention Kommer i: Proceedings of the 12th International Congress on Mathematical Education, 8 July – 15 July, 2012, COEX, Seoul, Korea.