Allan Skaarup og Ole Rahn Rasmussen

Konstruktionisme og personlig relevans i undervisningen

I et længere matematik-, teknologi- og fysikforløb, har vi taget udgangspunkt i Seymour Papert´s konstruktionismebegreb. Progressionen i forløbet bygger på, at det er tydeligt for eleverne, at de enkelte trin er nødvendige for at komme videre i forløbet, hvori indgår en konkret fysiske konstruktion, der er afgørende for denne tydeliggørelse. Oplægget kommer ind på nogle af de sideeffekter som forløbet havde for klassen, fagene og læringen. Desuden vil kravet til rammer blive skitseret, bl.a. under inddragelse af erfaringer fra andre forløb baseret på samme pædagogiske tanker.

Thomas Jørgensen og Martin Frøling Jensen

Lego Mindstorms

Hvert fag (fysik og matematik) bidrog med 5 moduler til forløbet, som havde matematiske fokus på vekselvirkning mellem matematik og teknologi og fysisk fokus på sensorer. Klassen blev introduceret til det binære talsystem og de øvede sig på at omregne til og fra binære tal. Herefter blev det binære talsystem koblet til signaler fra de sensorer, der er monteret på robotterne. De sidste 4 moduler blev brugt til konstruktion af robotterne. Klassen fik en kort introduktion til loops i programmering, men ellers var de selvhjulpne i denne fase. Forløbet blev afsluttet med et Grand Prix hvor robotterne blev testet i forskellige discipliner. Forløbets hovedfokus var konstruktion og programmering. Derfor er det matematiske udbytte begrænset. Klassen opstillede og afprøvede hypoteser for hvorledes en given udfordring kunne løses af robotten.

Bente Pihl

Den gode matematikundervisning

Hvad er god matematikundervisning? Hvem bestemmer hvad der er godt? Hvordan kan den blive bedre? Jeg vil opstille en række betingelser, der skal være opfyldt, for at elever/undervisere/rektorer synes at det er god undervisning. Er det muligt at opfylde alle disse betingelser? Kan man få lavet en fælles beskrivelse af den gode undervisning. Er god undervisning det samme i alle fag? Jeg vil afslutningsvis komme ind på nogle af de forhindringer, der kan være for at eleverne ikke synes, at undervisningen er tilgængelig.

Lone Karlsen og Steen Lykke

Studietur til Firenze med fagene matematik og fysik med fokus på Verdensbilledets udvikling

Firenze var et hovedsæde under renæssancen hvor en af de naturvidenskabelige revolutioner opstår og den moderne naturvidenskab fødes. Studieopholdet i Firenze tydeliggjorde fysikkens, matematikkens og astronomiens historie for eleverne. Eleverne blev introduceret til Verdensbilledets udvikling ved rollespil på Nationalmuseet, hvor de skulle advokere for det Ptolemæiske, Tychoniske og Kopernikanske verdensbillede. Dette blev fulgt op på Galilei museet i Firenze med elevforedrag. På Leonardo da Vinci museet fik eleverne et indblik i praktisk og anvendelsesorienteret naturvidenskab i kraft af de fysiske modeller af da Vincis tegnede modeller. Under den guidede undervisning på Archimedes museet blev eleverne tvunget til at argumentere for deres bud på forskellige matematiske problemer. Her kan nævnes brasistocronen, det isokrone pendul og hvor mange frihedsgrader, der skal bruges til konstruktion af ret linje uden lineal.

Uffe Jankvist

Matematikvejlederuddannelse

Det er ingen hemmelighed at der altid har været, stadig er, og givetvis altid vil være elever med læringsvanskeligheder i matematik. Disse vanskeligheder kan selvfølgelig skyldes forskellige ting (engagement, motivation, etc.), men hvad angår de elever der rent faktisk kæmper med at lære faget, men for hvem det bare ikke sker, har forskning i matematikkens didaktik efterhånden akkumuleret nok viden til at kunne tilbyde sin hjælp. Med reference til denne forskning vil jeg skitsere de igangværende planer for Roskilde Universitets uddannelse til 'matematikvejleder' på det gymnasiale niveau; både hvordan uddannelsen er skruet sammen og den tænkte fremtidige rolle for en matematikvejleder. Der vil blive afsat tid til efterfølgende diskussion.

Sif Skjoldager

Ny i gymnasiet

Hvilke forestillinger om matematik optræder blandt gymnasieelever i 1.g., og hvordan udvikler de sig i løbe af gymnasietiden? I oplægget tegnes der et øjebliksbillede af 1.g. elevers forestillinger om matematik. Oplægget tager udgangspunkt i gymnasieelevers besvarelse af det første af to spørgeskemaer, der tilsammen har til formål at beskrive udviklingen i elevernes forestillinger om matematik fra 1.g. til 3.g. Ni gymnasieklasser i naturvidenskabelige studieretninger, hvor eleverne har matematik på A-niveau, deltager i spørgeskemaundersøgelsen.

Niels Bonderup Dohn

Udvikling i gymnasieelevers interesse for naturvidenskab og matematik

De senere år har undersøgelser vist en alarmerende tilbagegang i unges interesse for naturfag og teknologi. Mange unge - ikke mindst pigerne - oplever naturfagene som irrelevante og uinteressante. Dette er både bekymrende i forhold til tilstanden af unges naturvidenskabelige almendannelse og i forhold til rekruttering af studerende til naturvidenskabelige og tekniske videregående uddannelser. Men hvad er interesse? Hvordan skabes interesse? Oplægget vil søge at besvare sådanne spørgsmål. Desuden vil evalueringsdesignet for STAR blive skitseret og resultaterne af de første to evalueringer præsenteret.